EM i Frankrig har allerede budt på flere straffespark – og ikke mindst flere brændte straffespark.
Måske er det hidtil mest mindeværdige øjeblik, da Portugals stjernespiller Cristiano Ronaldo brændte et straffespark under kampen mod Østrig.
Men det kan godt gå hen at blive endnu værre. For hvad hvis nu det ender med en straffeparkskonkurrence i finalen?
Pludselig brænder selv de mest erfarne spillere straffesparkene, og ingen kan forudsige noget som helst om resultatet.
Findes der ikke nogle gode strategier, der kan sikre, at bolden går lige ind?
LÆS OGSÅ: Topforskere skaber bedre fodboldtræning
Forskere har nærstuderet straffesparkskonkurrencer
Det spørgsmål spekulerer forskerne naturligvis over. Der findes mange forskellige hypoteser om, hvad som fungerer, og hvad som ikke gør.
Men én ting er at score et mål i forbindelse med et videnskabeligt eksperiment, noget helt andet er at score foran på et tætpakket stadion, hvor dit hold kan ende med at ryge ud af mesterskabet.
For at se, om hypoteserne nu også holder vand i virkelige situationer, har forskeren Philip Furley og hans kollegaer stillet skarpt på alle straffesparkskonkurrencerne under både VM og EM i løbet af de seneste 28 år.
Studiet blev publiceret i Journal of Sports Sciences for nylig.
LÆS OGSÅ: Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller
Målte blikretning og distraktion
Furley ville gerne afprøve to hypoteser.
- Den første er, at når sparkeren retter sin opmærksomhed mod den forsvarende målmand, er der større risiko for, at målmanden redder bolden.
- Den anden hypotese er, at den forsvarende målmand kan distrahere straffesparksskytten før straffesparket og dermed redde oftere.
Forskerne fik to uafhængige observatører til at kortlægge straffesparkene og inddele resultaterne efter forskellige kriterier.
Observatørerne blev ikke informerede om formålet bag opgaven.
Straffesparket blev vurderet som mål, brændt, eller reddet af målmanden.
Målmandspræstationerne blev blandt andet vurderet efter, om målmanden reddede bolden, kastede sig den rigtige vej, kastede sig den forkerte vej eller blev stående i midten af målet.
Derudover skulle de notere sig, om spilleren så på målmanden før sparket og under opløbet.
LÆS OGSÅ: Tåhyleren er bedre end vristsparket
Se ikke på målmanden
I 132 af 306 straffespark mente observatørerne, at spilleren så på målmanden. I disse tilfælde blev 25,5 procent af skuddene reddet i modsætning til 13,9 procent, når sparkeren ikke så på målmanden.
I tillæg noterede observatørerne, at målmanden forsøgte at distrahere spilleren i 48 af 319 straffespark. Her lå redningsprocenten mere end 10 procentpoint højere, end når målmanden ikke distraherede spilleren.
»Med udgangspunkt i vores fund anbefaler vi, at straffeparksskytten undgår at se på målmanden, eftersom det kan føre til skud, som går mere mod midten,« skriver Furley i en email til forskning.no.
LÆS OGSÅ: Topspillere brænder oftere straffespark
Det stemmer overens med tidligere studier på området. For eksempel påviste britiske forskere, at det bedste, sparkeren kan gøre, er at lade, som om målmanden ikke er der.
Spilleren har nemlig lettere ved at lade sig distrahere af målmanden, når han er under højt pres. Og hvis han ser på målmanden, er der større risiko for, at bolden følger blikket og havner lige midt på manden i målet.
Furley mener, at han har fundet det perfekte eksempel, som understreger lige denne effekt:
Distraherende målmand fungerer
Det er ikke kun Furley og hans kollegaer, som har undersøgt, hvordan fodboldspillerne præsterer under straffesparkskonkurrencer.
Professor Geir Jordet fra Norges Idrætshøjskole har også forsket i straffespark i flere år.
LÆS OGSÅ: Fodbold får børn i folkeskolen til at have det bedre
Jordet har læst Furleys nye studie og mener, at flere af fundene stort set er på linje med, hvad han selv har fundet.
»Specielt det med at målmanden kan distrahere og have en negativ effekt på sparkeren. En undersøgelse, vi offentliggjorde i 2010, viste, at hvis målmanden brugte lang tid på at komme i mål, faldt straffesparksskyttens præstation markant,« fortæller han til forskning.no.
Uenighed, om man skal se på målmanden
Men at det påvirker sparkerens præstation, om han retter opmærksomheden mod målmanden, er lidt i strid med det, Jordet tidligere har fundet i forbindelse med sin forskning.
»Det, jeg fandt, baseret på samme datakilder som dette studie, men også med Champions League kampe, er, at når straffesparksskytterne er under ekstremt press, så reagerer de ofte ved at vende ryggen til målmanden efter at have placeret bolden på straffesparksmærket; noget som viste sig at have en lille, men negativ effekt på deres præstation,« forklarer Jordet.
Det strider altså delvis mod Furleys konklusion, som siger, at man ikke skal rette blikket mod målmanden.
Jordets fund siger derimod, at det kan lønne sig at rette sig mod målmanden. Kort sagt hænger det sammen med, at man ved at vende ryggen til målmanden udviser en såkaldt flugtadfærd, som skyldes, at udøveren står over for en ubehagelig situation.
Det er ikke et særligt godt udgangspunkt at tage lige før et afgørende straffespark.
LÆS OGSÅ: EM-slutrunderne har bearbejdet krigstraumer
Forskellige metoder blev brugt i studierne
Jordet tror, at forklaringen på de delvist modstridende resultater måske ligger gemt i de forskellige metoder, der blev brugt i forskningen:
- I hans studie kortlagde de, om spillerne vendte ryggen til målmanden efter at have lagt bolden på straffemærket.
- I Furleys studie er der nogle, som har målt, hvorvidt de tror, de kan se, om spilleren retter sin opmærksomhed mod målmanden.
»Det er ikke helt så objektivt som at se, om spilleren vender ryggen til eller ikke,« påpeger Jordet.
»Men jeg har ikke problemer med at tro på de fund, de har foretaget. Den effekt, jeg fandt, var lille. Det viser, at der kan være andre ting, som påvirker udfaldet,« fortsætter han.
Vis selvtillid, og undgå hastværk
Furley mener derimod ikke, at hans fund er i strid med Jordets.
»Nerver før et vigtigt straffespark kan føre til ændringer i måden, spilleren opfører sig. I vores studie viser vi, at adfærden er noget, målmanden opfanger. Det gør ham mere selvsikker, noget der kan øge risikoen for en redning,« skriver Furley, som forsætter:
»Med udgangspunkt i både vores og Jordets forskning gør spillerne klogt i at udvise selvtillid, blandt andet ved at undgå hastværk og at vende ryggen til målmanden.«
LÆS OGSÅ: Målmandens hjerne er forprogrammeret ved straffespark
Ingen opskrift på perfekt straffespark
Der er ingen tvivl om, at en straffesparkskonkurrence kan være en enorm belastning. Men findes der tricks, som spillerne kan bruge for at sikre, at bolden ryger i mål?
Jordet mener ikke, at der findes en eksakt opskrift på et vellykket straffespark.
»Det vigtigste i en sådan situation er, at du holder dig til den rutine, som du er vant til. Gør det, som er naturligt for dig,« opfordrer han.
For de mindre erfarne spillere har han også et par gode råd:
»Find nogle enkle ting at fokusere på. For eksempel kan du koncentere dig om sparket, du skal til at udføre, hvor i målet du vil have bolden til at gå ind – noget uden for dig selv.«
LÆS OGSÅ: Straffefordel med rød trøje
Og hvad kan du gøre, hvis målmanden forsøger at hyle dig ud af den?
Et typisk ting, som målmændene gør for at tage modet fra straffesparksskytterne, er at bruge lang tid på at gå i mål.
»Det, jeg har set visse spillere gøre, er, at så snart dommeren og målmanden er klar, så går de frem til bolden og starter på ny. På den måde tager de kontrollen tilbage,« forklarer Jordet.
Anspændthed og smil varsler brændt straffespark
Jordet mener ikke, man på forhånd kan se, hvem der kommer til at brænde et straffespark.
»Det er et meget kategorisk spørgsmål. Men vi har jo set mange, mange straffespark. Vores database indeholde videoer af 550 straffespark. Og der enkelte ting, jeg ser efter for at sige noget om sandsynligheden for, at spilleren brænder straffesparket,« fortæller Jordet.
»For eksempel kan du se på spillerne, om de er meget anspændte eller ikke. Et godt eksempel er straffesparkskonkurrencen fra forrige Champions League,« forklarer forskeren.
LÆS OGSÅ: Forsker: Her er seks faktorer, som gjorde Leicester til mester
Efter to halvlege og ekstrahalvlege, stod det stadig 1-1 mellem Real Madrid og Atlético Madrid. Derfor blev finalen afgjort ved en straffesparkskonkurrence.
Alle spillerne scorede mål, men Atlético-spilleren Juan Francisco Torres brænder det fjerde straffespark. Fordi Ronaldo scorede det næste straffespark, gik sejren til Real Madrid.
»Juan Francisco Torres var den, der brugte mindst tid af dem alle den aften. Han brugte kort tid på at placere bolden, kort tid på at løbe tilbage og skyndte sig frem mod bolden, så snart dommeren havde fløjtet,« påpeger Jordet.
Ifølge Jordet er endnu et tegn også meget afslørende og et varsel om, at spilleren kommer til at brænde.
»Hvis jeg ser en spiller, som smiler stort, når han går frem, bliver jeg skeptisk. For så ligger fokus et forkert sted,« slutter han.
©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark