Rygterne svirrer: Kl. 16 afsløres astrofysisk sensation
Det amerikanske LIGO-observatorium, der som de første målte signaler fra tyngdebølger i 2015, fremlægger nye resultater i eftermiddag, og rygtebørsen er rødglødende.
Tyngdebølger gravitationsbølger gravitationelle bølger

Tyngdebølger fra neutronstjerner er svagere og derfor langt sværere at opfange. (Illustration: NASA/JPL)

Tyngdebølger fra neutronstjerner er svagere og derfor langt sværere at opfange. (Illustration: NASA/JPL)

I dag, mandag 16. oktober, bliver sløret løftet for »banebrydende observationer af et astrofysisk fænomen, som mennesket aldrig tidligere har været vidne til.«

Det sker i forbindelse med et pressemøde kl. 16 dansk tid afholdt af National Science Foundation, den amerikanske grundforskningsfond, som yder finansiel støtte til tyngdebølgeobservatoritiet LIGO.

Også Det Europæiske Syd Observatorium (ESO) afholder et pressemøde på samme tid med repræsentanter fra mange forskergrupper i hele Europa, skriver de.

Fra kl. 16 kan du læse Videnskab.dk's artikel om nyheden via dette link. Vi besøger også Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og følger med sammen med forskerne, når nyheden afsløres for offentligheden.

Rygtebørsen gløder: »Holy shit!«

Rygtebørsen er rødglødende: Er det langt om længe tyngdebølgerne fra to neutronstjerner, forskerne har opfanget? Og er det i så fald lykkedes dem at opsnappe lys fra hændelsen i samme omgang? Det er netop det, fysikerne har sukket efter, siden det første tyngdebølge-signal blev detekteret.

På Twitter lyder det blandt andet:

Som sciencealert.com skriver, har rygterne om et sådant signal svirret før, uden at der var hold i det.

»Denne gang tøver vi mere med at spekulere i noget, ud over at det virker stort,« skriver sciencealert.com.

Tyngdebølger

Tyngdebølger er svingninger i rumtiden

Tyngdebølger eller gravitationsbølger er små krusninger i selve rumtiden og stammer fra nogle af de voldsomste begivenheder i universet.

De udsendes, når to masser accelererer i forhold til hinanden – for eksempel når sorte huller eller neutronstjerner kredser om hinanden.

Læs mere i artiklen ’Hvad er tyngdebølger?

Du kan læse mere om rygterne, og hvorfor tyngdebølger fra neutronstjerner er fysikernes våde drøm, i artiklen 'Rygter om tyngdebølger fra kolliderende neutronstjerner'.

Repræsentanter fra 70 observatorier

Repræsentanter fra 70 observatorier fra hele verden kommer til at være tilstede ved NSF-pressemødet i eftermiddag, og der bliver samtidig afholdt briefinger i London og i München.

Der kommer til at være to separate paneldiskussioner ved NSF-begivenheden.

Det første panel kommer til at bestå af deltagere fra LIGO, den europæiske detektor Virgo og NASA. I det andet panel kommer der til at sidde forskere, som alle har arbejdet med supernovaer, samt en forsker som har lavet pionerarbejde i den optiske modstykke - det vil sige det ledsagende lysfænomen - til tyngdebølgebegivenheder.

»Mødet vil begynde med et overblik over nye fund fra LIGO, Virgo og samarbejdspartnere fra hele kloden, efterfulgt af detaljer fra teleskoper, der arbejder sammen med LIGO og Virgo om at studere ekstreme begivenheder i kosmos,« skriver National Science Foundation i deres pressemeddelelse.

LIGO kan holde på en hemmelighed

LIGO-observatoriet er kendt for at holde kortene tæt ind til kroppen - denne gang er ingen undtagelse.

Bortset fra et tweet, som blev sendt ud 18. august 2017 og startede alle rygterne, har ingen af de involverede været til at hugge og stikke i.

På Twitter skriver LIGO selv:

Tyngdebølger har netop udløst Nobelpris

Detektionen af tyngdebølger blev for første gang nogensinde bekræftet offentligt for halvandet år siden, i februar 2016, da LIGO-observatoriet annoncerede, at det havde målt signalet fra kollisionen af to sorte huller. Det kan du læse om i artiklen 'Fysikerne jubler: Vi har fundet tyngdebølger!'

I forrige uge udløste det Nobelprisen i Fysik til de tre amerikanske professorer Rainer Weiss, Kip Thorne og Barry Barish, som udgør hovedkræfterne bag LIGO (Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory), der består af to detektorer i hver sin ende af USA.

Siden da er tyngdebølger blevet detekteret yderligere tre gange, alle tre gange fra kollisionen af sorte huller. Den seneste detektion fandt sted 14. august, som du kan læse om i artiklen 'Nye tyngdebølger opsnappet: Nu ved vi, hvor de kommer fra'.

Om det er den fjerde detektion, der skal afsløres på NSF-pressemødet senere i dag, og hvad denne i så fald kommer til at vise, følger Videnskab.dk op på kl. 16.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk