KORT NYT FRA UDLANDET
Hvert år dør flere tusinde mennesker verden over som følge af blødende tyktarmsbetændelse. Sygdommen bliver typisk behandlet med medicin eller med en fjernelse af tyktarmen. Nu tyder forskning dog på, at man kan behandle sygdommen ved at transplantere afføring fra en rask doner til en patient. Det skriver University of Minnesota i en pressemeddelelse.
Studiet, som blev til i et samarbejde mellem amerikanske forskere fra både University of Minnesota og Rob Knight Laboratoriet på University of Colorado, Boulder, viser, at helbredende ændringer hos patienten er stabile 21 uger efter transplantationen.
Transplantationen blev udført over flere trin.
- Først blev afføring indsamlet fra en rask doner.
- Derefter blev afføringen renset og mikset med en saltblanding.
- Til sidst blev blandingen indført i patienten, typisk med en tube op i anus.
Forskerne sammenlignede herefter patienterne med raske individer, hvor resultaterne fra studiet viste, at mikroberne hos både donorerne og patienterne ændrede sig i løbet af studiets forløb, men holdt sig inden for det normale.
Da transplantationen tyder på at være en succes for patienter med blødende tyktarmsbetændelse, forbereder forskerholdet, med ledende forsker, professor Michael Sadowsky, i spidsen, et klinisk forsøg på pre-diabetiske patienter. Forsøget skal blandt andet undersøge, om man også kan bruge transplantationen til at forbedre insulinfølsomhed.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Microbiome.
Læs også:
Nu kommer næste generation bæ-transplantation
Bæ-piller kurerer dræber-diarré
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
rs
































