Hvor kom neandertalerne fra?
Neandertalernes historie er på mange måder også vores historie. Fortællingen om, hvordan vores veje skiltes, begyndte med en gruppe opdagelsesrejsende for ca. 700.000 år siden.
hvor kom neandertalerne fra stamtræ udvikling evolution

Hvorfor neandertalerne forsvandt bliver stadig debatteret, men en ting er sikkert: Vores DNA viser, at de på sin vis lever videre som en del af os allesammen. (Foto: Shutterstock/ Nationalhistorisk Museum, Belgien)

På det seneste har vi hørt meget om vores uddøde slægtninge neandertalerne, og vores syn på deres evner har nærmest taget en u-vending, efter det er kommet frem, at vi moderne mennesker har neandertal-gener i vores arvemateriale (DNA).

Den opdagelse afslører, at vi må være efterkommere af de børn, som moderne mennesker fik med neandertalere, da vores forfædre ekspanderede ud af Afrika og indtog neandertalernes domæne i Europa og Mellemøsten.

Men al den snak om neandertalerne har fået vores opmærksomme læser Jørn Nielsen til at undres, og han spørger:

»Da vores forfædre udvandrede fra Afrika til Europa, var neandertalerne her. Hvor kom de så fra?«

Det finder vi svar på med hjælp fra to entusiastiske forskere fra Aarhus Universitet professor Felix Riede ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier og professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik.

»Jeg var på en konference i efteråret, som lige præcis handlede om alt det her med, hvor langt man er kommet i at forstå menneskets nye evolution, og det sjove ved den konference var, at man havde inviteret nogle af de allerbedste arkæologer og så folk, der arbejder med genetik, ligesom jeg gør,« fortæller Mikkel Heide Schierup.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Afrikanske udvandrere tilpassede sig istidsmiljøet

For at starte ved begyndelsen har neandertalerne fascineret videnskabsmænd, lige siden man midt i 1800-tallet blev opmærksom på deres eksistens.

De første knogler og kranier blev fundet i Tyskland, Gibraltar og Belgien, og siden har mange flere fund gjort det klart, at neandertalerne var udbredt over et mægtigt område fra Europas Atlanterhavskyst i vest til Sibirien i øst og sydpå i Israel.

Neandertalerne er ikke de ældste mennesketyper, man har fundet i Europa, og f.eks. anses et fund af 400.000 år gamle fossiler i den berømte, spanske knoglegrav 'Sima de los Huesos' for at være potentielle forfædre til neandertalerne.

Når man nærstuderer fossilerne i Europa, vidner de nemlig om en udvikling af knoglekaraktererne mod det fulde 'neandertal-look', der ses i levn fra omkring for 150-200.000 år siden og frem.

Homo Heidelbergensis anses for at være vores fælles forfader

Mange forskere anser Homo heidelbergensis for at være forfader til både neandertalere og moderne mennesker.

»Blandt nøglefossilerne er Ceprano i Italien og Petralona i Grækenland, der karakteriseres som hhv. en tidlig og en sen Homo heidelbergensis. Og det sene fossil, Petralona 1, viser gode overgangstræk til neandertaleren,« siger Felix Riede.

Sammenlignet med moderne mennesker er neandertalerne repræsentanter for en gren, som tidligt udvandrede fra Afrika og tilpassede sig miljøet i istidens Europa.

Hvornår det skete kan genetikerne give et ret præcist svar på i dag, men lad os først træde et skridt tilbage og kort opsummere den afrikanske familiehistorie.

hvor kom neandertalerne fra stamtræ udvikling evolution

Menneskeslægten, Homo, er udviklet fra oprejste abemennesker som den berømte 'Lucy' (Australopithecus afarensis), men Lucy er ikke direkte forfader til os moderne mennesker af Homo-slægten. Denne nyeste rekonstruktion af Lucy findes på Moesgaard Museum (MoMu) i Aarhus. (Foto: Moesgaard Museum)

Vi er efterkommere af Homo erectus

Hele vores familie - menneskeslægten Homo - stammer fra Afrika, hvor vores seneste fælles forfader, som vi deler med chimpanserne, levede for 6-7 mio. år siden.

De første på vores udviklingslinje var oprejste abemennesker (australopithecinere) som den berømte 'Lucy' (Australopithecus afarensis).

Men de første mennesker (dvs. af Homo-slægten), der ligner os til forveksling med en høj slank kropsbygning og en stor hjerne, er Homo erectus for ca. 2 mio. år siden.

Med Homo erectus kommer vores slægt for alvor på banen og tager også for første gang skridtet ud af Afrika.

»I det store billede er både vi og neandertalerne efterkommere af Homo erectus,« siger Felix Riede.

Man kan forenklet sige, at Homo erectus repræsenterer den grundstamme, som Homo heidelbergensis - og derfra vi og neandertalerne - skyder fra, og med de nyeste genetiske metoder kan forskerne faktisk se, hvornår det skete.

hvor kom neandertalerne fra stamtræ udvikling evolution

Denne fortolkning af Homo-slægtens stamtræ ligner mere en stor flod med forgreninger end et træ. Fortolkningen afspejler, at man i dag er gået væk fra billedet af, at vores evolution er fremadskridende, hvor et afgørende træk opstår, og så kommer resten af menneskets træk et ad gangen, som LEGO-klodser på hinanden. Man ser i stedet udviklingen som resultatet af en langt mere rodet mosaik, hvor træk er kommet og gået ad flere omgange blandt vores forfædre i forskellige områder, uden at et træk har domineret dem alle. Efterhånden er de forskellige arter, vi kender i dag, opstået, men hvilken, vi er opstået fra og hvordan, vides ikke med sikkerhed. (Kilde: Grafik: Chris Stringer/ Videnskab.dk)

    Moderne mennesker og neandertaleres linjer delte sig for 700.000 år siden

    Efter det er lykkedes at udvinde fossilt DNA fra neandertalknogler og kortlægge det komplette arvemateriale fra flere individer kan forskerne regne sig frem til, hvornår moderne menneskers og neandertalernes to linjer delte sig fra den seneste fælles forfader.

