KORT NYT FRA DANMARK
Nationalmuseet melder, at Danmarks amatørarkæologer aldrig har fundet så meget danefæ, som de gjorde i 2014. Amatørarkæologer indleverede i alt 7.176 genstande til de danske lokalmuseer, der så sendte dem til danefævurdering på Nationalmuseet. Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.
I 2013 modtog Nationalmuseet til sammenligning 5556 genstande. De mange nye fund skyldes sandsynligvis, at landbruget dyrker markerne hårdt, så flere ting dukker frem af mulden, vurderer Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen.
»Jeg er naturligvis glad for, at de mange detektorfolk redder så meget danefæ som muligt, men de mange fund viser også, at dyrkningen af markerne slider hårdt på vores fortidsminder, og desuden medfører det et pres på både lokalmuseernes og Nationalmuseets ressourcer. Vi har derfor svært ved følge med og konservere og bestemme de mange fund af danefæ,« siger Per Kristian Madsen.
Fra 30. januar slår Nationalmuseet dørene op for en ny danefæudstilling. Det er en særudstilling, der viser et udvalg af de danefæfund, som blev fundet i 2014, samt fund, hvor danefædusøren blev udbetalt i 2014.
Læs også:
Mark bugner af guldringe fra bronzealderen
Her finder du Danmarks bedste kræ
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne