Det er endelig blevet godt vejr. Du er taget ud for at spille fodbold med vennerne, og alt ville være godt, hvis det ikke var, fordi du lige havde brændt en kæmpe chance. Bolden kom trillende lige imod dig efter et rodet hjørnespark, men alligevel sparker du den langt over.

Et nyt studie fra Sektion for Idræt på Aarhus Universitet viser, at du sparker hårdere og højere, når du rammer en bold, der kommer trillende mod dig. I hvert fald hvis du bruger dit sædvanlige spark.

»Hvis man ikke korrigerer sit spark, men bare sparker lige så hårdt, som man ville til en stilleliggende bold, så vil bolden med stor sandsynlighed ryge over mål,« siger Thomas Bull Andersen, der er lektor og fodboldforsker ved Aarhus Universitet.

Farten er nøglen, når du sparker mod mål

I studiet har fodboldspillere henholdsvis sparket til en bold, der kom trillende mod dem med 8 kilometer i timen og til en bold, der lå stille. Hvis spillerne sparkede lige så hårdt til den trillende bold, så var tendensen, at bolden fik mere fart på, men den røg også over mål.

»I princippet skal man lægge boldens hastighed sammen med hastigheden på sparket, med mindre bolden kommer i medløb, så skal man trække hastighederne fra hinanden,« siger Thomas Bull Andersen.

Det forklarer ganske vist, hvorfor bolden får mere fart på, når den triller imod dig, men ikke hvorfor den flyver mere opad.

»Det handler om boldoverfladens fart. Forsiden af bolden er hele tiden på vej nedad, og når den rammer din fod, så vil boldens fart blive bremset af en kraft der vender opad,« siger Thomas Bull Andersen.

Han sammenligner det med, hvis man trillede en bold hen mod en væg. Når bolden springer tilbage fra væggen, vil den ryge en lille smule opad.

Derfor sparker Messi og Ronaldo også over

Det er ikke kun dig og mig, der kan finde på at sparke over mål. Selv store stjerner som Cristiano Ronaldo og Lionel Messi kan til tider have svært ved at håndtere en bold, der kommer trillende imod dem.

Man skulle tro, at de efter utallige kampe har lært, hvordan man håndterer sådan en bold. Sandheden er, at det har de nok også, men når presset er højt nok, så vælger vi mennesker tit at gøre, ’som vi plejer’.

»Hvis man er i en presset situation, så vælger man ofte de løsninger, man kender bedst. Derfor skyder de, som om bolden lå stille, selvom den kommer med fart på,« siger Thomas Bull Andersen.

Han sammenligner det med, at håndboldspillere udmærket ved, at de skal variere deres skud over for målmanden, men når de er meget pressede, så vil målmanden bedre kunne forudsige, hvor de skyder henne.

Måske det gjorde sig gældende for danskerne i årets VM-finale mod Spanien?

Sådan skal du gøre i fodbold

Nu ved du, hvorfor bolden flyver over mål, men du kunne sikkert også godt tænke dig at vide, hvordan du undgår det. Det kunne jo være rart at score lidt mål i ny og næ, når nu man absolut skal slæbes ud i solskinnet.

Opskriften er forholdsvis simpel. Når bolden kommer imod dig, så skal du sparke mindre hårdt end du plejer. Det er også en fordel at ramme bolden tidligere i det, der hedder ’svingfasen’. Det betyder ikke, at du skal ramme bolden på et tidligere tidspunkt, men at du skal have bolden længere ind under dig, når du sparker.

»Du skal sparke lidt mere forsigtigt og undgå at skyde med din maksimale fart. Lad bolden trille lidt mere ind under dig, før du sparker, så er du sikker på at ramme tidligere i svingfasen,« siger Thomas Bull Andersen.

Jo mere fart bolden har, jo mindre kraft skal du sparke med.

Et eksempel på et godt spark til en trillende bold kunne være John ’Faxe’ Jensens 1-0 mål mod Tyskland i EM-finalen 1992. Her modtager han bolden fra Flemming Povlsen, der spiller bolden skråt tilbage i banen.

Ifølge Thomas Bull Andersen har det ikke nogen betydning, om man sparker med vristen eller med indersiden. I studiet har de dog kun sparket med vristen, så hvis du vil være helt sikker, kan det godt være, du skal holde dig til det.

Kommer bolden bagfra, har det omvendt effekt

Når bolden kommer trillende fra den anden side, altså bagfra, så gælder den omvendte regel. Da vil bolden typisk få mindre fart på.

»Her får bolden ikke så meget fart på, men til gengæld ryger den heller ikke opad, så her skal man ramme senere i svingfasen,« siger Thomas Bull Andersen.

Det betyder kort og godt, at man skal starte sit spark noget tidligere.

Den manglende fart skyldes, at den hastighed, bolden kommer trillende med, skal trækkes fra den hastighed, du svinger benet med, når du sparker.