KORT NYT FRA UDLANDET
Tidligere forskning har antydet, at kosttilskudene D-vitamin og kalcium muligvis har en forebyggende effekt over for en tilbagevendende fremkomst af kræftknuder i tarm og endetarm.
Nu viser ny forskning, at det desværre ikke er tilfældet, skriver Medpagetoday.com. Konklusionen overrasker forskerne.
»Vi var især overrasket over dataen over kalcium,« siger forsker John Baron fra the University of North Carolina til Medpagetoday.com. Baron har tidligere påvist en sammenhæng mellem forbyggelse af tilbagefald i udviklingen af tarmkræft og indtag af kalcium.
Han vil nu se nærmere på de modstridende resultater.
»Vi planlægger at se på dette forsøg og vores tidligere forsøg for at se, om vi kan forklare forskellen i resultaterne,« siger han.
I alt deltog 2.259 personer i alderen 45 til 75 år. Alle havde de inden for 120 dage inden tilmeldingen til studiet fået fjernet mindst én kræftknude.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
Læs også:
For meget D-vitamin kan måske skade dit hjerte
D-vitamin-mangel giver måske psykoser
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbv

































