Mark bugner af guldringe fra bronzealderen
På en sydvestsjællandsk mark har private entusiaster fundet fire guldringe i nærheden af, hvor der i 2009 blev fundet seks andre lignende ringe.

Et centralt spørgsmål i arkæologien er, hvordan et redskab eller et smykke har været brugt, og hvilken betydning det har haft.

Grundig iagttagelse og beskrivelse kombineret med almindelig sund fornuft er altid et godt grundlag for overvejelserne, men undertiden skal der mere til:

Analogier fra fremmede folkeslag eller inspiration fra skriftlige kilder. Tæt forbundet med spørgsmålet om anvendelsen er navngivningen: Hvad kalder man en oldsag?

Her er det ikke sjældent sådan, at man bygger videre på, hvad tidligere fagfolk har skrevet. Nogle af udtrykkene fra arkæologiens barndom er blevet ændret i tidens løb:

Kiler er således blevet erstattet af økser, hårprydelser er blevet til halsringe eller -kraver, men ellers er mange udtryk forblevet uændret gennem tiden og fylder snart 175 år.

Særligt voldte forskellige genstande fra bronzealderen navngiverne problemer, fordi de afveg så meget fra, hvad man kendte i dagligdagen.

Sydsjællandsk mark var guldgrube

Edsringene er et af de specielle navne – og anledningen til denne artikel. Der er tale om en ring af håndledsstørrelse, og det karakteristiske er, at ringens to ender er halvkugleformede, dekorerede og hule. Næppe to er helt ens.

Ud fra visse gravfund må de være mandsudstyr, og de islandske sagaer gav inspiration til navnet: Ed kunne nemlig aflægges ved en guld- eller sølvring, som var vædet af offerblod.

Den 18. og 19. juni 2013 gjorde Hans Henrik Hansen og hans nevø Christian Albertsen utrolige fund på en mark ved Boeslunde på Sydvestsjælland, og stedet var ikke tilfældigt. Her var nemlig tidligere fundet ikke mindre end fem guldringe, den seneste i 2009 - hvortil kommer endnu en, som kan være fra samme sted.

Med de nye fund af 4 ringe er man kommet op på 9 eller 10 ringe fra samme sted. Boeslunde er dermed langt det rigeste fundsted for edsringe i Danmark.

De 10 armringe har en samlet vægt på mere end 3,5 kilo. De først fundne seks ringe vejer fra 220 gram og helt op til 770 gram. De fire nye guldringe er gennemgående noget lettere og vejer mellem 95 gram og 290 gram.

Guldringene brugt før ofring

Fund af fire ringe på én gang giver mulighed for at sammenligne detaljer. To og to har de mange lighedspunkter, men de er dog alle forskellige.

En vigtig detalje ved de nyfundne Boeslunde-ringe er, at de bærer meget tydelige spor efter slid. Ganske mange steder, især på og ved enderne, er dekorationen enten slidt eller ligefrem helt væk.

Guldringene blev altså ikke udelukkende fremstillet med henblik på ofring, men har været anvendt i nogen tid, før de blev nedlagt.

Guldringen fra 2009 har samme markante slid og nogenlunde samme vægt som de fire nyfundne ringe. De fire nye ringe er fundet få meter fra hinanden, og ringen fra 2009 blev fundet ikke langt derfra. Det betyder, at de fem ringe kan have været nedlagt samme sted, men er flyttet lidt fra deres oprindelige placering af markredskaberne. Den ene af de nye ringe er trukket ud af facon, og de øvrige ringe bærer spor efter sammenstød med ploven eller harven.

Ringene er fundet på en skråning, og en mindre undersøgelse af fundområdet senere på året skal gerne belyse, om de fem ringe er fundet i nærheden af et mosehul, ligesom de først fundne ringe, eller om de er kommet i jorden på en anden måde.

Alle fire ringe kan netop nu ses på Nationalmuseets danefæ-udstilling.

Tidsskriftet SKALK

Denne artikel er en del af Tidsskriftet SKALK, august 2013.

SKALK er et populærvidenskabeligt tidsskrift med nyt om dansk arkæologi og historie.

I det nyeste nummer af SKALK kan du også læse om:

 

Læs mere og bestil abonnement på www.skalk.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.