Nyt studie: Asteroide – ikke vulkaner – slog dinosaurerne ihjel

Forskere har længe diskuteret, hvad der egentlig slog dinosaurerne ihjel.

Var det, som de fleste forskere konkluderer, en stor asteroide - eller var det i stedet enorme vulkanudbrud, der dramatisk ændrede klimaet for 66 millioner år siden?

Det spørgsmål ser en international forskergruppe med dansk deltagelse nu ud til at have besvaret.

Vulkanerne, som muligvis kunne sættes i forbindelse med den store masseuddøen for 66 millioner år siden, gik nemlig i udbrud længe inden dinosaurernes møde med skæbnen.

Derfor har massemorderen med næsten 100 procents sandsynlighed været den store asteroide, der kom susende fra det ydre rum, vurderer forskerne i det nye studie.

»Vi har godt styr på tidspunktet for asteroide-nedslaget, og sporene efter nedslaget ses tydeligt mange steder på Jorden,« fortæller en af bidragsyderne til det nye studie, seniorforsker i geologi Kasia Sliwinska fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), da Videnskab.dk fangede hende til en snak om det artiklen.

»Den massive vulkanisme, der fandt sted omkring den store masseuddøen, var mere langvarig og er ikke blevet så præcist dateret før nu. Ikke desto mindre ved vi, at vulkanisme kan spille en stor rolle i forbindelse med masseuddøen,« uddyber hun.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Det sidste søm i kisten

Diskussionen om, hvorvidt en asteroide eller vulkaner tog livet af dinosaurerne, bør ende med det nye studie.

Det er i hvert fald vurderingen fra professor mso Michael Storey fra Statens Naturhistoriske Museum.

Michael Storey har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det med interesse og mener, at det er kommet med tungtvejende beviser for asteroideteorien.

»Det bør være det sidste søm i kisten til teorien om vulkanernes rolle i den store masseuddøen. Studiet viser meget klart, at den globale havtemperatur ganske vist steg i forbindelse med vulkansk aktivitet i Indien omkring det tidspunkt, men også at det skete lang tid inden dinosaurernes uddøen, og at temperaturen nåede at vende tilbage til det normale igen,« siger Michael Storey.

Forskeren påpeger også, at der er så mange beviser for asteroide-teorien, at det efterhånden ikke giver mening at holde liv i andre teorier.

»Dinosaurerne var bare uheldige, at en asteroide slog ned i lige netop de svovlrige bjergarter, som den gjorde. De fordampede bjergarter dannede svovlsyredråber, der skærmede for Solens lys og derfor indhyllede verden i mørke,« forklarer Michael Storey.

»Havde den ramt et andet sted på Jorden, hvor der ikke var så meget svovl i Jorden, havde dinosaurerne måske overlevet, men det havde ikke været så godt for os pattedyr,« siger han.

LÆS OGSÅ: Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden

Vulkaner kan ændre atmosfæren og gøre havene sure

I studiet af vulkanernes potentielle rolle i den store masseuddøen har forskerne ikke fokuseret på selve vulkanudbruddene i Indien, men på vulkanernes udledning af gas.

Mængden af udledt gas er ikke nødvendigvis proportionel med mængden af udledt lava, og netop gasser som SO₂ og CO₂ (svovldioxid og kuldioxid) har den største effekt på klimaet.

SO₂ og CO₂ kan både ændre Jordens klima og forsure verdenshavene, og andre store masseudryddelser er koblet til massiv vulkansk aktivitet.

Det drejer sig blandt andet om overgangen fra trias til juratiden for cirka 201,3 millioner år siden, hvor en stor del af verdens dyr også forsvandt.

Dengang spillede vulkansk aktivitet en stor rolle, så da forskere fandt ud af, at der i Indien i den sidste del af kridttiden for omkring 66 millioner år siden var massiv vulkansk aktivitet, koblede nogle forskere det sammen med dinosaurernes uddøen.

Vulkanerne i Indien skabte det plateau i Indien, som i dag hedder Deccan Traps.

LÆS OGSÅ: Har dansk forsker fundet dyr, der burde være uddøde for 600 mio. år siden?

Genskabte fortidens klima ved hjælp af muslingeskaller

For at teste, hvad der er hoved og hale i det hele, har forskerne bag det nye studie undersøgt, hvordan klimaet udviklede sig før og efter dinosaurernes uddøen.

