Problemet er, at når vejret bliver varmere, så smelter og genfryser noget af sneen. Det gør, at rensdyrene har sværere ved at nå ned til lavet, når de først skal kæmpe sig igennem et lag af is i stedet for bare at skubbe sneen væk, som de plejer. Det skriver Reuters.
Kasterationen har den fordel, at det faktisk gør hannerne større. Når hannerne er større, har de lettere ved at bryde igennem isen med deres klove og gevir. Samtidigt ser det ud til, at de kastrerede hanner er mere villige til at dele maden med kalve, end de der stadig har deres testikler intakte.
»For at gøre renerne med modstandsdygtige over for klimaændringer, bliver vi nødt til at genlære traditionen med at kastrere,« fortæller Svein Mathisen, koordinator ved University of the Artic's Institute of Circumpolar Raindeer Husbandry til Reuters.
Bider dem i testiklerne
Kasteration har traditionelt været brugt til at gøre vilde indfangede rener mere rolige. Rensdyrhyrderne på Yamal halvøen i Rusland kastrerer stadig omkring halvdelen af deres hanner. Kasterationen foregår normalt ved, at rensdyrhyrderne bider renerne hårdt i testiklerne.
Teknikken, med at bide i testiklerne, gør renerne sterile, men tillader stadig at der bliver produceret muskelfremmende hormoner. I Norge er det forbudt at bide dyrene i testiklerne af hensyn til dyret. Der arbejdes nu på at udvikle en vaccine, der skal genskabe effekterne af testikelbiddet.
Peter Aastrup er rensdyrekspert og sektionsleder for Arktisk Miljø under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
»I den del af verden hvor der kun findes vilde rensdyr er det ikke vejen frem. Hvis dyrlægen kastrere vilde rensdyr, så er der en fare for, at bestandene kommer i problemer fordi der ikke er hanner til at bedække hunnerne,« fortæller han.
Hvem der rent praktisk skulle foretage kasterationen af de vilde dyr, og hvor mange det eventuelt ville komme til at miste testiklerne, er endnu uafklaret.
Samere fra de nordiske lande og dele af Rusland ejer tilsammen omkring 2,5 millioner rener.
