Pressen er fuld af nyheder om gennembrud af ny, dyr medicin og de fremskridt, denne kan udgøre for patienter. Senest var det cystisk fibrose, som er en medfødt, svær lungesygdom, som før i tiden var væsentligt livsforkortende. Det er den i mindre, men dog foruroligende grad stadig.
Skal 200 børn og unge voksne behandles med den koster det mellem 400 og 500 millioner kroner om året ifølge medierne. Politikerne, som blev interviewede lige efter et barn og hendes mor udtalte sig, var overvejende positive over for at afsætte midlerne.
Dette vel at mærke i en situation, hvor Danske Regioner skal spare store beløb (næsten 700 millioner i Region Midt) og hvor det ikke kan undgå at koste stillinger.
Det nye middel virker
Det er efter min mening et uløseligt problem at opretholde det samme niveau af kvalitet i vores sundhedsvæsen og så også at have råd til denne og anden ny medicin, som (da heldigvis) vil blive tilbudt os i de kommende år. Som jeg aflæser det danske system, er der ikke afsat et årligt beløb til dette.
På den anden side har Danske Regioner oprettet flere udvalg til at se på og komme med anbefalinger om de enkelte nye præparater baseret på den videnskabelige litteratur. Problemet er bare – som ved det nye middel for cystisk fibrose – at det er hævet over enhver tvivl, at præparatet virker, oftest betydeligt bedre end den hidtidige, bedste behandling.
Hvad så: skal vi kæmpe os frem for hver enkelt nyt præparat og så række dybere ned i kassen af midler til sundhedsvæsenet - hvor der vel at mærke i forvejen er lavvande?
De udvidede midler rakte ikke, så nogle behandlinger skulle undværes
I England tog man for fire år siden fat på nældens rod så at sige ved at oprette NICE (en forkortelse for National Institute for Health and Care Excellence), et organ, som er ser på kvalitet i almindelighed, men som også specifikt fik en pose penge at uddele til ny medicin. Den var for fire år siden på 200 mill. BP (gang med cirka 9 for at få DKK), men steg sidste år til 340 mill.
Dette er foreløbig kommet over 50.000 patienter til gode, men man kunne den 4. august i dagbladet Daily Mail læse (se billede), at der bag lukkede døre holdtes møder i regi af NICE, som havde til formål at foretage en vurdering af, hvilke behandlinger, som kunne undværes – givet at selv ikke de udvidede midler rakte.
Et af midlerne, som var under lup har jeg tidligere skrevet om i disse spalter: en tablet, som viste sig at være klart bedre en hidtidig behandling til leukæmipatienter, hvor sygdommen var kommet tilbage trods det, at man havde forsøgt 3-4 forskellige af de hidtil bedste kombinationer af behandling.
Det nuværende system kan ikke fortsætte meget længere
Lad det være sagt med det samme: jeg har ikke nogen patentløsning på problemet om, at den nye men meget dyre medicin på den ene side kan have (og har stor) gavn, men på den anden koster så meget, at systemet i lille Danmark for nuværende har meget svært ved at håndtere den.
Formålet med denne blog er imidlertid at sige, at set fra, hvor jeg sidder, kan det nuværende system ikke fortsætte ret meget længere. Vi kan simpelt ikke have det sådan, at hvert nyt præparat, som præsenteres, bliver det på DR/TV-2 nyhederne med noget, som nogle gange ligner revolver journalistik finder man ikke pengene, kommer der lig på bordet.
Det kan ingen bære.
Situationen i England gør det selvsagt ikke bedre, hvor en systematiseret tilgang med tildeling af midler ser ud til at være ved at falde fra hinanden. Lad os i stedet få en generel drøftelse i en rolig fase inden nyheder om det næste præparat og dets fortræffeligheder ruller ind over os.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg
