Kæmpe øer af plastikaffald såsom gamle spande, vandflasker og fiskenet skvulper rundt i overfladen af vores have. Det vejer så meget som 7,25 millioner ton.
Det er i al fald estimatet fra den unge ingeniør-studerende Boyan Slat fra Delft University i Holland. Han har dog også udtænkt en metode til at rydde disse enorme plastikøer.
Idéen er en rokke-lignende kæmpetrawler, der med flydebomme samler mikroskopiske plastikstumper op og sælger dem til genbrug, hvilket på sigt skal finansiere opfindelsen.
Projektet er ambitiøst, men hvis det viser sig at være succesrigt, kan plastikrokkerne rengøre de enkelte plastikøer på blot fem år.
Havrengøring er et Sisyfos-arbejde
Den danske lektor i marinøkologi ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet, Peter Grønkjær, forholder sig dog skeptisk til Boyan Slats idé.
»Det er et meget vidtløftigt forslag, som måske vil kunne tage noget af det plastik, der ligger i overfladen. Men det er ikke særligt effektivt,« siger han og fortsætter:
»Der er uendeligt meget plastik, der vil smutte under nettene, og de store bølger vil også kaste store dele over.«
Selvom Boyan Slats idé lyder omfangsrig, så vil plastikrokkerne kun være en dråbe i havet, ifølge Peter Grønkjær. Han sammenligner det med, hvis man hælder en masse plastikpartikler i et fyldt badekar og giver sig til at rense det med en lillebitte sigte.
Det er ikke særlig effektivt, og man vil ikke engang kunne se, hvor langt man er kommet, da bølger og havstrømme lynhurtigt vil flytte rundt på plastikstumperne og igen fylde sporet efter sigten.
Plastik forgifter havene
Peter Grønkjær fremhæver, at der ligger meget plastik i overfladen, men det er kun omkring 15 procent af den samlede mængde plastik. Derudover skyller 15 procent op på strandene, mens de sidste 70 procent ligger på bunden.
»Man forsøger at lovgive sig ud af, hvad man må smide overbord for eksempel fra både, men paradoksalt nok viser det sig, at størstedelen af det plastik, der findes til havs, kommer fra land,« siger Peter Grønkjær.
Ikke nok med at dyr og i særdeleshed havfugle bliver kvalt, får infektioner eller får mavesækken skåret op af større plastikstykker, så forgifter plastikken også havene.
Efterhånden som sol og bølger nedbryder plastik til små partikler af tiendedele af en millimeter i diameter, frigives dens giftstoffer og kemikalier, samtidig med at de også kan optage giftstoffer fra vandet.
Disse kemikalier optages af eksempelvis plankton, som sender det videre op gennem fødekæden. På den måde opkoncentreres kemikalierne i for eksempel fisk og ender til sidst i maven hos os mennesker.
Peter Grønkjær mener, det ville være mere effektivt at blive bedre til at rense vores strande for plastik, så det ikke sejler til havs igen.
