Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Nyt center skal røbe hemmeligheden om galaksers dannelse

Annonce:

Ingen ved, hvornår de første stjerner, galakser og sorte huller blev dannet. Og der er heller ikke nogen, som ved, hvordan det skete. Men det kan muligvis ændre sig meget snart.

Danmarks Grundforskningsfond har nemlig bevilget op til 66 millioner kroner til det nye grundforskningscenter ‘Cosmic Dawn Center’. Et center, der skal være med til at afdække, hvornår og hvordan de første galakser blev dannet.

Det nye center kommer til at være placeret på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, men vil arbejde i tæt samarbejde med DTU Space, skriver DTU i en pressemeddelelse.

For at undersøge universets fødsel vil centret benytte to nye superteleskoper. Der er tale om ‘James Webb Space Telescope’ (JWST) som bliver opsendt i 2018, og det nyligt fuldendte ‘Atacama Large (Sub-)Millimeter Array (ALMA)’ i Chile, som sammen vil gøre det muligt at se ind i den tid, hvor de første stjerner og galakser blev dannet.

Danske forskere på DTU Space og Niels Bohr Institutet har bidraget til konstruktionen af JWST. Centret vil derfor have en unik adgang til teleskopets første observationer.

Lektor Sune Toft fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er lederen bag det nye forskningscenter. Han er en af frontfigurerne inden for studiet af fjerne galakser, og med etableringen af DAWN vil der samles et hold af eksperter på Niels Bohr Institutet såvel som på DTU Space, der kan udnytte den unikke adgang til JWST of ALMA og sætte dansk forskning i en førerposition i den forventede revolution af vores forståelse af det tidlige Univers.

Der er altså høje forventninger til det nye center, og man forudser, at DAWN vil levere vigtig ny viden om de første stjerner og galaksers tilblivelse. Viden, som med stor sandsynlighed vil præge astronomien lang tid fremover.

Annonce:

Centret er et af de ti ‘Center of Excellence’ som Danmarks Grundforsknngsfond har investeret 1 milliard kroner i at åbne. Det kan du læse meget mere om i artiklen ‘Dansk Grundforskningsfond investerer 1 milliard i nye forskningscentre’.

cak