Superhovsa: Betelgeuse er ikke i gang med at eksplodere i supernova
... den skulle bare nyse.
betelgeuse supernova astronomi stjerne rummet

Supernovaen er indtil videre aflyst i denne omgang. Nye temperaturmålinger tyder på, at Betelgeuse har sendt en støvsky ud, men den er ikke på nippet til at eksplodere endnu, vurderer forskere. (Foto: Shutterstock)

Supernovaen er indtil videre aflyst i denne omgang. Nye temperaturmålinger tyder på, at Betelgeuse har sendt en støvsky ud, men den er ikke på nippet til at eksplodere endnu, vurderer forskere. (Foto: Shutterstock)

Mange øjne er i øjeblikket rettet mod kæmpestjernen Betelgeuse.

I slutningen af 2019 begyndte dens lys nemlig at svinde ind. Endda i så stor grad, at det kunne ses med det blotte øje. 

Begivenheden har sat gang i ivrige spekulationer om, at den røde kæmpestjerne snart ville kollapse under sin egen vægt og eksplodere i en såkaldt supernova.

En nedgang i lys er nemlig et af de første tegn på, at en supernova er på vej. I den fase vil stjernen blive koldere og udsende mindre lys.

Du kan dog godt løsne blikket fra Betelgeuse, der befinder sig i Orions stjernebillede et øjeblik.

Supernovaen er indtvil videre aflyst, fordi stjernens lys nu er vendt tilbage, og nye målinger fra Lowell Observatory i Arizona, USA, tyder på, at Betelgeuse bare skulle ‘nyse’

»Der er ikke sket ændringer i temperaturen, og det ville vi forvente, hvis den var på vej til at eksplodere. Det peger på, at stjernen højst sandsynligt har pustet en støvsky ud, som har dækket for lyset,« siger Christoffer Karoff, der er lektor Ved Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Betelgeuse er falmet

Betelgeuse fotograferet januar og december 2019 – før og efter stjernens hidtil usete falmen. Bemærk at formen på stjernen har ændret sig. (Foto: ESO/M. Montargès et al.)

Supernova ville lyse himlen op i to uger

Hvis Betelgeuse eksploderede i en supernova, ville begivenheden lyse op på nattehimlen på samme måde som fuldmånen gør - og det ville vare i flere uger. 

»Det bliver et fantastisk syn, når det sker. Og det er ikke noget, der ville være farligt for os. Det ville være utroligt spændende at kunne følge en supernova så relativt tæt på. Det har vi aldrig haft muligheden for før,« siger Christoffer Karoff.

Men før du ærgrer dig alt for meget over, at der ikke er en supernova på himlen endnu, så er det faktisk også meget spændende, det Betelgeuse har gang i. Den har nemlig højst sandsynligt spyttet en stor sky af stjernestøv ud, og forskerne ved ikke helt, hvorfor den gør det.

»Den slags støv, som Betelgeuse skyder afsted, bliver nu en del af det store kosmiske kredsløb. Det er den slags støv, vi allesammen er dannet af, og som danner nye stjerner og planeter. Men vi ved faktisk ikke, hvorfor den gør det, eller hvor meget støv, den slags stjerner laver,« siger Anja C. Andersen, der er professor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og forsker i netop stjernestøv.

Anja C. Andersen fortæller desuden, at stjernestøv hurtigt bliver nedbrudt af kosmisk stråling i rummet, og at stjerner som Betelgeuse derfor må danne meget større mængder, end vi kan se.

»Andre forskere ville måske synes, det var mere interessant med en supernova, men jeg synes ikke, støvskyen er noget dårligt bytte. For nu kan vi observere, hvordan kæmpestjerner danner de her støvskyer, fordi Betelgeuse er så dejligt tæt på,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Forskellige supernovaer gav stof til solsystemet

Betelgeuse

Betelgeuse er nem at finde på nattehimlen. Den udgør nemlig venstre skulder i stjernebilledet Orion og lyser meget klart i en rød farve.

Men den er ikke helt som andre stjerner er flest. Det er nemlig en såkaldt rød superkæmpe.

Det vil sige, at:

  • Den er meget stor. Den er omkring 700 gange større end Solen og vejer omkring 20 gange så meget. 
  • Den er koldere end Solen. Betelgeuse har en gennemsnitlig overfladetemperatur på ca. 3.300 grader celsius, mens Solen er ca. 5.500 grader varm. Derfor afgiver Betelgeuse også et mere rødligt lys.

Desuden befinder Betelgeuse sig ca. 640 lysår fra Jorden (med en usikkerhed på 150 lysår), og er den nærmeste røde superkæmpe, vi kender til. 

Betelgeuse er ikke blevet væsentligt koldere siden 2004

Rygterne om en snarlig supernova har svirret siden december 2019, hvor 40 procent af lyset fra Betelgeuse forsvandt. 

Men allerede fra begyndelsen var der forskere, der havde andre teorier. Det er nemlig ikke usædvanligt, at store stjerner som Betelgeuse ryster stjernestøv af sig.

»Vi ser det hele tiden hos røde superkæmper, og det er en normal del af deres livscyklus. Røde superkæmper afgiver fra tid til anden materiale fra deres overflade, som samler sig rundt om stjernen som støv. Mens det køler og forsvinder, vil støvet absorbere noget af lyset og blokere vores udsigt,« siger Emily Levesque, der er lektor i astronomi på Washington University i en pressemeddelelse fra Lowell Observatory.

14. februar 2020 undersøgte Levesque sagen sammen med en kollega ved at måle overfladetemperaturen på Betelgeuse. 

Temperaturen viste sig at ligge på 3.325 grader celsius. Det er blot 50-100 grader koldere, end stjernen var i en måling fra 2004. 

»Vi kan ikke måle Betelgeuses temperatur med større nøjagtighed end indenfor 50-100 grader, og hvis den var på vej til at eksplodere, ville vi se en større ændring i temperatur,« siger Christoffer Karoff.

Resultaterne er i øjeblikket på vej i en videnskabelig artikel, der er accepteret af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters, men endnu ikke udkommet. 

LÆS OGSÅ: Er Betelgeuse på vej til at blive supernova?

supernova stjerner rummet jorden mars venus saturn mælkevejen

Betelgeuse er 700 gange større i diameter end Solen. Hvis den befandt sig i midten af vores Solsystem ville den blandet andet dække Jorden, Mars og Venus kredsløb. Man skal faktisk helt ud til Saturn, før man er ude af Betelgeuses enorme størrelse. (Foto: ESO)

Betelgeuse kan stadig eksplodere i en supernova når som helst

Betelgeuse kan dog stadig eksplodere i en supernova inden for relativt kort tid.

Røde superkæmper bliver ikke særlig gamle, og det at puste støv ud er faktisk et symptom på, at Betelgeuse nærmer sig slutningen af sin levetid. 

»I de sene stadier udsender kæmpestjerner vinde. Det materiale, der befinder sig yderst i stjernen kan blive blæst væk. Man kan sige, at den pulserer,« fortæller Jes Kristian Jørgensen, der er lektor på Niels Bohr Institutet.

Strålingen, som stjernen udsender, kæmper mod den store tyngdekraft i midten, mens stjernen forbrænder lette grundstoffer. Men på et tidspunkt vil der ikke være flere lette grundstoffer tilbage, og så vil stjernen eksplodere i en supernova, forklarer Christoffer Karoff.

»Den skal bruge et strålingstryk for at kæmpe mod tyngdekraften, og når strålingen forsvinder, kollapser stjernen under sin egen vægt. Her bliver tætheden og energien, som den skal af med, rigtig høj. Det bliver til en eksplosion, hvor al energien kommer ud på én gang,« fortæller han.

Forskerne forventer, at Betelgeuse vil eksplodere i en supernova indenfor de næste 100.000 år, men de ved ikke hvornår.

»Teknisk set kan det allerede være sket, da lyset fra eksplosionen vil tage godt og vel 600 år om at nå frem, fordi Betelgeuse er omkring 600 lysår væk (det, vi ser, når vi kigger på Betelgeuse nu, er med andre ord sket for omkring 600 år siden, red.). Men vi ved endnu ikke, hvornår det sker,« siger Christoffer Karoff.

LÆS OGSÅ: De første abemennesker var i nærkontakt med en supernova

LÆS OGSÅ: Mød supernova-eksplosionens storebror: hypernovaen

Supernovaer kan have påvirket livet på Jorden

En supernova fra Betelgeuse vil højst sandsynligt ikke være farlig for liv på Jorden.

For det første er den langt væk. For det andet udsendes energirig stråling fra polerne under en supernova, men polerne peger ikke mod os her på Jorden, forsikrer Christoffer Karoff, der er lektor på Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

»Når vi kigger på Betelgeuse kan vi se, at den drejer rundt om sig selv, og det tyder på, at polerne ikke peger i vores retning,« siger han.

Men han fortæller også, at tidligere supernovaer formentlig har haft stor betydning for livet på Jorden.

En supernova udsender nemlig store mængder kosmisk stråling.

»Store mængder kosmisk stråling er vi levende væsner ikke så glade for. Det svarer lidt til at give kræftpatienter store mængder stråling. Men når sådanne begivenheder har fundet sted, er det ikke alt liv, der uddør. Det giver anledning til, at andre arter kan få plads, eller at mutationer kan opstå,« siger Christoffer Karoff.

Og der er tegn på, at Jorden tidligere har været udsat for kosmisk stråling, som har påvirket livet, siger han.

»Det kan vi blandt andet måle i jernisotoper på bunden af havet. Det er ser ud, som om der på nogle tidspunkter har været en forøget dannelse af jern på grund af en højere koncentration af kosmisk stråling,« siger Christoffer Karoff.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.