Uanset hvor man står i ulvekonflikten i Norge, er alle stort set enige om én ting:
Det er uhensigtsmæssigt at dræbe hele ulvefamiler.
»Mange ønsker, at ulvene i stedet lærer, at mennesker er farlige, og det opnår vi kke, hvis de alle er døde,« siger Ketil Skogen.
Han er sociolog og forsker ved Norsk Institutt for naturforskning (NINA).
Sammen med sine kollegaer har han interviewet personer, som bor i nærheden af ulve, og som har meget forskellige meninger om ulvesituationen.
Én af de interviewede sagde:
»Hvis de havde taget og skudt en hvalp hvert år, så ville man ende med en ulveflok, som var mere bange for mennesker; [det er nødvendigt, red.] at de bliver jagtet og forbinder folk med noget ubehageligt.«
Ingen støtter tilintetgørelsen af hele ulveflokke
Selv ulve-skeptikere, der opfatter ulvene som for nærgående, mener, at ulve, der holder sig på afstand af mennesker, skal have lov til at være i fred, fortæller Ketil Skogen.
»Vi stødte ikke på nogen, som mente, at det var en god ide at aflive en hel flok, uanset hvilken holdning de ellers havde til ulve og til ulvepolitikken.«
Der er udbredt enighed om, at hvis vi skal til at drive jagt på ulve, skal vi prioritere ulvene, som vi opfatter som problematiske, og ikke ulve, som er menneskesky.
Denne tilgang bliver også opfattet som en håndsrækning til dem, som er bange, af flere af ulve-fortalerne, der stiller sig positive overfor ulve, og som ikke er plaget af, at ulvene er synlige.
De håber, at den tilgang til ulvene kan lægge en dæmper på konflikterne.
Nogle ulve er mindre sky end andre
Et hovedtema i de interview, som forskerne foretog, er, at nogle ulve er mindre sky end andre.
Nogle af interviewdeltagerne benytter det negative udtryk 'nærgående' og fortæller, at de oplever dette som ubehageligt.
Andre interviewdeltagere mener ikke, at den nærgående adfærd er truende, men snarere naturlig, fordi ulvene leder efter føde eller forsøger at danne sig et overblik over en situation.
Personer, som bor tæt på 'nærgående' ulve, og som ikke bryder sig om det, giver udtryk for, at de ville finde det lettere at godtage ulvene, hvis dyrene opførte sig 'normalt'.
'Normal' ulve-adfærd er at holde sig langt fra mennesker og bebyggelse, mener mange.
Enighed kan bruges til noget
Samfundsforskerne ved NINA mener, at myndighederne bør evaluere deres forvaltningspraksis og i stedet signalerede, at de tager den lokale viden alvorligt, fortæller Ketil Skogen.
»I hvert fald når det viser sig, at mange, som har forskellige holdninger til ulveproblematikken, peger på det samme slags tiltag. Selv de, som ikke bryder sig om at have ulvene i nærheden af deres hjem, foreslår tiltag, som beskytter flokkene, der efter deres opfattelse opfører sig, som vilde ulve bør.«
Denne enighed, som trods alt findes blandt både ulve-fortalere og ulve-skeptikere, bør være i fokus, når jagten skal planlægges, mener forskeren.
»Det er noget, vi mener, at myndighederne bør udnytte for at skabe en dialog. Ikke bare en dialog mellem myndighederne og lokalbefolkningen, men også en dialog mellem grupper, som ellers står på hver sin side i denne konflikt.
Vil skyde hele Slettås-flokken
Men myndighederne er af en anden opfattelse.
De har lagt op til at aflive hele flokke. Tidligere har begrundelsen været at beskytte afgræsningsmulighederne udenfor ulveforvaltningszonen.
Nu er det besluttet, at hele ulvefamilien i Slettås-reviret i Hedmark skal skydes (revir er i jagtterminologi betegnelsen for det jagtterræn, hvor et dyr holder til, eller hvor en jæger går på jagt, red.).
Det er første gang, at der bliver givet tilladelse til jagtlicens på ulve indenfor ulvezonen, der strækker sig som et bælte op langs den svenske grænse – fra Østfold i syd, via en stor del af Oslo og Akershus, til et stykke nord for Hedmark.
Stortinget har vedtaget, at ulvene i højere grad skal beskyttes i dette område end i andre dele af landet, hvor man prioriterer afgræsningsinteresserne.
»Selvom det (at udrydde hele ulveflokke, red.) er forvaltningens praksis, er det ikke, fordi det er baseret på forskning,« siger Barbara Zimmermann. Hun er økolog og ulveforsker ved Høgskolen Innlandet.
»For forvaltningen handler det om at aflaste særlige områder, hvor nogle indbyggere oplever ulemper i forbindelse med ulve, for eksempel at ulven opleves som nærgående,« fortæller hun.
Store problemer med Slettås-ulvene
Grunden til, at en flok nu skal skydes i Trysil-området, som ligger i ulveforvaltningszonen, er, at der er en ulvefamilie der, som har voldt særligt store problemer de seneste år.
Slettås-ulveflokken har gjort sig bemærket, fordi nogle af dyrene har bevæget sig tæt på menneskelig beboelse, og fordi mange mennesker opfatter ulvene som meget lidt sky.
En del beboere mener, at det begrænser deres livskvalitet. De føler sig utrygge lige udenfor deres eget hjem.
Biologerne fra NINA har benyttet teknologiske hjælpemidler til at bekræfte, at ulvene i Slettås-flokken ganske rigtigt bevæger sig tæt på husene, og at det sker relativt ofte.
LÆS OGSÅ: Den vedholdende konspirationsteori: Har nogen udsat ulve i Nordjylland?
