Klimaforskernes kurver har tilsyneladende vist, at temperaturene de sidste 15 år er fladet ud.
Denne udfladning er blevet brugt af klimaskeptikerne til at tilbagevise, at menneskeskabte udslip påvirker klimaet.
Men den globale temperatur er ikke fladet ud i denne periode. Det er den overraskende konklusion af en ny statistisk analyse af klimadataene – men måske er konklusionen alligevel ikke så overraskende.
Klima-kollegaer: Ikke en banebrydende undersøgelse
forskning.no har talt med klimaforskere, der antyder, at undersøgelsen – udgivet i peer review-tidsskriftet Climatic Change – slår åbne døre ind.
»Det er ikke en banebrydende undersøgelse. Den bekræfter ikke noget, vi ikke kan se på andre måder,« fortæller Gunnar Myhre, seniorforsker ved Cicero (center for klimaforskning, red.) til forskning.no.
»Jeg synes på mange måder, at diskussionen var blevet ret akademisk, og at den nu er blevet indhentet af virkeligheden,« udtaler afdelingsleder ved Norsk Rumcenter, Terje Wahl.
De mener begge, at udfladningen ser ud til at være ovre.
Gunnar Myhre fortsætter: »2014 var det hidtil varmeste år, og 2015 ser ud til at sætte ny varmerekord.«
Temperaturstigninger starter med El Niño
Alligevel hævder statistikerne, at det, vi alle kan se med det blotte øje, er forkert.
Udfladningen på temperaturkurven fra 1998 er alligevel ikke en udfladning – statistisk set. Hvordan kan vi tage fejl?
1998 var et usædvanligt varmt år. Det skyldes et vejrfænomen kaldet El Niño – opkaldt efter det spanske navn for Jesusbarnet.
El Niño starter nemlig ved juletid i Sydamerika, ved at det kolde vand langs Stillehavskysten bliver varmere – og dermed stiger den globale temperatur også.
\ Fakta
Bootstrap beskriver i statistikken en metode til bestemmelse af fordelingsegenskaber for en stikprøvefunktion, for eksempel en teststørrelse i en statistisk test. Ved tilfældig udtrækning med tilbagelægning fra et observeret datasæt genereres et stort antal nye datasæt af samme størrelse. Et genereret datasæt indeholder således visse af de oprindelige observationer flere gange, mens andre kun optræder en enkelt gang eller slet ikke. For hvert genereret datasæt udregnes værdien af stikprøvefunktionen, og den herved fremkomne fordeling studeres. Betegnelsen bootstrap hentyder til, at ‘datasættet klarer sig ved egen hjælp’, altså uden at der gøres antagelser om fordelingens form. Kilde: Den Store Danske
LÆS OGSÅ: Rekord-El Niño kan give kold dansk vinter
Data førte til skæv sammenligning
»El Niño var ved årsskiftet 1997/1998 blandt de 3 kraftigste nogensinde. Så fulgte der flere år med det modsatte fænomen – El Niña – og lavere temperaturer,« forklarer Gunnar Myhre.
Sagt med andre ord – når man starter rekordhøjt og så derefter følger op med lavere temperaturer end gennemsnittet, så får man noget, som ligner en udfladning.
»Det resulterer i en skæv sammenligning. Hvis man havde startet sammenligningen med den lavere temperatur året efter, ville man i stedet havde set en stigning for den samme periode,« forklarer Odd Olai Aalen til forskning.no.
Fortiden påvirker nutiden
Odd Olai Aalen er professor i biostatistik ved Oslo Universitet. Han giver forskerne bag undersøgelsen sit skudsmål:
»Det er topforskere fra Stanford University. De fremfører argumenter om den såkaldte udfladning, som er en smule anderledes end dem, klimaskeptikerne hiver frem.«
Statistikerne fra Stanford har været opmærksomme på et fagligt vigtigt fænomen: De har taget hensyn til, at en temperaturmåling ikke skal ses isoleret. Den skal ses som et resultat af udviklingen over tid. Fortidens hændelser påvirker også nutiden.
Odd Olai Aalen tilføjer: »Det er åbenlyst, at der er en sammenhæng fra det ene år til det andet. Man skal bevare dataenes tidsstruktur.«
Skridt for skridt med ‘bootstrap’
For at kunne gøre det har forskerne udviklet en mere avanceret version af den sædvanlige statistiske metode, som kaldes ‘bootstrap’ (se faktaboks).
»Nogle gange kan man ikke bruge eksakte formler til beregningen af komplicerede tidsforløb – som for eksempel klima.
Så laver man simuleringer med ‘bootstrap’-metoden, hvor forløbet beregnes skridt for skridt over tid,« forklarer Aalen.
Modellerne er blevet gjort mere robuste over for fejl i datagrundlaget
Statistikerne har gjort modellerne mere almene og mindre afhængige af specielle forudsætninger.
Derfor er modellerne også blevet mere robuste over for fejl i datagrundlaget.
I undersøgelsen understreger forskerne selv, at de har brugt flere datasæt. Nogle af dem er for nylig blevet gennemset og korrigeret for fejl i ældre målinger, andre er ikke.
Men uanset hvad, så kommer de til det samme resultat: Udfladningen forsvinder.
Man må regne med uregelmæssigheder i kurverne
»Analysen er dog ikke videre interessant. Klima er et meget kompliceret fænomen, og man må regne med uregelmæssigheder i kurverne uanset hvad,« siger Aalen.
Gunnar Myhre fra Cicero påpeger, at temperaturen de seneste par år har ligget i den lavere ende af, hvad klimamodellerne forudsiger.
Havet optager varmen
Noget af det kan forklares ved El Niños opvarmning og El Niñas nedkøling. Andre forklaringer kan være, at havet optager overskudsvarmen.
Særligt havet i den sydlige halvkugle optog meget varme, viser en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change fra februar 2015.
Gunnar Myhre udtaler: »90 procent af varmen fra drivhuseffekten optages af havet. Uden havet ville Jorden blive meget hurtigere opvarmet.«
»Stigningen i havtemperaturerne og havniveauerne har ikke holdt pause,« bekræfter Terje Wahl fra Norsk Rumcenter.
Han afslutter en email til forskning.no med at forklare:
»Af denne undersøgelse kan man lære, at man skal være forsigtig med at fokusere på korte trends, når man taler om klima. Det er interessant at se sort på hvidt med tunge statistiske metoder.«
© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark
