Forskere kommer vidt omkring i jagten på videnskabens sandheder. Til lands, til vands og i luften indsamler de data og gør nye landvindinger inden for deres felt. Uniavisen følger en ung planetforsker fra Københavns Universitet helt om på den anden side af kloden. Han jager nemlig den lille bitte brik, der forhåbentlig får hele det store puslespil til at gå op.
Hans navn er Jesper Holst, og han er på vej til det koldeste og goldeste sted på Jorden. For bare en uge siden sad han trygt og godt i sin varme og velkendte kontorstol på Geologisk Museum på Københavns Universitet (KU). Nu sidder han spændt fast bag i en C17. Turen går fra Christchurch i New Zealand til McMurdo-stationen i Antarktis.
Med sommerfugle i maven og udsigt til to måneders total isolation er han klar til at lande på den permanente havis og gå i gang med missionen: at jage meteoritter.
»Der falder et jævnt antal meteoritter over hele jordkloden. Vi kunne lige så godt lede i Gribskov eller på Amager Fælled, men det er svært at finde kulsorte sten i en mørkebrun skovbund. Antarktis er et stort, hvidt kontinent, og vinden er så hård, at den skræller islagene af. Meteoritterne ligger som perler på en snor på isen foran bjergtoppene,« forklarer Jesper Holst.
Læs også på Videnskab.dk:
Hvad blev der af den russiske meteor?
