Hvis synet af en dansk strandkrabbe er nok til at give dig myrekryb, skal du nok passe på med at læse videre her. De moderne krebsdyr er nemlig det rene vand i forhold til verdens ældste havskorpion, der med sine omkring 1,7 meter, var på størrelse med et menneske. Det skriver Yale University i en pressemeddelelse.
Den nyfundne havskorpion har fået det latinske navn Pentecopterus decorahensis efter de oldgræske gallejer kaldet 'pentekonter'. Og det er bestemt ikke noget tilfælde, da havskorpionen mindede forskerne om et krigsskib, både i udformning og i sin sandsynlige jagtadfærd.
»Den nye art er utroligt bizar. Formen på padlen - benet, som den kunne bruge til at svømme - er unik, og ligeledes er hovedets form. Den er også stor - over halvanden meter lang!« siger palæontolog og ph.d. James Lamsdell fra Yale University i USA ifølge forlaget BioMed Central.
Studiet er publiceret i tidsskriftet BMC Evolutionary Biology.
Tilpasset livet som rovdyr
Pentecopterus er med sine 460 millioner år omkring 10 millioner år ældre end den hidtil ældste kendte havskorpion.
Samtidig viser fundet, at havskorpionerne har været en meget forskelligartet gruppe under deres tidligere evolution.
Pentecopterus var særligt tilpasset til at være en aktiv jæger: Foruden de forreste gribekløer vendte havskorpionens andet og tredje benpar muligvis også fremad og de har dermed hjulpet rovdyret med at gribe og fastholde sit bytte.
Samtidig var de tre bagerste benpar kortere end de forreste, hvilket understøtter teorien om, at Pentecopterus kunne gå på havbunden på seks af sine ben, i stedet for otte.
En analyse af det forhistoriske havmonsters kæber tyder dog på, at Pentecopterus levede af bløde orme i havbunden og næppe kunne gøre et menneske alvorligt fortræd.
Ekstremt velbevaret
Forskerne har foreløbigt fundet over 150 dele af fossiler af Pentecopterus i et område kaldet Winneshiek Shale i den nordøstlige del af den amerikanske delstat Iowa.
Fossilerne lå i den øverste del af et 27 meter tykt lag af af skifer i et gammelt meteroritkrater, der er rigt på fossiler. Samtidig har skiferlaget vist sig at være overordentligt effektivt til at bevare fossilerne.
»Det måske mest overraskende er den fantastiske måde, det er bevaret - exoskelettet er sammenpresset på stenlaget, men kan skrælles af og studeres under mikroskop. Dette viser en fantastisk detaljerigdom, såsom mønsteret fra små hår på benene,« fortæller James Lamsdell til eurekalert.org.
»Nogle gange virker det, som om du studerer hudflagerne fra et moderne dyr - en utroligt spændende mulighed for enhver palæontolog,« tilføjer den amerikanske forsker.