Ulveforsker: Ikke en god idé at skyde enkelte dyr
Barbara Zimmermann mener ikke, at der findes meget forskning, der kan fastslå, at det er en bedre ide at skaffe sig af med enkelte individer i en ulveflok frem for hele flokken.
Hvis man i stedet skød enkelte dyr nær beboelse, som de interviewede i NINA-studiet foreslår, kan det faktisk få den modsatte effekt, mener Barbara Zimmermann.
»Hvis man gør det af med én eller begge af flokkens voksne førerdyr, vil flokstrukturen bryde sammen. Så vil hvalpene have mindre adgang til føde og som følge bevæge sig tættere på beboelse for at finde føde.«
Ulve er ikke lærenemme
Alternativet, at dræbe enkelte hvalpe for at 'lære' de andre dyr, at mennesker er farlige, er heller ikke en god ide, mener Barbara Zimmermann.
»For det første er det sjældent hvalpene, der nærmer sig husene. De deltager kun en smule i jagten på hjortevildt, så længe de befinder sig i reviret. Forældrene gør alt arbejdet. Hvalpene venter for det meste bare på, at maden bliver serveret.«
Hvis det var en hvalp, der kom for tæt på menneskelig beboelse, vil resten af flokken ikke lære noget som helst af, at den bliver skudt, siger Barbara Zimmermann.
»Alle hundeejere ved, at læring skal ske lige nu og her. Stjæler hunden mad fra bordet, skal den irettesættes med det samme. Sker det først to timer senere, har det ingen effekt.«
Voksne ulve er angiveligt heller ikke så lærenemme som hunde, som vi har opdrættet gennem generationer, mener Barbara Zimmermann.
»Det er de unge dyr, som lærer. Når hjernen først er færdigudviklet, går det langsomt med læringen. Voksne ulve er nok ikke lærevillige.«
Ulven er varsom overfor mennesker
Mennesket har jagtet alle store rovdyr i mere end 100.000 år. Derfor har ulven sandsynligvis også en genetisk frygt for mennesker, forklarer Barbara Zimmermann.
»Som udgangspunk er ulven meget varsom. Den går sjældent forbi et hus, hvor der bor mennesker, midt om dagen. Men den kan godt passere forbi om natten. Hvis den nærmer sig menneskelig beboelse, er det, fordi den følger elge, som bevæger sig tættere på mennesker for at finde føde, når der er meget sne.«
Ulve finder det svært at bevæge sig i sne. Vores skovveje og brolagte veje hjælper dem til at bevæge sig hurtigt frem, siger Barbara Zimmermann.
Debatten handler om meget mere end ulve
Hvorfor er mennesker bange for ulve?
Der er stor forskel på svaret, alt efter hvem NINA-forskerne spørger.
»Vi ser, at oplevelserne med ulve bliver tolket ind i et billede af dyret, som er allerede er eksisterende. Og det handler om meget mere end selve ulvene,« siger Ketil Skogen.
»De fleste, som ikke bryder sig om at støde på en ulv i naturen, taler også om, at der er noget galt med den norske ulvepolitik. De mener ikke, at de implicerede bliver taget alvorligt, eller at der bliver taget hensyn til implicerede personers livskvalitet. Når ulvene så dukker op, ligger fortolkningen af hændelserne allerede parat.«
Folks egne erfaringer bliver pakket ind i disse tolkninger, mener NINA-forskerne.
Hvis man oplever ulve som farlige, handler det altså ofte kun i begrænset omfang om, at ulvene har været i nærheden af dit hjem.
Det handler måske i stedet om, at man ikke har tillid til myndighedernes politik på området.
Folk opfatter møder med ulve vidt forskelligt
Forskerne har som før nævnt interviewet personer, som er stødt på ulve, og disse mennsker har en meget forskellig oplevelse af mødet.
Nogle synes, at mødet med ulven er noget af det bedste, der nogensinde er sket dem. Det er en oplevelse, de kan leve længe på.
For andre var det en frygtelig hændelse.
»Helt identiske hændelser kan tolkes på meget forskellige måder. Det gælder selve hændelsen, men det gælder især, hvordan den opleves efterfølgende,« siger Ketil Skogen.
Flere af deltagerne fortalte, at mødet med ulve fremkaldte frygt. De beskrev frygtreaktioner, der spændte fra 'skrækblandet fryd' til panik og angst. At se en ulv på relativ nært hold resulterede i hjertebanken og hurtig puls, fortalte mange.
LÆS OGSÅ: Hvad skal man gøre, hvis man bliver angrebet af en ulv?
En deltager beskriver et meget tæt møde med en ulv:
»(…) og så følte jeg bare angsten komme. Så jeg siger til min veninde: 'Ved du hvad, vi er nødt til at gøre noget!' Ikke løbe ud på vejen, for det er for langt, og så… Vi må prøve at slå med et eller andet, ryste et eller andet, skrige!' Man kan ikke rigtigt forberede sig på sådan et møde. Man kan sikkert godt læse om, hvordan man bør reagere, men det havde jeg altså ikke gjort. Så vi begynder at løbe og skrige, og mens vi skriger, så fortsætter den med at løbe mod os.»
En anden deltager beskriver sit livs største oplevelse:
»Jeg rejste mig op så fuld af adrenalin, at jeg ikke sov resten af natten. Interessen er for ulve er ikke ligefrem blevet mindre efter den oplevelse. Jeg lå ved et kadaver 200 meter væk i den rigtige vindretning og hørte, hvordan de skændtes internt og knurrede lidt. Jeg bliver bare mere og mere fascineret og tiltrukket af dette dyr, for hver oplevelse jeg får.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
