Blandt søheste er der en helt klar arbejdsfordeling, når det kommer til at lave børn.
Når søheste parrer sig, snor de halerne sammen, og hunnen lægger så sine æg over i en lomme på hannens mave. Igennem denne rugepose forsyner søhestehannen ungerne med næring, ligesom kvinder gør gennem navlestrengen i den menneskelige graviditet.
Herefter er det hannens job at udklække de 100-300 unger. Se udklækningen demonstreret i videoen ovenfor.
Ifølge fiskeforsker og lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet er der en logisk, evolutionær forklaring på, at processen foregår sådan.
»Hunnen investerer mere end hannen i selve produktionen af æggene, hvilket er enormt ressourcekrævende for hende. Derfor er det en fordel for arten at give hunnen fri efter ægproduktionen, så hun hurtigt kan komme i gang med at spise noget mad og tage på igen,« forklarer Peter Rask Møller.
»Hannen investerer mindre i kønsprodukterne. Der skal ikke særlig mange sædceller til at befrugte rigtig mange æg, så hannerne bruger en mindre andel af kropsenergien og har derfor flere ressourcer til at stå for yngelpleje og udklækning af æggene,« fortsætter han.
Søheste er sårbare for udnyttelse
Det er en ret smart arbejdsfordeling, der har reddet arten fra udryddelse. Det er dog ingen nem opgave for hannen at ’føde’ ungerne. Han skal lave et hul på ruge-posen og derefter foretage nogle voldsomme muskelkontraktioner, så ungerne kan presses ud med stor kraft.
Herefter er ungerne overladt til sig selv. Indtil da har hannen med sin yngelpleje i rugeposen beskyttet æggene i 9 til 45 dage, afhængigt af søhesteart. Andre fisk som eksempelvis torsk må klare sig selv i vandet, helt fra ægget bliver befrugtet.
\ Fakta
Normalt udklækkes omkring 100-300 søhesteunger ad gangen. Søheste kan dog yngle ad flere omgange, og det samlede antal unger kan derfor godt nå op i flere tusinde. Længden på ungerne er 2-20 millimeter, når de forlader deres fars rugepose. Voksne søheste kan være mellem 1 og 35 centimeter lange. Der fanges op mod 20 millioner søheste årligt til kinesisk medicin, fordi den kinesiske overtro siger, at søheste virker mod alt fra astma til impotens.
Dyr som søheste, der passer godt på deres unger, får generelt færre unger end andre fisk, og det kan være med til at true arten.
»Søheste er en sårbar gruppe dyr. I flere tropiske områder bliver der indsamlet mange søheste til akvariehandel, så der er et vist pres på dem. Nogle tørrer dem også og hænger dem i vinduet, og det er noget skidt. At de så også får relativt få unger i forhold til andre fisk er med til at gøre dem endnu mere sårbare for udnyttelse,« siger Peter Rask Møller.
Global opvarmning bringer søheste til Danmark
Generelt er søheste ikke nogle, man kan støde på i de kolde danske farvande. Der menes dog at være fundet søheste i Danmark enkelte gange, men de formodes på tilfældig vis at være blevet slæbt med ind med noget ballastvand.
Til gengæld har vi hele seks forskellige arter af tangnåle - en sjov gruppe af lange, tynde fisk med rørformet mund - der på mange måder kan sammenlignes med søheste. De har en lidt længere krop end søhesten, men yngleprocessen er den samme.
Og måske kan vi forvente at få flere ’rigtige’ søheste at se i danske farvande i fremtiden.
»Man kan se i Den Engelske Kanal syd for Jylland, at en søhesteart er i gang med stille og roligt at trække sig nordpå. Så det er en af dem, man kunne håbe på, ville begynde at dukke op her. Det er en sidegevinst ved global opvarmning, som måske er meget sjov,« siger Peter Rask Møller.
I denne video af Den Blå Planet, kan du se, hvordan søhestene opbevarer deres kuld af unger i en form for vuggestue. Her skal søhestene vokse, indtil de er klar til at komme ud i det store akvarium. (Video: Den Blå Planet)
