Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år
Dinosaurernes historie skal skrives om, siger britiske forskere bag en ny, kæmpestor analyse. Det nye studie vil uden tvivl ryste fagfolk verden over, men hvis forskerne har ret, knækker de flere uløste gåder.
dinosaurernes historie omskrives forkert grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede

Har alle andre forskere taget fejl i 130 år? Ja, påstår nyt, kontroversielt studie, som får ros af danske forskere. (Foto: Shutterstock)

I 1800-tallet forbløffedes offentligheden og videnskaben af fossiler, der afslørede, hvordan store, formidable skabninger havde eksisteret i en for længst glemt fortid.

Dinosaurerne fik deres videnskabelige navn i 1842 af palæontologen Richard Owen, og i 1888 opdelte Harry Seeley dinosaurerne i to hovedslægter på basis af deres bækkenform. Opdelingen af de 'fuglehoftede' og 'øglehoftede' dinosaurer har holdt lige indtil i dag.

Historien kort
  • Den hidtil største slægtskabsanalyse af tidlige dinosaurer og dinosaurforfædre vælter 130 år gammel opdeling af dinosaurerne i to hovedgrupper.
  • Den kontroversielle analyse udfordrer mange indgroede ideer om dinosaurerne, men giver på mange måder god mening.
  • Det er endnu for tidligt at smide dinosaurbøgerne ud og vælte museernes udstillinger. Først skal forskerne have en debat, og den bliver hed.

»Vi finder nu, at den gamle model for dinosaurernes evolution og slægtskab formentlig er grundlæggende forkert,« siger palæontolog fra Cambridge University, England, Matthew G. Baron, som med sit ph.d.-projekt har gennemført den hidtil største slægtskabsanalyse af tidlige dinosaurer.

Dermed siger han i bund og grund, at alle andre forskere har taget fejl i 130 år.

»Det er et virkelig kontroversielt studie, der bryder med 130 års vanetænkning, og hvis det holder vand, bliver samtlige dinosaurbøger på markedet forældede. Men det er også et studie, som giver god mening på flere planer,« siger palæontolog og museumsinspektør, Jesper Milán ved GeoMuseum Faxe, som ikke selv har deltaget i studiet.

Studiet er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Giver ny ramme til at forstå dinosaurerne

Med analysen er forskerne en slags træ-kirurger, som snitter en stor gren med alle rovdinosaurerne af slægtsskabstræet og flytter den til den anden side af træet.

Dermed fortæller de, at opdelingen i fugle- og øglehoftede dinosaurer ikke er den rigtige, og at dinosaurgruppernes historie er helt anderledes.

»Det giver os en ny ramme at forstå dinosaurernes evolution, biologi og evolutionens processer,« siger dinosaurforskeren Paul Barrett ved Natural History Museum i London, som er medforfatter på studiet.

dinosaurernes historie omskrives forkert grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede

Det nye studie præsenterer et nyt stamtræ over dinosaurerne, efter forskerne opdagede, at gruppen med kødædende dinosaurer (theropoder som T. rex) deler en lang række træk med de planteædende fuglehoftede dinosaurer (ornithischierne som bl.a. stegosaurus (v.) og triceratops(h.). (Foto: Shutterstock)

Ph.d.-studerende greb chancen

Det nye studie af dinosaurernes tidlige historie begyndte et års tid inde i Matthew Barons ph.d.-studie.

Han studerede egentlig oprindelsen af de fuglehoftede dinosaurer, der omfatter ikoner som den trehornede triceratops samt stegosaurus med store plader ned langs ryggen.

Deres oprindelse tilbage i Trias-tiden (200-251 millioner år siden) er dårligt kendt, og de tidlige former er så få og mærkelige, at de længe har været overset som 'klassens sære dreng'.

Men i de gamle knoglelevn lagde Matthew Baron mærke til anatomiske træk, som simpelthen ikke kunne passe ind i modellen med de to hovedgrupper.

Det samme havde hans vejleder på Cambridge, David Norman, bemærket, men aldrig haft tid til at dykke ordentligt ned i det.

»Med tre år tilbage af min ph.d. var det den perfekte mulighed for at studere så mange som muligt af de tidlige dinosaurer,« siger Matthew Baron.

Sammen med Paul Barrett besluttede han at fokusere på dinosaurernes fælles oprindelse.

»De sidste 15-20 år er der opdaget mange nye tidlige dinosaurer og dinosaurforfædre, så der var begyndt at bygge en kritisk masse op til at tage et detaljeret kig og teste den gamle model‚« siger Paul Barrett.

dinosaurernes historie omskrives forkert grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede

»Det er faktisk forbløffende, hvor mange gange folk har bemærket de her træk, når man læser litteraturen, men så konstaterer, at det må være tilfældigt, eller noget vi ikke rigtig forstår,« siger forskeren bag det nye studie, Matthew Baron. (Foto: Shutterstock)

Tegnede nyt stamtræ med computerprogram

For at gøre en lang historie kort rejste forskerne rundt til dinosaursamlinger i hele verden - Sydafrika, Sydamerika, USA, Kina og Europa - og registrerede anatomiske træk i knogler fra så mange tidlige dinosaurer som muligt.

I alt byggede de en liste med 457 træk, som, de mente, var vigtige for at identificere slægtskaber.

Deres studier førte de ind i et kæmpe excel-ark med de 457 træk langs den ene side og arterne langs den anden side. Hvert træk blev tilskrevet en enkel talkode, efter hvordan trækket var tilstede, og på den måde identificeredes hver art ved en unik 'stregkode'.

Så bad de et computerprogram tegne det stamtræ som på den enklest mulige måde kunne binde det hele sammen.

På den måde byggede forskerne et stamtræ uden forudindfattede inddelinger i særlige grupper, og resultatet afslørede, at gruppen af kødædende dinosaurer (theropoder som T. rex) delte en lang række træk med de planteædende fuglehoftede dinosaurer (ornithischierne), hele vejen fra detaljer i kraniet til detaljer i fødderne.

»Det er faktisk forbløffende, hvor mange gange folk har bemærket de her træk, når man læser litteraturen, men så konstaterer, at det må være tilfældigt, eller noget vi ikke rigtig forstår,« siger Matthew Baron.

»Jeg tror, hele ideen om de to hovedgrupper har været så fast indgroet, at det har været svært at komme væk fra. Måske har vi også været lidt for magelige.«

dinosaurernes historie omskrives forkert Ornithoscelida grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede

Den nye analyse ryster 130 års dogma ved at flytte den store gren af rovdinosaurer, Theropoda (lilla), som i det gamle billede lå hos de øglehoftede Saurichia (lysegrøn), over til de fuglehoftede Ornithischia (blå). Den nye gruppe (lilla+blå) kalder forskerne Ornithoscelida. (Illustration: Nature/Baron et al.)

Forskerkollega: Ser ud til at være god nok

De mange fælles træk kunne selvfølgelig være udviklet parallelt i de to grupper af dinosaurer, men når mængden af træk hober sig op, bliver det meget usandsynligt, og historien meget enklere, hvis man forener grupperne.

Derfor er konsekvensen af Matthew Barons og Paul Barretts arbejde et helt nyt stamtræ, hvor den store gren af kødædere forenes med de fuglehoftede planteædere på den ene side, mens de resterende øglehoftede dinosaurer med de langhalsede giganter sauropoder og en lille gren af rovdinosaurer kaldet herrerasaurider bliver tilbage i den anden side.

»Studiet ser ud til at være robust nok, og det er virkelig spændende, hvis vores overordnede idé om dinosaurernes slægtskabstræ er fundamentalt anderledes, end man har troet i årtier,« siger palæontologen Jakob Vinther ved Bristol University, England, som ikke har deltaget i studiet.

»Men det kommer uden tvivl til at blive gransket nøje af kollegaer, som helt sikkert vil gå i flæsket på deres analyse.«

Fjerens oprindelse bliver enkel

Der er allerede ting, som peger på, at den nye dinosaurhistorie er på rette spor.

