KORT NYT FRA UDLANDET
I 1911 fandt den hollandske forsker H. Kamerlingh Onnes ud af, at hvis han nedkølede kviksølv til -269 grader, forsvandt alt den elektriske modstand. Det blev dermed superledende.
Nu har amerikanske forskere været i stand til at få et materiale til at være superledende ved bare –83 grader. Det skriver Nature.com.
»Hvis resultaterne kan genskabes, vil det være chokerende. Det vil være en historisk opdagelse,« siger Robert Cava, der forsker i kemi ved Princeton University i New Jersey, til Nature.com. Han var ikke en del af studiet.
Materialet, som forskerne har arbejdet med, er keramisk og kaldes på engelsk cuprates. Dette materiake kunne tidligere være superledende ved -109 grader. Forskerne har ifølge Nature.com nu været i stand til at skabe den superledende effekt ved bare -83 grader. Det krævede dog, at materialet var under det samme tryk, som findes inde i Jordens indre.
Resultaterne er publiceret hos ArXiv online.
Læs også:
Hvad ville der ske, hvis man faldt tværs gennem Jorden?
Keramik kan afløse teflon på panden
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml































