Det sker stadig oftere, at videnskabelige artikler bliver trukket tilbage af det tidsskrift, de er offentliggjort i. Og en nærmere granskning af tilbagetrækningerne viser nu, at årsagen oftest er videnskabelig uredelighed - langt oftere end tidsskrifterne selv er villige til at indrømme.
Det viser den hidtil grundigste undersøgelse af årsagerne til tilbagetrækning af videnskabelige artikler, som har gransket 2.047 tilbagetrækninger i tidsskrifter for lægevidenskabelig forskning, skriver Berlingske på deres hjemmeside.
Forskerne har gravet et spadestik dybere i hver eneste artikel og finder, at andelen af uredelighed er langt højere end tidsskrifterne selv signalerer. Over to tredjedele af tilbagetrækningerne skyldes uredelighed, viser undersøgelsen, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift, PNAS.
Det gælder kun i 21,3 procent af de 2.047 tilbagetrukne artikler, at årsagen rent faktisk er »ærlige« fejltagelser, såsom dumhed, misforståelser eller fejl.
I 67,4 procent af artiklerne viste årsagen sig at være bevidst uredelighed af forskellig slags, selvom tidsskrifterne i mange tilfælde blot løseligt angav "fejl" som årsag til tilbagetrækningen.
Uredeligheden fordelte sig med størstedelen på forfalskning eller mistanke om forfalskning af data, som udgør knap halvdelen af fup-artiklerne.
En mindre del af fupmagerne har enten kopieret egne resultater og publiceret dem igen, eller kopieret andres arbejde og publiceret det som deres eget. Plagiat og dobbeltpublicering står for en tredjedel af uredeligheden. Resten er en løs blanding af andet snyd og fusk.
Et pessimistisk synspunkt er, at det er en alt for lille del af de videnskabelige artikler, der bliver trukket tilbage og at størsteparten af den videnskabelige uredelighed aldrig bliver opdaget.
Læs også på Videnskab.dk:
Penkowa-sagen: Sådan slipper fusk gennem videnskabelige tidsskrifter
