Fisk og planter laver psykedelisk lysshow i havets dyb
Hajer, skildpadder, søheste og koraller bruger fluorescerende proteiner i kroppen til at lave et spektakulært lysshow under havets overflade. Få et glimt at de lysende arter i videoen herunder.

Selvlysende ting er altså ikke forbeholdt os mennesker. Dyr og planter kan også være med. (Foto: TED Talk, David Gruber)

Når vi bader i havet, kan vi for det meste se ned til bunden. Men svømmer vi længere ud, begynder det at knibe. Lyset får sværere og sværere ved at trænge ned, så hvad gør de dyr og planter, som ikke får så meget lys?

De laver da bare deres eget.

I havet er det primært de blå bølgelængder af lyset, der er synligt, og dette blå lys kan dyr og planter bruge til at gøre sig selv synlige. Flere og flere arter har nemlig vist sig at være indehavere af et protein, som kan omsætte det blå lys til eksempelvis grønt eller rødt lys, så de på den måde bliver selvlysende.

(Video: TED Talk)

David Gruber, der er marinbiolog og fotograf for National Geographic, har længe studeret korallers selvlysende evner, men en nat, da han var ude at optage videoer af de selvlysende koraller, så han noget mystisk – en lille, selvlysende ål.

»Det var første gang, at vi så noget lignende. Vi troede, at der var nogen, der jokede med os. For at undersøge det her nærmere allierede jeg mig med fisk-forsker John Sparks for at undersøge, om dette fænomen fandtes andre steder i verden,« forklarer David Gruber i sin TED Talk.

Første optagelser af selvlysende haj

Efter den neongrønne ål havde ’photobombet’ David Grubers optagelser, fandt han hurtigt flere arter med samme evne. Heriblandt en række fisk, som i blåt lys fik grønne fartstriber. En anden type fisk blev selvlysende rød, når den absorberede det blå lys, som forskerne lyste på dem med.

Selvlysende arter

De selvlysende arter findes til ned omkring én kilometers dybde. Går man længere ned, holder arterne op med at være flourescerende. I stedet kan arterne danne deres eget lys, som vi eksempelvis ser det med en art af havtaske, som har et ’lys’ dinglende foran sig som lokkemad. (Kilde: TED Talk)

Havet viste sig dog at have mere at byde på end selvlysende fisk og koraller.

»Det blev først rigtig interessant, da vi fandt den her selvlysende rokke. For rokker er i samme klasse som hajer. Det betød jo, at jeg var nødt til at skifte korallerne ud med hajer i stedet. Til at starte med fandt vi ingen, men så dukkede den her selvlysende haj op ud for Californiens kyst. Det var et enestående syn,« siger David Gruber i sin TED Talk.

Han forklarer, at de senere fandt ud af, at den grønne, lysende farve, som hajen af arten Cephaloscyllium ventriosum udsender, er forskelligt fra hanner til hunner, og at de måske bruger lyset til at kende forskel på hinanden.

Hajen, kaldet Swell Shark på engelsk, kan kende forskel på hinanden, fordi deres flourescerende lys er forskelligt fra kønnene. (Foto: TED Talk, David Gruber)

Ikke nok med, at David Gruber leverede de første optagelser af den selvlysende haj, så fandt han og nogle forskere også en havskildpadde med samme stråleglans.

»Ud for Salomonøerne fik vi billeder af en selvlysende havskildpadde. Så fra at se det i fisk og hajer, fandt vi det også i reptiler som denne havskildpadde. Det viser bare, hvor lidt vi faktisk ved om den her skildpaddes syn. Derfor er vi nødt til at passe på de få, der er tilbage af denne art, så vi kan undersøge dem nærmere,« siger David Gruber i sin TED Talk.

Forskere eksperimenterer med selvlysende dyr

Dyrene og planterne i havet er selvlysende af helt naturlige årsager, men forskere har også forsøgt sig med at indsætte selvlysende proteiner og gener i helt almindelige dyr som hunde og katte.

Den selvlysende kat har fået indsat et gen, der kan skabe et protein, der er selvlysende. (Foto: Mayo Clinic)

Forskere fra Mayo Clinic College of Medicine in Rochester indsatte i 2011 gener i tre katte, så de kunne lyse grønt. De lysende katte blev brugt til at undersøge nogle molekyler, der måske kan stoppe AIDS.

To år før de selvlysende katte kom til verden, kunne forskere fra Korea præsentere en selvlysende hund af racen beagle. Når den kom under UV-lys, blev den rød. Ifølge forskerne skulle den lysende hund, ligesom med kattene, bruges til hurtigere at finde frem til defekte gener og finde behandlinger på sygdomme.

Viden om menneskelige sygdomme og behandlingen af disse er ofte motivet, når forskere gør dyr selvlysende ved hjælp af særlige proteiner eller DNA-koder. Dog ville forskere fra Uruguay i 2012 bruge selvlysende får til at skabe en type mælk, som kunne booste helbredet. Det er uklart, hvorvidt de er kommet frem til en slags super-mælk, men sikkert er det, at selvlysende planter og dyr ikke er noget hokus pokus, som kun findes i forskernes laboratorier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.