Nature trækker opsigtsvækkende superleder-studie tilbage
scifi tog

En superleder kan i teorien lede til friktionsløse lyntog og ‘hoverboards’. Udsigten er dog formentlig lidt lang. Et revolutionerende studie fra 2020 om superledere er for nylig blevet trukket tilbage efter kritik. (Foto: Shutterstock)

En superleder kan i teorien lede til friktionsløse lyntog og ‘hoverboards’. Udsigten er dog formentlig lidt lang. Et revolutionerende studie fra 2020 om superledere er for nylig blevet trukket tilbage efter kritik. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
27 september 2022

Det blev beskrevet som en ‘milepæl’, da studiet om en ny superleder, der kan fungere ved stuetemperatur, blev publiceret. Også Videnskab.dk skrev en artikel om det banebrydende studie, som du kan læse her.

Nu har piben dog fået en anden lyd. Det anerkendte tidsskrift Nature valgte for nylig at trække studiet tilbage, da flere forskere har påpeget fejl i studiets metoder.

Samtidig anerkender forskerne bag studiet ikke Natures redaktørers beslutning. De mener stadig, at studiet er verificeret både eksperimentelt og teoretisk.

Det skriver Science.org.

Det var et studie, der gav anledning til stor begejstring, da det blev publiceret i 2020. 

Forskerne havde produceret et materiale af kulstof, svovl og brint, der kunne overføre elektricitet uden særlige energitab, og som fungerede ved stuetemperatur. 

ranga dias

En af forskerne bag studiet Ranga Dias, der er fysiker på University of Rochester, inviterer sine kritikere på besøg for at observere deres metoder og protokoller. »Vi har en åben dør-politik«, siger han til Science. (Screenshot: University of Rochester)

Det ville være en revolution af den elektroniske verden, forklarede den danske fysiker Brian Møller Andersen, som Videnskab.dk var i kontakt med.

Kritikere af studiet kom dog hurtigt til orde efter publikationen. Der var blandt andet fokus på et af de mest markante problemer ved studiet, der handler om forskernes data om superlederens magnetiske modtagelighed. 

Forskerne registrerede et signal om magnetisk modtagelighed fra deres superleder, da de trak baggrundens magnetiske signal fra det samlede signal. 

‘Baggrunden’ kan ses som magnetisk baggrundsstøj, der stammer fra eksperimentets indpakning og andre metalliske komponenter.

Problemet var bare, at de ikke inkluderede rådata om opdagelsen.

Kritikere af studiet mener, at forskerne skabte en brugerdefineret baggrund. En baggrund, som de ikke havde målt sig til. 

Andre kritikere er endnu hårdere i filten og beskylder direkte forskerne for at have fabrikeret deres data.

Forskerne har afvist kritikken, som de kalder for ‘mudderkast’. De har tænkt sig at genindsende studiet til Nature igen efter en revidering. 

Forskerteamet har kombineret kulstof, svovl og brint for at skabe kulstofholdigt svovlhydrid. De pressede en lille prøve i en diamantambolt og målte den for superledningsevne. Og de fandt, at det skete ved 270 gigapascal og 15 grader celsius. (Foto: University of Rochester)

jso

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.