Er du nogensinde snublet over et gigantisk fossil, mens du var på ferie?
Det var netop, hvad der skete for mine 2 venner og mig i januar 2018 på en strand i Howick i det nordlige England, mens vi var på en geologisk roadtrip gennem England og Wales.
Det var rent lykketræf, og det viste sig, at vi havde fundet resterne af et forhistorisk tusindben-lignende dyr af enorme proportioner.
Fossilet af tusindbenet er omkring 326 millioner år gammelt og ifølge vores forskning omkring 50 centimeter bredt og 2,5 meter langt - altså nogenlunde på størrelse med en alligator.
Største hvirvelløse dyr, der nogensinde har levet
Derfor kunne vi med sikkerhed konkludere, at vi havde fundet et fossil af en Arthropleura, det største hvirvelløse dyr, der nogensinde har levet.
Arthropleura var et væsen, der ofte er at finde i museumsudstillinger, som skildrer Jordens karbon-periode; en geologisk periode for omkring 360 til 298 millioner år siden associeret med overdådige kulproducerende regnskove.
For at sætte det i perspektiv, er det mere end 100 millioner år, før dinosaurerne vandrede rundt på kloden. Store fossiler af dette forhistoriske monster er sjældne.
Vores viden forlader sig på sammensætte stumper fra flere fundlokationer; isolerede fragmenter af ben og exoskeletter, der tydeligvis tilhørte kæmpestore leddyr, eller sjældne næsten komplette eksemplarer af unge Arthropleura, der kaster lys over dyrets kropsplan, på trods af at de er miniatureeksempler, der ikke er mere end 5 centimeter lange.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Jorden kravlede med kæmpe tusindben-lignende dyr
Det mest almindelige bevis på, at der kravlede kæmpe tusindben-lignende dyr rundt på Jorden i løbet af karbon-perioden, kommer fra sporfossiler.
Det er mønstre afsat i sedimentære bjergarter, og som stammer fra dyr, der bevægede sig gennem eller over sedimentet.
I tilfælde af Arthropleura-sporfossilerne har man fra Utah til Ukraine fundet karbonholdige sandsten med spor på kryds og tværs, der vidner om enorme leddyr med mange, mange ben, der efterlod aftryk, når de krydsede strande og flodsenge.
Baner af spor med en bredde på mere end 50 centimeter er relativt almindelige, på trods af at man aldrig har fundet kropsfossiler, der kommer i nærheden af disse dimensioner.
\ Læs mere
Stadig meget mere at finde og opdage
Historien om vores fund begyndte, da mine kolleger og jeg rullede det geologiske kort over England og Wales ud og plottede en rute ind, der ville tage os gennem millioner af år af Jordens historie i løbet af 2 uger, helt tilbage til for 560 millioner år siden.
Vores rute gik frem og tilbage, 3.000 kilometer på tværs af Storbritannien, med den hensigt at stoppe ved kystklipper, veje, der var skåret i bjerge og bakker, forladte stenbrud og bjergsider.
Turen var hovedsaglig social, men vi holdt øjnene åbne for geologiske historier, vi kunne udforske yderligere.
Vi er ikke enige i den ofte ytrede myte om, at Storbritanniens geologi er 'færdig', og at der er ikke mere tilbage at opdage.
Snublede over gigantisk fossil
På et tidspunkt stoppede vi på en strand ved Howick i Northumberland, omkring 40 kilometer syd for den skotske grænse.
Efter en vandretur i sydlig retning langs kysten i løbet af eftermiddagen var vi om aftenen på vej tilbage, fordi mørket var ved at falde på.
Lige før vi klatrede tilbage op ad klippen, opdagede én af mine venner et stort stykke sandsten, som for nylig var faldet ned på stranden.
Klippestykket havde delt sig i midten og viste ved et tilfælde et gådefuldt fossil på begge sider af den knækkede sandsten – en 76 centimeter lang samling af 12-14 segmenter.
Indsamlede fossilet med forhammer og mejsel
Vi tog så mange billeder og noter som muligt og kontaktede en række eksperter i leddyr fra karbon-perioden verden over. De bekræftede alle, at der måtte være tale om en Arthropleura.
Så med tilladelse fra Natural England (rådgivende organ indenfor naturanliggender i England, red.) og jordbesidderen, Howick Estate, vendte vi tilbage til lokationen for at indsamle fossilet i maj 2018.
Indsamlingen af fossilet involverede både brug af forhammer og pneumatisk (trykluft) mejsel, og vi var i stand til at udgrave et stort stykke af fossilet fuldstændigt.
Det andet store stykke gik desværre i stykker, da vi fjernede det, hvilket betyder, at pladen nu er et puslespil på omkring ti brikker. Men selv dette viste sig at være held i uheld, fordi vi nu kunne se et tværsnit gennem fossilet.
Derfor er fundet så vigtigt
Selvom fossilet ikke er komplet, er det 76 centimeter gange 36 centimeter og vejer over 80 kilo, så det overtager førstepladsen som det største leddyrfossil fra en lidt mindre trilobit ( en gruppe af uddøde leddyr) fra Ordovicium - en geologisk periode for cirka 495-443 mio. år siden.
Det er også det største Arthropleura-fossil, der nogensinde er fundet – det næststørste semi-komplette fossil, der er udstillet i Senckenberg-museet i Frankfurt, er beskedne 23 centimeter i bredden.
Ved hjælp af estimater af bredde til længdeforhold fra mindre og mere komplette eksemplarer af Arthropleura, har vi estimeret, at ‘vores’ Arthropleura stryger ind på førstepladsen som det største leddyr, der nogensinde har levet.
Denne gang overtager vores fund pladsen fra en havskorpion fra Devon-perioden; en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden.
\ Læs mere
Rigelig føde og ingen konkurrenter
Vores fund føjer sig til rækken af Arthropleura-evidens fra 60 lokationer i 13 forskellige lande.
Alle disse fund forekommer på lokationer meget tæt på det forhistoriske Ækvator - som på det tidspunkt løb gennem Nordamerika og på tværs af Storbritannien og Europa til Ukraine - hvilket tyder på, at slægten havde et meget begrænset geografisk udbredelsesområde.
Det er bemærkelsesværdigt, at Arthropleura-fossilet fundet i Howick er blandt det ældste evidens for gigantiske Arthropleura og går forud for en større stigning af iltniveauet i atmosfæren.
Det er tidligere blevet foreslået, at iltniveauet var årsag til, at leddyrene kunne blive så store.
Det betyder, at organismen muligvis var så stor på grund af miljøfaktorer som rigelig føde (for eksempel træagtige planterester) samt fraværet af andre konkurrerende dyr i en meget lang periode.
\ Læs mere
Med til at forfine billedet af disse gigantiske leddyr
Fossilets sedimentære geologi er også interessant - som med mange kendte sporfossiler, levede denne Arthropleura tydeligvis ikke i en kulholdig sump, men snarere i et åbent skovklædt habitat på en sandet kystlinje krydset af små floder.
Så vores fund hjælper med at forfine billedet af disse gigantiske leddyr.
Alligevel er det vigtigste aspekt af alt nok selve fundet.
Det viser, at det stadig er muligt at finde verdens største leddyrfossil på en strand i en tætbefolket del af verden, som er blevet gennemtrawlet af geologer, turister og minearbejdere i næsten 200 år.
Et forhistorisk tusindben på størrelse med en alligator er i sig selv vidunderligt. Men dette fund indikerer, at der stadig er uventede og spektakulære skatte at finde fra Jordens forhistorie, så længe vi bliver ved med at lede.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
