Vindtunnel afslører: Årets VM-bold flyver kortere og er mere stabil

Kuglen, læderet, sækken, bøffen.

Bolden er altid et tema under slutrunder.

Og det er ikke anderledes i år, hvor den nye Adidas Telstar 18 VM-bold, som den hedder, allerede har fået hug af vores egen førstekeeper Kasper Schmeichel, der overfor JP.dk har kaldt bolden for »skrækkelig«.

Men er den nu også det?

Et par japanske 'bold'-forskere fra University of Tsukuba har haft årets VM-bold i en vindtunnel for at sammenligne den med den seneste VM-bold fra 2014 – et eksperiment, som de også foretog forud for VM i 2010 og 2014.

Kortere på hårde spark

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift SAGE, og der er især ét resultat, der stikker ud.

»Jeg hæfter mig mest ved, som de skriver i artiklen, at bolden kommer til at flyve kortere på de kraftige spark,« fortæller Thomas Bull Andersen, lektor i idræt ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Studiet viser således, at den nye Telstar VM-bold i sammenligning med Brazuca-bolden fra 2014 vil svæve omkring 10 procent kortere på de spark, som forskerne kalder for »high-speed kicks«, hvilket kan oversættes til de hårdest mulige spark i en kamp – altså dem, hvor man giver den én på låget.

»Det vil typisk være ved lange sideskift, skud på mål eller målspark, at man kan se en effekt af det,« vurderer Thomas Bull Andersen, der tidligere har forsket i 'tåhyleren', og hvordan man bedst sparker til en trillende bold.

\ Læs mere

Bliv VM-klar med videnskabens guide til fodbold

Konklusionen går pudsigt nok direkte imod Kasper Schmeichels vurdering af bolden. Han mente nemlig, at bolden var så let, at den ville svæve fra målfelt til målfelt.

»Hvis Ederson (målmand, der er kendt for at sparke meget langt, red.) spiller for Brasilien, kan han skyde på mål med den,« sagde keeperen ifølge JP.dk.

»Dataen siger det modsatte,« forklarer Thomas Bull Andersen.

Forudsigelige frispark?

Overordnet set er der ikke de helt store forskelle på årets Telstar VM-bold og Brazuca-bolden fra VM i 2014, viser studiet.

For eksempel har begge bolde det, man kalder for en forholdsvis ens »knuckle effect,« hvilket er den afbøjning eller bue, der vil komme i boldens kurs, selvom man sparker den lige ud.

Forskerne vurderer, at afbøjningen i bolden vil ligge på omkring to til fem procent, og at med Telstar-bolden vil afbøjningen være en anelse mindre end Brazuca-boldens over længere distancer.

»Det er en effekt, som man nok bedst kender, fra når man slår til en volleyball, og dens kurs bøjer af sig selv,« forklarer Thomas Bull Andersen.

\ Læs mere

Professor: En fodboldkamp svarer til et halvmarathon

Effekten skyldes, at den nye VM-bold, som en volleyball, er asymmetrisk – den er ikke ens på alle flader, og den vil derfor svæve forskelligt, alt efter hvordan man rammer den.

Det betyder også, at den automatiske afbøjning faktisk er afhængig af, hvordan bolden er placeret på græsset, inden man sparker til den.

»Hvis bolden ligger rigtigt, for eksempel på et frispark, vil bolden 75 procent af gangene ramme lidt til højre for målmanden, hvis man skyder lige på mål,« vurderer Thomas Bull Andersen og tilføjer, at det ikke nødvendigvis giver flere mål:

»Det kan faktisk gå hen at blive et forudsigeligt element for målmanden, hvis han har trænet nok med den. Ligesom det er blevet indenfor volleyball.«

Generelt mere stabil

Sammenligner man over tre slutrunder – fra 2010 til 2018 – så er den overordnede konklusion, at boldene er blevet mere stabile.

Jabulani-bolden fra VM i Sydafrika i 2010 var ekstremt udskældt. Den var både glattere og mere utilregnelig end den mere stabile Brazuca-bold fra VM 2014 i Brasilien, konkluderede de japanske forskere i et studie fra 2014.

»Jabulani byggede på ideen om, at der skulle komme flere langskudsmål. Så den bevarede sin hastighed over endnu længere distancer,« forklarer Thomas Bull Andersen.

Siden er boldene skridtvis kun blevet mere 'tunge', og dermed lidt mere stabile over længere distancer, med Brazuca i 2014 og Telstar her i 2018.

Detaljen ligger i syningen

Det gode spørgsmål er så, hvorfor bolden er blevet mere stabil?

For bolden er ikke blevet tungere i vægt. Det er ændringer i aerodynamikken, der gør bolden 'tungere', forklarer Thomas Bull Andersen.

Der er blandt andet kommet flere syninger i bolden.

»Groft sagt kan man sige, at længden, placeringen og antallet af syninger i bolden kan have en effekt på aerodynamikken,« fortæller Thomas Bull Andersen.

Og så har boldene siden 2010 fået en ny golfbolde-agtig overflade med små fordybninger i læderet.

»Moderne bolde har lidt golfbolde-agtige overflader med små huller, og det gør dem lidt mere stabile i luften. Sammen med flere syninger gør det, at bolden ikke bliver taget så let af vinden,« konkluderer han.

\ Læs mere

Nye fodboldstøvler? Her er, hvad du skal kigge efter

Bold-revolutionen i 2002

Vil man forstå VM-boldens rejse, så er 2002 et afgørende år. For det var her, man gik fra håndsyede bolde til støbte – det vil sige fabrikslavede - bolde, fortæller Thomas Bull Andersen.

Det er både billigere og nemmere at producere støbte bolde, men det har også givet Adidas, der har lavet VM-bolden siden 1970, sine udfordringer.

De støbte bolde blev meget glattere og mere utilregnelige end de håndsyede, hvilket blandt andet har givet en ret vild 'knuckle-effekt', som brasilianeren Juninho Pernambucano blandt andet profiterede på op gennem 2000’erne.

Det har man nu brugt 18 år på at bringe i orden, og ifølge Thomas Bull Andersen er man ved at være i mål.

»Man må sige, at de har været lidt rundt omkring, Adidas. De er ved at vende tilbage til noget, der minder om de håndsyede bolde, fordi de er mere stabile,« fortæller Thomas Bull Andersen, der selv foretrækker så stabile bolde som muligt:

»Jeg kan godt lide, at når man afleverer en bold, så ved man, hvor den lander.«

\ Læs mere

Vildt overset: Sådan får fodboldhold succes i forlænget spilletid

\ Læs mere

Forskning: Sådan scorer man på straffespark