Måske er den danske sommer ikke længere helt optimal til lange strandture, men du burde nu alligevel snarest pakke badetøjet og tage afsted til nærmeste strand.
For hvis du er heldig, kan du lige nu opleve de danske vandkanter lyse i mørket.
»Hvis du tager ud at bade sent om aftenen eller om natten lige nu, så kan du opleve, at det lyser blåt rundt omkring dig i vandet og at du stadig har små lysende prikker over hele kroppen, når du kommer op,« siger Henrik Oksfeldt Enevoldsen, der er centerleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Fisk og planter laver psykedelisk lysshow i havets dyb
Fænomenet skyldes en selvlysende alge
Henrik Oksfeldt Enevoldsen fortæller, at fænomenet skyldes en selvlysende alge. Algen med det blå skær hedder Noctiluca scintillans, og faktisk ved forskerne ikke, hvorfor i alverden den har så stort et behov for at gøre opmærksom på sig selv.
»Det er et mysterium, hvorfor de gør det,« siger Henrik Oksfeldt Enevoldsen.
»Men vi ved, at det skyldes en kemisk reaktion, hvor molekylet luciferin bliver spaltet og frigiver energien til vandet i form af blåt lys.«
Alge-effekten bliver særligt stærk, når de små organismer tumles rundt af bølgerne, som det kan ses til sidst i videoen herunder.
LÆS OGSÅ: Selvlysende blade afslører naturens skjulte skønhed
Samme reaktion som hos dybhavsfisk
Det blå lys har algerne dog ikke eneret på – man kender det også fra andre dyr, lyder det fra forskerne.
LÆS OGSÅ: Lille numsefisk skyder lys ud af enden
»Fænomenet er i biologiske kredse bedre kendt som bioluminesens,« forklarer lektor Søren Laurentius Nielsen, der forsker i alger på Institut for naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
\ Bioluminesens – morild
Bioluminesens, også kaldet morild, er et spektakulært naturfænomen i form af lysglimt i havvand; i danske farvande forårsaget af algen Noctiluca.
Algen tilhører en kæmpe familie af furealger, som også kaldes dinoflagellater. De er forholdsvis almindelige her i Danmark, og også i resten af verden.
Fænomenet er fremkaldt af f.eks. mekanisk eller kemisk stimulering af algecellerne.
Det er tydeligt i brydende bølger, ved åretag, i kølvand og i fodspor i vådt sand.
Kilde: Den Store Danske og Søren Laurentius Nielsen
»Det skyldes den samme kemiske reaktion, som man også kender fra bagenden på ildfluer og antenner hos dybhavsfisk,« forklarer han.
Hvert år i august og starten af september blomstrer algerne typisk op i koncentrationer, der er store nok til, at man tydeligt kan se lysskæret fra dem, når vandet bliver forstyrret, forklarer Søren Laurentius Nielsen.
Lysende adfærd kan være selvforsvar
Ildfluerne og dybhavsfiskene bruger den lysende teknik til egen fordel ved at tiltrække bytte eller potentielle mager, hvorfor begge forskere er ret sikre på, at noget lignende må være tilfældet med den lysende alge.
»Man har for eksempel en teori om, at algerne bruger lyset som en form for selvforsvar,« fortæller Søren Laurentius Nielsen.
»Når der kommer et dyr, som for eksempel en vandloppe, der begynder at spise af algerne, så udsender algerne deres luciferin i håb om, at det vil tiltrække fisk, der spiser de vandlopper, som havde tænkt sig at spise algerne,« siger han.
Denne temmeligt udspekulerede sladre-strategi er dog ikke blevet bekræftet med forsøg, så vidt Søren Laurentius Nielsen er orienteret.
LÆS OGSÅ: Alger forsvundet: Lagune overrasker biologer
Lys kunne ses fra rummet
Når forholdene er rigtige for algerne, kan lyset blive ret kraftigt, fortæller Søren Laurentius Nielsen.
»Andre typer af algerne, som lever i troperne, har faktisk lyst så kraftigt, at det kunne ses på satellitfotos,« siger han.
Ifølge Søren Laurentius Nielsen betyder det dog ikke, at du absolut skal pakke solbrillerne til din natlige strandtur.
»Lysintensiteten er sjældent så stærk på de danske breddegrader,« siger han.
LÆS OGSÅ: NASA viser dig selvlysende planter fra rummet
Og selvom det blå lys kan virke lidt intimiderende på intetanende svømmere, skal man dog ikke blive bange. Algerne er fuldkommen harmløse, forsikrer Søren Laurentius Nielsen.
Gå aftenture, og stol på dit held
Men hvor er der så bedst chance for at opleve de smukke, men mystiske, selvlysende alger?
Det har forskerne desværre ikke en entydig opskrift på.
»Generelt er algen almindelig her sidst på sommeren, men hvorvidt man kan se dem, er en kombination af, hvor tæt de bliver presset sammen af vind- og strømforhold, og så selvfølgelig hvor mørkt det er,« siger Henrik Enevoldsen.
LÆS OGSÅ: Forskere finder larver, der lyser grønt i mørke
Han forklarer, at selvom mørket jo som bekendt er tiltagende nu, og det derfor kunne virke nærliggende at vente med at gå på jagt efter dem til senere på året, så har algerne det også bedst under relativt høje temperaturer.
Så under alle omstændigheder skal man ikke vent alt for længe, hvis man vil se fænomenet. Det er bare at komme derudaf, mener forskerne.
»De, der går tur hver aften, har selvsagt større chance end dem, der sidder derhjemme,« pointerer han.
Den udlægning er Søren Laurentius Nielsen enig i.
»Enten er de der, eller også er de ikke. Man må sætte sin lid til heldet.«
