Fisk holder hjernen sund og mindsker risikoen for Alzheimers. Det er konklusionen på et nyt amerikansk studie, der omtales på Livescience.com.
Personer, som spiste bagt eller kogt fisk mindst én gang om ugen havde hjerner, der rummede mere grå masse i områder af hjernen, der er kendt for at være involveret i hukommelse og læring.
Disse personer havde også fem gange mindre risiko for at udvikle Alzheimers sygdom set over en fem år lang periode.
Forsøgsdeltagere, der indtog stegt fisk, så til gengæld ikke ud til at opnå nogen beskyttelse mod den frygtede sygdom.































