Forskere fra Københavns Universitet viser, at menneskers tarmflora uanset nationalitet, køn og alder organiserer sig i bestemte typer. Typen af tarmflora menes at have stor betydning for, hvordan vi reagerer på både vores kost og på medicin, der optages gennem tarmen. Resultatet er ifølge en pressemedddelse fra Københavns Universitet netop publiceret af tidsskriftet Nature.
De fleste kender til blodtyper, nogle også til vævstyper, men nu skal vi måske også til at tale om mavetyper. Forskere fra Københavns Universitet har netop, som del af et større internationalt forskningskonsortium, kortlagt tre særlige “enterotyper”, dvs. tre karakteristiske systemer, som bakterierne i menneskers tarm er sammensat efter. Hver af disse tre typer beskriver en særlig balance mellem forskellige bakterier i fordøjelsessystemet, og menes at have stor indflydelse på, hvordan vi optager fødevarer og lægemidler.
Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet Natures online publicering, for resultater, der fortjener at komme hurtigt ud. Og opdagelsen af enterotyper ventes da også at få betydning for forskningen på en række områder, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Researchpå Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU og en af hovedpersonerne i detinternationale forskningskonsortium MetaHIT, der står bag resultaterne.
»Vores resultater viser, at vi formentlig har afdækket et nyt “biologisk fingeraftryk” på linje med blodtyper og vævstyper. De tre enterotyper forekommer på tværs af nationaliteter og er uafhængige af køn og alder. Hver enterotype har en bestemt sammensætning af bakterier som har specifikke funktioner, f.eks. energiproduktion ud fra nedbrydning af kostfibre eller dannelse af visse vitaminer. Det kan muligvis få betydning på en række områder fra forskning i individualiseret kostrådgivning til design af lægemidler, der er tilpasset den enkelte enterotype,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.