    Det gør forskerne kort fortalt ved at sammenligne vores arvemateriale med neandertalernes og tælle antallet af forskelle i arvematerialerne.

    Man ved nemlig, at mutationer opstår i DNA'et med en konstant frekvens, og når to populationer lever isoleret uden at udveksle DNA, vil der i hver gruppe med tiden opbygges en unik samling af mutationer.

    Ved at tælle antallet af forskellige mutationer kan forskerne derfor beregne, hvor længe der er gået, siden de to linjer blev isoleret fra hinanden.

    »Det viser, at neandertalernes og moderne menneskers linjer splittede for ca. 700.000 år siden,« siger professor Mikkel H. Schierup.

    Herefter har hver linje udviklet sig hver for sig, og nogle fra den ene blev til neandertalere, mens nogle fra den anden blev til moderne mennesker.

    »Vi gætter på, at det er dér neandertalernes forfædre kom ud af Afrika, men i realiteten kan det split godt være sket i et hjørne af Afrika, og så er de først noget senere gået op til Europa.«

    Med andre ord kan man ikke slutte udfra DNA’et, hvor splittet skete geografisk, så måske delte de to grupper sig i Afrika og levede der hver for sig i en rum tid, inden neandertalernes forfædre migrerede ud.

    Neandertalernes forfædre kom til Europa for 4-500.000 år siden

    Man ved fra klimadata, at det globale klima de sidste par millioner år er vekslet mellem lange istider og kortvarige mellemistider.

    Under istiderne har passagen mellem Afrika og Europa været tør og gold, mens den under mellemistiderne har været fugtig og frodig.

    Så forskerne forestiller sig, at neandertalernes forfædre som jægere fulgte i hælene på de store pattedyr ud af Afrika under en af mellemistiderne, og så smækkede en ny istid populært sagt døren i bag dem.

    Fossilfund i Europa såsom Sima de Los Huesos og fossilt DNA peger på, at neandertalernes forfædre senest må være kommet til Europa for 4-500.000 år siden.

    Neandertalernes forfædre splittede op

    Det fossile DNA har også afsløret nye, uventede sider af neandertalernes historie.

    For eksempel har forskerne for nyligt opdaget, at neandertalerne havde en søsterart kaldet denisovaen. Det er en mennesketype, som kun er beskrevet ud fra arvemateriale af en lillefingerknogle og to tænder udgravet i en hule i Sibirien, så man ved, de har fandtes, men ikke, hvordan de så ud.

    hvor kom neandertalerne fra stamtræ udvikling evolution

    Moderne mennesker og neandertalerne deler en fælles forfader, og genstudier peger på, at vores linjer splittede for ca. 700.000 år siden, hvor neandertalernes forfædre vandrede ud af Afrika, mens vores forfædre til at starte med blev i Afrika. Efterfølgende er vores linjer igen blevet flettet sammen. (Foto: Shutterstock) 

    Ligesom med os og neandertalerne kan forskerne tælle forskellene i denisovaens og neandertalerens arvemateriale og vise, at de to mennesketyper splittede op for 4-500.000 år siden.

    Og endnu mere interessant har man opdaget, at nulevende mennesker i Sydøstasien, men ikke i Europa, bærer denisova-gener fra et intimt forhistorisk møde.

    »Det ser ud til, at neandertalerne levede mere i vest og denisova'erne mere i øst, og at de kun har udvekslet en lillebitte smule DNA,« siger Mikkel H. Schierup.

    Neandertalere var børn af fortidens eventyrere

    For at opsummere tegner der sig et billede af neandertalerne som efterkommerne af nysgerrige opdagelsesrejsende, der fulgte dyreflokkene ud af Afrika for omkring 700.000 år siden.

    For de nysgerrige jægere åbenbaredes helt nye landområder, der strakte sig tusinder af kilometer mod øst og vest, og neandertalerne opstod fra en gren, der gik mod vest til Europa, mens denisova'erne opstod fra en gren, der drejede mod øst ind til Asien for 4-500.000 år siden.

    Vi moderne mennesker er så efterkommere af de mennesker, der til at starte med blev hjemme i Afrika. Der er eksempler på, at menneskene i Europa og Afrika har fået børn i mellemistider siden, men først for 60-70.000 år siden ekspanderede moderne mennesker og indtog på kort tid hele kloden i en udvandringsbølge, hvor de igen mødte og fik børn med både neandertalerne og denisovaerne.

    Neandertalerne lever videre i os

    Præcis hvorfor neandertalerne forsvandt bliver stadig debatteret, men DNA'et viser, at de på sin vis lever videre som en del af os allesammen.

    Og man kan endda på den måde sige, at mere af deres DNA lever, end der nogensinde har gjort tidligere i historien.

    Vi siger tak for spørgsmålet til Jørn Nielsen og kvitterer med en abeskøn T-shirt. Også en stor tak til forskerne for de gode svar.

    Har du selv et spørgsmål, som du gerne vil have svar på, så send det til sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi besvarer det.

    Ugens Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.