KORT NYT FRA DANMARK:
Under udgravningerne af stationsområdet i Køge har arkæologer netop fundet et historisk vidnesbyrd fra svenskernes besættelse af Køge i 1658.
Det skriver Sjællandske Medier.
Ifølge Sjællandske medier var det kendt fra gamle svenske optegnelser, at der skulle være en befæstning i Køge, og det er et stykke af denne befæstning, som nu er gravet frem.
»Det er et fantastisk fund, der er vigtig for forståelsen af byens afgrænsning på den tid,« siger udgravningsleder Nanna Holm fra Museum Sydøstdanmark til Sjællandske Medier.
I området helt op til S-togs-banerne ved Køge Station er der dukket en del af befæstningen op, som ifølge Sjællandske Medier tydeligt viser, hvordan befæstningen har været en stor ingeniørmæssig bedrift, der både holdt havvand og fjender væk fra den gamle bykerne.
»Svenskerne var her i to år og det kunne have endt med at Køge helt var blevet udslettet som handelsby,« tilføjer Nanna Holm til Sjællandske Medier.
Arkæologerne håber på, at de videre udgravninger vil føre til flere historiske fund.
Læs også:
Arkæologer graver ny teori om København op af mulden
Arkæologiske fund set fra luften
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb































