Hele foråret har planeten Venus prydet vores aftenhimmel som en meget klar stjerne.
Fra slutningen af maj vil planeten igen stå for tæt på Solen til at kunne ses.
Til gengæld vil den onsdag 6. juni spille hovedrollen i en meget sjælden astronomisk begivenhed – en venuspassage.
Venuspassage: En lille solformørkelse
En venuspassage opstår, når planeten Venus passerer ind mellem Jorden og Solen.
Planeten ses som en mørk plet, der i løbet af nogle timer vandrer hen over solskiven.
Der er faktisk tale om en lille solformørkelse, men Venus dækker kun en meget lille del af solskiven, så Solens lys bliver ikke mærkbart svagere under passagen.
Sidste chance for at se venuspassage
Venuspassager er meget sjældne – i gennemsnit to pr. 120 år.
Passagerne optræder parvis med otte års mellemrum, hvorefter der så går mere end 100 år til næste passagepar.
Den seneste venuspassage var 8. juni 2004, men først i december 2117 vil det igen være muligt at se Venus passere hen over solskiven her fra Jorden.
For de fleste af os vil 6. juni i år derfor være sidste chance for at opleve en venuspassage med egne øjne.
Solen kommer til at stå lavt
Fra Danmark er det dog kun den afsluttende del af passagen, der kan ses.
Passagen er nemlig godt i gang, når Solen omkring kl. 04:30 dansk sommertid står op (kl. 04:32 i København).
Passagen varer indtil kl. 06:49 dansk sommertid, hvor Venus igen er passeret helt væk fra solskiven.
Solen vil under passagen stå lavt over horisonten i nordøstlig og senere øst-nordøstlig retning.
Offentligt arrangement på Charlottenlund Fort
Det kræver samme beskyttelse at se venuspassagen 6. juni som en solformørkelse: solformørkelsesbriller eller særlige solkikkerter.
Silhuetten af Venus vil være mulig at se med det det beskyttede, blotte øje, men observation med solkikkert vil gøre det lettere at følge begivenheden.
Derfor inviterer Københavns Astronomiske Forening og Tycho Brahe Planetarium til et offentligt arrangement på Charlottenlund Fort ved Strandvejen nord for København, hvor passagen vil kunne følges med særlige solkikkerter.
Arrangementet varer fra kl. 04:30 til kl. 07:00 og er åbent og gratis for alle (læs mere). Arrangementet vil dog blive aflyst i tilfælde af dårligt vejr, hvor en eventuel aflysning vil blive annonceret på Planetariet.dk.
Afstandsmåling og planetjagt
En venuspassage blev første gang observeret i 1639 af englænderen Jeremiah Horrox.
Senere var hans landsmand Edmund Halley, der har lagt navn til den berømte komet, den første til at indse, at disse passager kan bruges til at bestemme afstanden til Solen.
Dette blev første gang gennemført ved passagen i 1761 baseret på Halleys forudsigelser.
I et større perspektiv er sådanne planetpassager interessante, fordi det faktisk er en af de metoder, der bruges til at finde planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen og til at undersøge, om livet kan være opstået der.
