KORT NYT FRA UDLANDET:
Alting smager mere sødt, når du er forelsket. Det fastslår ny forskning, ifølge mediet LiveScience.com.
Tidligere studier har vist, at følelser kan legemliggøres i kroppen. For eksempel kan et rum føles mere koldt, når du er ensom. Forskeren Kai Quin Chan fra Radboud University i Holland har nu undersøgt, hvordan en forelskelse manifesterer sig i vores sanser.
Han og en gruppe kollegaer bad 197 studerende på The National University of Singapore om blandt andet at skrive om en oplevelse, de har haft med forelskelse eller jalousi, eller et neutralt emne. Derefter blev forsøgsdeltagerne bedt om at smage på forskellige typer slik, som enten var sødt eller bittert. De studerende som havde skrevet om forelskelse vurderede slikket til at være sødere, end de studerende som havde skrevet om jalousi eller et neutralt emne, skriver LiveScience.
Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Emotion.
Læs også:
Derfor gør kærlighed dig uovervindelig
Sig det med kærlighed fra rummet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp