Krigen mod narko er slået fejl. Hvad nu?

18. juni 1971 erklærede den daværende amerikanske præsident, Richard Nixon, krig mod narkotika, som han udråbte til ’samfundets fjende nummer et’.

Nixons berømte ’war on drugs’-udtalelse faldt i kølvandet på vedtagelsen af én af tre FN-traktater, der forbyder produktion, smugling og salg af narkotika (se faktaboks).

Hensigten med narkotikaforbuddet har været at mindske forbruget, men resultatet har været stik modsat i de 45 år, der er gået siden Nixons krigserklæring.

»Konventionerne har fejlet i den forstand, at det ikke er lykkedes at reducere forbruget. Tværtimod er forbruget stabiliseret på et højt niveau,« siger Kim Møller, lektor i kriminologi ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Opgør med hård FN-linje

Han er en af en række danske forskere, der i disse dage har øjnene rettet mod New York. Der afholder FN en såkaldt ’special session’, hvor verdensledere, eksperter og interessenter mødes for at diskutere konventionernes effekt og forsøge at sætte en kurs for fremtidens narkotikapolitik.

UNGASS 2016, som FN-mødet kaldes, skulle egentlig først være afholdt i 2019, men Mexico, Guatemala og Colombia pressede på for at få rykket mødet frem. Netop disse lande er særligt plagede af voldelige narkokarteller, der udnytter forbudspolitikken til at tjene penge på at smugle ulovlige stoffer op gennem Latinamerika.

Samtidig er Uruguay og en lang række stater i USA de senere år kommet på kant med FN-konventionerne ved at legalisere salg og produktion af cannabis. Der er derfor lagt op til et opgør med den hårde linje, som FN hidtil har lagt.

»Det er temmelig nyt, at der er en opblødning i forhold til at diskutere den politiske linje i de internationale konventioner i FN. Det var først i 2008, at man egentlig begyndte at indrømme, at der er utilsigtede konsekvenser ved at føre en meget skrap forbudslinje, så jeg afventer med spænding, hvordan det kommer til at gå,« siger Kim Møller.

Svært at sammenligne effekter af forskellige politikker

Selvom forbudspolitikken ikke har virket efter hensigten, er det dog svært at sige, om en mere lempelig linje ville have haft en bedre effekt, påpeger forskeren.

»Der er mange kritikere af de førte narkotikapolitikker, men ret beset ved vi ikke, hvad der ville være sket, hvis vi havde gjort tingene anderledes,« siger Kim Møller.

Det er nemlig svært at vurdere effekterne af forskellige politikker præcist, da erfaringerne med legalisering af cannabis i Uruguay og USA er meget nye. Det kan også være problematisk at sammenligne effekter på tværs af landegrænser, blandt andet fordi nogle befolkninger kulturelt er mere tilbageholdende over for rusmidler end andre.

Desuden er der mange andre faktorer ud over lovgivning, der spiller ind på forbruget af narkotika samt de helbredsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af det. Det gælder eksempelvis tilgængeligheden af stoffer på det sorte marked, hvor rå bagmændene er, samfundets evne til at tage sig af misbrugerne, og slet og ret modetendenser blandt stofbrugerne.

»Jeg tror, at forbuddet har været med til at holde forbruget nede i nogen udstrækning, men hvor stor den virkning er, tør jeg ikke gætte på. Det ville forudsætte, at man havde en form for eksperiment, hvor man havde en kontrolgruppe, og det har man jo ikke. Det er noget, der udspiller sig i virkeligheden,« siger Kim Møller.

Tre forskellige strategier

Med de forbehold på plads kan vi dog godt tage et kig på, hvad forskningen trods alt siger om effekten af narkotikapolitikker i de lande, hvor man har forsøgt sig med forskellige strategier. I forhold til cannabis er der overordnet tre forskellige veje, der bliver afprøvet rundt om i verden:

• Forbud over for både besiddelse, salg og produktion, som vi kender det fra Danmark.
  
• Afkriminalisering af besiddelse til eget forbrug som i Portugal, mens det stadig er forbudt at producere, transportere og sælge cannabis.
  
• Legalisering af både besiddelse, salg og produktion - enten helt eller til medicinsk brug - som det ses i Uruguay og en række amerikanske stater.

Forbruget er steget trods lovstramning

Danmark har historisk haft en lempelig tilgang til cannabiskontrollen, hvor der i høj grad er blevet set gennem fingre med det åbne hashsalg på Christiania, og politiet skulle som hovedregel blot give en advarsel, hvis de snuppede en borger for besiddelse af cannabis til eget forbrug.

I 2004 strammede politikerne dog skruen med indførelsen af en såkaldt nultolerancepolitik, så besiddelse af cannabis til eget brug nu straffes med bøde. Samme år ryddede politiet Pusher Street på Christiania. Men den hårdere linje har ikke haft den effekt på forbruget, som politikerne håbede på, og hashboderne er stadig åbne på Christiania.

»Den narkotikapolitik, der er blevet ført, har ikke betydet, at det er blevet sværere at købe stoffer siden midten af 1990’erne, og det er heller ikke blevet dyrere. Det er tværtimod måske blevet nemmere med internettet,« siger Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Forbrugsundersøgelser viser, at andelen af 16-44-årige danskere, der har brugt cannabis det seneste år, er steget fra 9,8 procent i år 2000 til 12,2 procent i år 2013. Desuden viser tal fra det europæiske narkoagentur, EMCDDA, at prisen på et gram cannabis i Danmark har været stabil fra år 2002 til år 2012.

»På de to parametre ser det ikke ud til, at nultolerancepolitikken har påvirket efterspørgslen,« siger Esben Houborg, der er lektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Tallene røber dog ikke noget om, hvordan det ville være gået, hvis det ikke havde været for lovstramningen. Det er ganske sandsynligt, at forbruget ville være steget endnu mere, mener Kim Møller.

»I forhold til alkohol har vi helt anderledes gode data på, hvordan en afgiftstigning påvirker forbruget. Kriminaliseringen og politiets indsats mod hashmarkedet svarer jo til, at man pålægger det en afgift, så jeg tænker, at det er ulogisk, hvis det ikke også skulle medvirke til at holde forbruget nede, ligesom vi ser det med alkohol,« siger Kim Møller.

Skrappere kontrol giver barskere sort marked

Lovstramningen har dog haft andre konsekvenser. Kim Møller har undersøgt det danske cannabismarked i forbindelse med rydningen af Pusher Street, og hans forskning viser, at jo skrappere kontrollen er, jo barskere bliver det sorte marked.

LÆS OGSÅ: Vi ryger lige så meget hash som i Christianias storhedstid

»Konkurrencen bliver hårdere, og markedet bliver flere penge værd, fordi alle skal kompenseres for de højere risici. Efter rydningen af Pusher Street så vi, at der pludselig opstod fornyede konflikter om adgang til markedsandele, så vi ser afledte kriminalitetsformer, hvor kriminelle bekæmper andre kriminelle for at få adgang til at tjene de her penge,« siger Kim Møller.

Desuden gør det lukrative hashmarked det nemmere for de kriminelle organisationer at rekruttere nye medlemmer.

»Ingen gider at være rockere eller bandemedlemmer, hvis der ikke er nogen penge at tjene på det, og hashmarkedet er nok deres største indtjeningskilde.«

»Der er alle mulige lavpraktiske tjanser med at sælge, transportere og rulle joints involveret for at kunne bringe cannabis til markedet, og de tjanser bliver brugt som en måde til at rekruttere unge mænd ind i branchen. Hvis de kan finde ud af det, kan de måske få lov til at blive en del af grupperingen,« siger Kim Møller.

Han mener også, at forbuddet har medført, at der er ekstra stærk cannabis på markedet, og det kan have negative helbredseffekter for brugerne.

»Det er en utilsigtet virkning af forbuddet, fordi det bedre kan betale sig at smugle stærk cannabis, hvis man alligevel skal smugle det. Jo stærkere cannabis er, desto mere psykosefremkaldende er det,« siger Kim Møller.

Socialt svage rammes dobbelt af illegalt stofmarked

Den skrappere linje, der blev lagt i år 2004, har ikke kun haft konsekvenser for de hårde kriminelle, der smugler og sælger stoffer. Forbrugerne bliver nu straffet hårdere, og det kan være med til at skubbe marginaliserede borgere væk fra samfundet, advarer flere forskere.

»Der er et øget antal danske borgere, der er blevet kriminaliseret for besiddelse af illegale stoffer i perioden, hvor vi har haft den her politik, og det er én særlig gruppe i den danske befolkning, som bliver kriminaliseret,« siger Esben Houborg.

Han forklarer, at det især drejer sig om unge mænd, der har en kort uddannelse, har været blandet ind i en tidligere narkosag, eller som i forvejen er kendt i kriminalregistret. Det er samtidig folk med samme karakteristika, der ifølge en undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning har det største forbrug af cannabis, og det er derfor også den gruppe, der har størst risiko for at blive misbrugere.

»Det vil sige, at vi har en gruppe i den danske befolkning, der bliver ramt på to måder af, at vi har et illegalt stofmarked i Danmark. Det er på den ene side dem, der har størst sandsynlighed for at blive kriminaliseret, men det er også dem, der har størst sandsynlighed for at udvikle et misbrug,« siger Esben Houborg.

Professor: Misbrugere skal hjælpes, ikke straffes

At den udsatte gruppe på den måde rammes dobbelt er ifølge Mads Uffe Pedersen det største problem ved den nuværende lovgivning.

»Kriminaliseringen rammer de svageste. Det er dem, der burde have hjælp, og i stedet bliver de udsat for straf, og det, synes jeg, er en kæmpe problematik. Det er nogle af de mest socialt udsatte borgere i samfundet, og straf virker ikke på dem overhovedet. Hvis de får en bøde, kan de ikke betale den, og det har jo ingen funktion, og det bruger politiets tid. Det, som har en funktion, er at få dem hjulpet i gang – både med behandlingen og med livet, så de unge får en uddannelse, og de ældre hårde misbrugere får et ordentligt, værdigt og meningsfuldt liv,« siger Mads Uffe Pedersen.

Misbrugsekspert Henrik Rindom er enig med Mads Uffe Pedersen.

»Jeg er så frustreret over, at man bruger så ukristeligt mange penge på at kriminalisere unge mennesker, som ryger dagligt eller flere gange om ugen, og som rent faktisk gør det, fordi de har det rigtig dårligt. De bruger hash som selvmedicinering. Kunne vi ikke snart løfte os ud over denne fuldstændig meningsløse kriminalisering af de unge i stedet for at hjælpe dem? Det er unge mennesker, der står på tærsklen til at blive en del af det her samfund, og så er der altså ikke nogen grund til at ekskludere dem yderligere,« siger Henrik Rindom, der arbejder som speciallæge i psykiatri på Hvidovre Hospital og ved Stofrådgivningen i København.

Forskere: Se på Portugal

Både Henrik Rindom og Mads Uffe Pedersen mener, at de danske politikere bør vende blikket mod Portugal, som i 2001 afkriminaliserede besiddelse af narkotika til eget forbrug.

Hvis det portugisiske politi fanger én med en lille mængde narkotika i lommen, bliver man derfor ikke straffet med bøde eller fængsel, hvilket var tilfældet før år 2001. Til gengæld skal man inden for 72 timer henvende sig til en lokal kommission, der består af en advokat, en læge og en socialrådgiver, der vurderer omfanget af éns misbrug, og som kan hjælpe én med at komme i misbrugsbehandling.

»Man postede rigtig mange penge ind i forebyggelses- og behandlingsområdet, samtidig med at man lavede den her afkriminalisering. Man kan sige, at man nedjusterede narkotikakontrollen og straffen, og så opjusterede man hele den sociale tilgang,« siger Esben Houborg om den portugisiske model.

Undersøgelser af forbruget i Portugal viser, at andelen af 16-64-årige portugisere, der har brugt narkotika det seneste år, er faldet fra 3,4 procent i år 2001 til 2,7 procent i år 2012.

»Efter sigende har man reduceret forbruget, og man sparer ganske mange penge på ikke at kriminalisere folk,« siger Henrik Rindom.

»Jeg mener, at besiddelse af cannabis til eget forbrug skal afkriminaliseres. I Portugal er der ikke noget, der tyder på, at forbruget stiger. Cannabis er stadig ulovligt, og man går stadig efter bagmændene, men det går ikke ud over de socialt udsatte,« siger Mads Uffe Pedersen.

24 amerikanske stater har legaliseret marihuana

Henrik Rindom så gerne, at de danske politikere gik skridtet videre og legaliserede cannabis. Men han tror, at det er mest realistisk at få en afkriminalisering gennemført med det nuværende politiske klima.

»Lad os starte med en afkriminalisering til eget forbrug. Hvis vi ser, at der ikke er en stigning i forbruget, kan vi gå videre til en legalisering. Er der noget, jeg gerne vil se, så er det, at vi selv producerer og sælger det i egne forretninger, så vi har en helt anden kontrol med kvaliteten og styrken af det, der bliver solgt. I en sådan forretning ville vi kunne komme med nogle helt andre vejledninger og instrukser om faremomenter, og vi ville kunne lære at kende de kunder, som har det rigtig dårligt,« siger Henrik Rindom.

I USA har en række delstater legaliseret brug, salg og produktion af cannabis de seneste år. Fire stater har legaliseret marihuana til rekreationelt brug, mens yderligere 20 stater har legaliseret det til medicinsk brug, hvilket i realiteten giver meget let adgang til stoffet.

»Patienter kan bruge cannabisprodukter som medicin. Listen over lidelser, som man kan få ordineret marihuana imod, er ret lang, og den inkluderer rygsmerter og hovedpine. Det er i grunden lidelser, som man også let kan lade, som om man har,« siger Floris Zoutman, der er adjunkt på Norges Handelshøyskole, og som har studeret effekterne af legaliseringerne i USA.