»En ting, der eksempelvis giver bedre mening, er fordelingen af fjer og hårlignede dun hos de forskellige dinosaurgrupper,« siger Jesper Milàn.

Han peger på, at man har fundet aftryk af primitive fjer hos de fuglehoftede og hos den del af de øglehoftede, som udgør rovdinosaurerne. Resten af de øglehoftede dinosaurer (sauropoderne og herrerasauriderne) har ingen spor af dun eller fjer.

Derfor krævede det en lidt kringlet forklaring med den gamle model - enten er fjer opstået to gange uafhængigt af hinanden, eller en fælles forfader til hele dinosaur-gruppen har haft fjer, og så har nogle mistet dem igen.

»Hvis de er hinandens tætteste slægtninge, som det nye studie foreslår, så virker det mere naturligt, at man finder fjer og hårlignende dun hos begge grupper, så de kun behøver at være opstået en enkelt gang,« siger Jesper Milàn.

dinosaurernes historie omskrives forkert grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede fjer fugle

Med det nye studie giver fordelingen af fjer og hårlignede dun hos de forskellige dinosaurgrupper nu pludselig bedre mening, mener den danske palæontolog og museumsinspektør ved GeoMuseum Faxe, Jesper Milán. Fjeren her stammer fra en dinosaur, der levede for 99 millioner år siden og var på størrelse med en gråspurv. Det kan du læse mere om her. (Foto: Current Biology) 

Giver nyt billede af dinosaurernes stamfader

Det nye stamtræ giver også et spændende nyt billede af, hvordan dinosaurernes stamfader har set ud.

Ingen af de tidligste former tyder på glubske kødædere eller kæmpe grønthøstere, men vidner derimod om små altædende generalister, som løb på to ben og havde gribehænder.

»Det kan have været nøglen til deres succes,« siger Matthew Baron og peger på, at forskerne længe har undret sig over, hvad der gjorde, at lige præcis én type øgle blandt mange blev så succesfuld som dinosaurerne.

Dinosaurerne er historiens mest succesrige gruppe af landlevende hvirveldyr, som dominerede planeten i 100-200 millioner år og stadig findes i form af fugle med omkring 10.000 arter.

»At de gik på to ben, gjorde dem i stand til at løbe hurtigere, og senere betød den opbygning, at de kunne vokse sig meget store, og med en altædende kost har de kunnet overleve mange steder,« siger Paul Barrett.

dinosaurernes historie omskrives forkert grupper inddeling fuglehoftede øglehoftede

Anatomiske træk fælles for den nye gruppe, Ornithoscelida, som forener gruppens tidlige medlemmer blandt rovdinosaurer og planteædere på tværs af den gamle models opdeling. Der er en lang række anatomiske træk, inkl. hjernekassen, bagbenene, anklerne, hænderne og kæberne. Silhuetten viser en potentiel forfader til alle dinosaurer - et 1-2 meter langt dyr, som spiste både smådyr og planter, kunne løbe hurtigt omkring på bagbenene og samle mad op med to gribehænder. (Illustration: Nature/Baron et al.)

Optræk til orkan

Nu venter fagfællernes dom, og hvis dinosaurforskningens historik kan være et pejlemærke, kommer det ikke til at gå stille af.

Feltet er berygtet for dets forbitrede kampe, lige fra Richard Owen, der stod bag betegnelsen dinosaur, men ihærdigt arbejdede for at udradere andre forskeres arbejde og selv tage æren for det, til de amerikanske rivaler, palæontologerne Marsh og Cope, som hver især brugte beskidte metoder for at komme den anden i forkøbet, og hvis intense kamp er skrevet ind i historiebøgerne som ’The Bone War’.

»Vi håber, at vores idé bliver modtaget med et åbent sind og vil blive grundigt testet videnskabeligt og forhåbentligt blive begyndelsen til en ny debat,« siger Paul Barrett.