Forskere har mange greb af tage fat i, når de vil finde ud af, hvordan klimaet har artet sig.

Blandt andet kan de se på forholdet mellem magnesium og calcium i kalkfossiler fra perioden

Forholdet er afhængigt af temperaturen i omgivelserne, og når eksempelvis calcium optages i kalkskallen i en havorganisme, der bliver fossileret, så bevarer skallen et aftryk af klimaet, fra dengang organismen levede.

Ved hjælp af tusindvis af datapunkter fra forskellige tidspunkter omkring den store masseuddøen kunne forskerne på den måde slå fast, at temperaturen i verden steg med omkring to grader i den sene del af kridttiden, men også at temperaturen faldt igen, inden asteroiden smadrede ned i Jorden.

Forskerne bag det nye studie er overbeviste om, at temperaturstigningen skyldtes vulkansk aktivitet, som dermed fandt sted og forsvandt igen, lang tid inden asteroiden ramte, og dinosaurerne døde.

»Vulkansk aktivitet i den sene kridttid skabte en gradvis global opvarmning på omkring to grader, men ikke masseudryddelsen. Mange arter er flyttet længere mod nord og syd (for at søge mod koldere klima, red.), men de flyttede tilbage, inden asteroiden ramte,« fortæller hovedforfatteren bag det nye studie, professor i geologi Pincelli Hull fra Yale University, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Dinosaurerne var allerede ved at uddø, da meteoren ramte

Klimamodeller viste, at en asteroide var skyld i dinoernes uddøen

Kasia Sliwinska forklarer, at forskerne ved hjælp af en klimamodel har testet, hvilket af de fem følgende scenarier der kunne forklare den globale temperaturforandring på tværs af masseuddøen.

Modelscenarierne var:

1. Omkring 90 procent af den vulkanske gasudledning skete før den store masseuddøen.
2. Omkring 90 procent af den vulkanske gasudledning skete efter den store masseuddøen.
3. 50 procent skete før, og 50 procent skete efter den store masseuddøen.
4. Der var fire pulser (voldsom aktivitet) af vulkansk gasudledning på tværs af den store masseuddøen.
5. Der var desuden kontinuerlig vulkansk gasudledning på tværs af den store masseuddøen.

Da forskerne matchede de faktiske temperaturmålinger med de beregninger, som klimamodellerne var kommet frem til, kunne de se, at modelscenarie 3, hvor halvdelen af den vulkanske gasudledning skete før, og den anden halvdel skete efter den store masseuddøen, passede bedst med de faktiske måledata.

»Det fortæller os, at vulkanerne havde en indflydelse på klimaet, og at det blev varmere. Men vi kan også se, at temperaturen faldt tilbage til det normale igen, før asteroiden ramte, og dinosaurerne uddøde. Så ramte asteroiden, og derefter fortsatte den vulkanske aktivitet,« forklarer Kasia Sliwinska.

LÆS OGSÅ: Dinosaurernes uddøen gav plads til større pattedyr

Vulkaner formede livet på Jorden

Forskeren fra danske GEUS uddyber, at selvom alt nu tyder på, at vulkanerne ikke havde noget at gøre med selve dinosaurernes udryddelse, har de formentlig spillet en stor rolle i livets udvikling alligevel.

Da først støvet fra det store nedslag havde lagt sig over de døde dinosaurer (det er en metafor), og nye arter skulle overtage Jorden, skete det under nogle klimatiske betingelser, som vulkanernes aktivitet har påvirket.

»Vulkanerne har haft indflydelse på, hvordan det globale økosystem kom sig efter asteroidenedslaget. Men der er stadig ting, der mangler forklaring, og i den sammenhæng er vores studie ikke det endelige ord, men en del af en større diskussion om, hvordan livet på Jorden har formet sig over de seneste mange millioner år,« siger Kasia Sliwinska.

LÆS OGSÅ: Uddøde dyrearter kan bringes til live igen

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år

LÆS OGSÅ: Var det forbrændingen af et enormt olieudslip, der udryddede dinosaurerne?

LÆS OGSÅ: Er vi alene i rummet, fordi alle andre civilisationer er uddøde?