Legalisering af marihuana kan øge forbruget

Et af de første studier i, hvilken effekt de nye lovgivninger i USA har haft, viser, at indbyggere i stater, hvor marihuana er legaliseret til medicinsk brug, har større tendens til at bruge og misbruge marihuana end indbyggere i stater med forbud. Forskerne bag undersøgelsen understreger dog, at det er nødvendigt med yderligere forskning for at afklare, om det større forbrug skyldes legaliseringen, eller om årsagen snarere kan være, at indbyggerne i stater med adgang til lovlig marihuana generelt bare har et mere liberalt forhold til at bruge rusmidlet.

En anden undersøgelse udført i 50 mellemstore byer i Californien viser, at jo flere marihuana-salgssteder, der er i nærheden af en indbyggers bopæl, des større er sandsynligheden for, at vedkommende bruger marihuana.

Et tredje studie, hvor forskeren har analyseret udviklingen i antallet af arrestationer for besiddelse af ulovlige stoffer og behandlinger for narkotikamisbrug, tyder på, at forbruget af marihuana er steget en smule i stater med legaliseret marihuana til medicinsk brug. Til gengæld lader det til, forbruget af kokain og heroin i de samme stater er faldet tilsvarende.

Legalisering fører til mindre kriminalitet

Mens flere studier altså peger i retning af, at legalisering af cannabis muligvis kan føre til et øget forbrug og misbrug, er der også godt nyt fra staterne, hvor marihuana er blevet legaliseret.

Et studie viser, at antallet af dødsfald i trafikken er faldet med 8-11 procent i året efter legalisering af marihuana. Der er især sket et fald i antallet af ulykker, hvor spritbilister var involveret. Forskernes mulige forklaring er, at indbyggerne i nogen grad har erstattet alkohol med marihuana efter legaliseringen.

En af de mere markante effekter af legaliseringen af marihuana til medicinsk brug er dog, at narkorelateret kriminalitet er faldet i staterne nord for den mexicanske grænse, efter at små, lokale farme har fået lov til at dyrke marihuana og sælge det som medicin. Det viser statistik fra FBI, som Floris Zoutman og Evelina Gavrilova fra Norges Handelshøyskole samt Takuma Kamada fra Tohoku University i Japan har analyseret.

»Mexicanske narkokarteller smugler narkotika ind i USA, og de er ekstremt voldelige. Vi var interesserede i at se, hvad der sker, når man erstatter de voldelige narkodistributører med små farme, der er fredelige og lovlige,« fortæller Floris Zoutman.

»Vi finder, at der er et ret stort fald i voldelig kriminalitet nord for den mexicanske grænse i de stater, der har introduceret love om medicinsk marihuana. Når vi kigger nærmere på typen af kriminalitet, der er mindsket, kan vi se, at der er tale om vold og mord, og det er mord, der er relateret til narkohandel. Det skyldes helt som forventet, at de små farme har skubbet de kriminelle ud af markedet,« siger Floris Zoutman.

Danmark er dog ikke i samme omfang plaget af hård narkokriminalitet, så studiet kan ikke overføres direkte til danske forhold, understreger han.

Vi kan lære af amerikanske legaliseringer

Det er derfor meget usikkert, hvordan en legalisering vil virke i Danmark, og det gør Mads Uffe Pedersen skeptisk over for den løsning.

»Hvis man virkelig legaliserer, så det kan købes frit, er det civilsamfundet, der skal regulere det, og det er jo en totalt sort boks, hvor vi ikke aner, hvad der vil ske,« siger Mads Uffe Pedersen.

Af samme årsag efterlyser Henrik Rindom mere solid forskning på området.

»Vi har i den grad brug for nogle regulerede studier om det her, for det flyver rundt med følelser og tro i debatten,« siger Henrik Rindom.

Ny forskning er allerede på vej især i USA, hvor de nye legaliseringer giver et godt arbejdsgrundlag for forskerne, pointerer Floris Zoutman.

»Det rigtig gode for forskere ved de amerikanske lov-eksperimenter er, at nogle stater legaliserer, mens andre ikke gør det. Derfor kan de stater, der ikke indfører legalisering, bruges som kontrolstater for de stater, der legaliserer marihuana,« siger Floris Zoutman.

Derfor kan vi forvente at blive klogere på effekterne af legaliseringerne i de kommende år, i takt med at forskerne publicerer nye undersøgelser.

Men allerede nu er det politiske spil i gang under UNGASS 2016, hvor deltagerne forsøger at tage de første skridt på vejen mod en ny global tilgang til bekæmpelsen af narkotikamisbrug.