Nyt studie: Bakterier har et indre ur
bakterier kan klokken

Et nyt studie med deltagelse fra danske DTU viser, at jordbakterien Baccilus subtilis kan kende forskel på nat og dag og udvikler en døgnrytme, lidt som os mennesker. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie med deltagelse fra danske DTU viser, at jordbakterien Baccilus subtilis kan kende forskel på nat og dag og udvikler en døgnrytme, lidt som os mennesker. (Foto: Shutterstock)

11 januar 2021

At mennesker, dyr og planter har en døgnrytme, ved de fleste.

Færre ved, at det samme gælder for de bakterier, der er afhængige af fotosyntese for at skabe energi.

Nu viser et nyt studie, at dette meget vel også kan være gældende for resten af Jordens bakterier, der samlet står for 12 procent af den samlede biomasse. Det skriver John Innes Centre i en pressemeddelelse.

I jordbakterien Bacillus Subtilis har forskere fra blandt andet DTU tilføjet et enzym, der producerer bioluminescens til to gener – eller med andre ord er selvlysende.

Det gør det muligt at se, hvilke gener der er aktive i en organisme, skriver John Innes Centre i pressemeddelelsen.

Forskerne observerede to bestemte gener kaldet ytvA og KinC i henholdsvis konstant mørke og cyklusser med 12 timers lys og 12 timers mørke.

Særligt ytvAs aktivitet steg i mørket og faldt om dagen, ifølge pressemeddelelsen.

Det tog flere dage at opnå en rytme, og mønstret kunne ændres til det omvendte. De to observationer er tegn på døgnrytmer og evnen til at omstille sig til bestemte miljøer, når årstiderne for eksempel skifter.

Efterfølgende undersøgte forskerne, hvordan bakterierne blev påvirket af daglige temperaturændringer. Også her kunne forskerne se tegn på, at bakterierne udviklede en rytme.

»For første gang kan vi bruge forskning til at fastslå, at ikke-fotosyntese-bakterier kan klokken,« siger hovedforfatter professor Martha Merrow fra Ludwig Maximilians Universy i München.

»De ændrer deres molekylære mekanismer afhængigt af tidspunktet på dagen, ved at aflæse cyklusser i lyset og i temperaturen i miljøet omkring dem.«

Fundet kan have betydning for, hvordan man kan bruge medicin og udvikle bioteknologi samt i forhold til beskyttelse af afgrøder i fremtiden, håber forskerne bag.

Studiet er udgivet i Science Advances.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.