Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op

Mere vil have mere. Med disse ord kan man nok bedst beskrive den jagt, der er sat ind, efter at forskere for nylig kunne fortælle, at de med sikkerhed har fundet en 'ny' ringborg fra vikingetiden.

Siden da er en håndfuld arkæologiinteresserede nemlig gået i gang med at gennemtrevle luftfotos, laseropmålinger og al mulig anden information om Danmarks landskab for at finde flere vikingeborge. Facebook-gruppen 'Trelleborge og andre cirkelanlæg. Eftersøgning af ukendte borge' er nu oppe på 97 medlemmer, og den vokser støt.

Og det er slet ikke usandsynligt, at deres mission vil lykkes. Sådan lyder det fra de forskere, Videnskab.dk har talt med i forbindelse med det nyeste fund. Der kan sagtens være flere vikingeborge at komme efter.

»Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være flere. Der er store områder i Danmark, som endnu ikke er afdækket, og der er masser af steder, for eksempel små landsbyer, hvor alle ved, at der ligger et eller andet, men det er aldrig rigtig blevet undersøgt,« siger museumsinspektør fra Museum Sydøstdanmark Nanna Holm, der var en af forskerne bag det nye fund. Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet, som også var med til at gøre det nye fund, stemmer i:

»Jeg er ret overbevist om, at der er flere borge fra vikingetiden – om de så er magen til dem, vi kender, eller nære slægtninge, det er jeg spændt på. Men jeg tror, der dukker flere vikingeborge op i fremtiden.«

LÆS OGSÅ: Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge

Borgene kan ligge spredt rundt i Danmark

De to arkæologer får opbakning fra en kollega, museumsinspektør ved Vesthimmerland Museum Bjarne Henning Nielsen, som ikke selv har været med til at gøre det nye fund:

»Det kan de sagtens have ret i. Man må formode, at der skal være flere borge - det kunne eksempel give mening, at der ligger en mellem Skanderborg og Aarhus, men det kunne også være, at vi skulle kigge mere mod Sverige eller Norge.«

Du kan læse flere bud på, hvor der kunne ligge flere borge, i faktaboksen til højre eller følge med på den nyoprettede Facebook-side her. I kortet længere nede i artiklen kan du se placeringen af de fem ringborge i Danmark og de to kendte borge i Sverige.

Den nye borg har udfordret fortællingen om Danmark

Fundet af den femte ringborg fra vikingetiden, Vallø Borgring ved Køge, har udfordret vores fortælling om Danmark i middelalderen. For mange var det en ubestridelig sandhed, at der kun fandtes fire af de såkaldte danske 'trelleborge' – og sådan var det.

Men Vallø Borgring gemmer muligvis på flere øjenåbninger. Borgen er nemlig endnu ikke præcist dateret, hvilket vil sige, at man endnu ikke med sikkerhed kan fastslå, hvornår den er bygget.

Skulle den vise sig at stamme fra et andet årstal end de øvrige borge, som er fra ca. år 980, rejser det spørgsmål, om Harald Blåtand er bygherren. Det mener man ellers er tilfældet for de øvrige trelleborge: Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Aggersborg ved Aggersund og Trelleborg ved Slagelse.

»Det spændende bliver, om dateringen kommer til at bekræfte den historie, vi kender, eller om der kan have været andre konger, der har fundet på at bygge lignende borge,« siger Søren Sindbæk og fortsætter:

»Det kan have været andre, og det kan være, at det at bygge ringborge ikke kun har været noget, som har fundet sted over ganske få år, som man tror i dag.«

Vallø Borgring kan være en hybrid

Prøver fra forkullet træ, som er fundet ved Vallø Borgrings porte, er nu sendt til analyse, og disse bør meget snart kunne give os svaret på, om borgen er fra samme tid som de fire andre. På mange måder ligner den femte ringborg de øvrige, og det er derfor meget muligt, at dateringen vil vise sig at være helt efter bogen og bekræfte historien om Blåtands regime.

Men der er også grund til at mistænke, at dateringen kommer til at vise noget helt andet, fortæller arkæolog Nanna Holm:

• De danske ringborge er fuldstændig cirkulære og har karakteriske huse inde i sig.
  
• I Sverige kender vi til to borge, som ligner de danske - Borgeby og Trelleborg - men hvoraf i hvert fald den ene ikke er 100 procent cirkulære. Der er ikke huse i Borgeby og Trelleborg.
  
• Vallø Borgring er helt rund som de andre danske, men man har indtil videre ikke afsløret nogle huse inde i den. Den kunne dermed udgøre en hybrid mellem de danske og svenske.

»Så er spørgsmålet jo, om borgen er fra Harald Blåtands tid og ikke er blevet færdig, eller om den i virkeligheden repræsenterer en hybrid mellem de danske og de skånske med en anden bygherre. For så har vi faktisk et forbillede for borgene i Sverige, som vi ellers ikke har haft før,« siger Nanna Holm.

Vallø Borgring ser desuden ud til at mangle en voldgrav, som de andre trelleborge har. Det kan dog skyldes, at borgen ligger sådan i landskabet, at den på tre af siderne er beskyttet af et bækløb, som på den måde udgør en ’naturlig’ voldgrav.

Vi skal til at forstå borgene på en ny måde

Alt i alt mener forskerne, at vi bør overveje, om vi indtil nu har haft en for stram opfattelse af de øvrige trelleborge. For selvom der er mange lighedstegn ved de øvrige borge, er der også flere ting, der adskiller dem, fortæller Søren Sindbæk.

»Jeg tror på, at det her kan være indgangen til at forstå de øvrige borge på en ny måde. Der er en tendens til at sige, at en rigtig trelleborg skal have alle de karaktertræk, som de øvrige borge deler, men i og med at vi opdager nye ting, vil vi måske se, at borgene har været del af en bredere strategi og ikke én samlet plan, som man ellers har tænkt indtil nu,« siger Søren Sindbæk og fortsætter:

»Den historie, vi har nu, er jo stykket sammen af den viden, vi har på nuværende tidspunkt. Nu er der pludselig dukket en ny, kæmpe borg op, som måske kan give os en masse ny viden.«

»Det var også svært at vænne sig til, at Jorden var rund«

Forskerne ved godt, at det ikke er alle, der vil være lige begejstrede for tanken om, at der kunne være alternative måder at opfatte de danske vikingeborge på. Men, fastslår Nanna Holm, hvis dateringen på Vallø Borgring viser sig at være soleklart anderledes fra de andre – så kan man blive nødt til det.

»Når noget har været historieskrivning i 60 år, så er det klart, at det kan være svært at vænne sig til tanken; men hvis vi får en datering, der siger noget andet, så må man jo forholde sig til det. Det var jo også svært at vænne sig til tanken om, at Jorden var rund.«