Neandertalerne skabte perler og figurer

Proteinforskere kan endelig besvare et af de helt store spørgsmål om vores nære slægtninge neandertalerne.

Hidtil har det været en gåde, i hvor stort omfang vi og neandertalere omgikkes og lærte af hinanden i fortiden, men nu viser en undersøgelse af gamle franske perler og figurer, at neandertalerne formentlig har studeret moderne mennesker helt tæt på og lært nogle trick af os.

Det er nemlig dem og ikke os, der har skabt de 42.000 år gamle udsmykningsgenstande fra den verdensberømte Grotte du Renne i Frankrig, viser en analyse af knoglerester.

Studiet kaster nyt lys over neandertalerne og peger på, at de var meget mere intelligente, end vi ellers har for vane at give dem æren for.

»Vi kan se, at neandertalere fremstillede de her 42.000 år gamle perler og figurer. Det peger på, at de fremstillede kunst og havde en kultur for at smykke sig. Da vi ikke kender denne form for håndværk fra tidligere neandertalerbopladser, tyder det på, at de har lært det af datidens moderne mennesker, umiddelbart efter at vi kom til Europa. Det tegner et interessant billede af de interaktioner, der har været mellem os, hvor vi øjensynligt har lært af hinanden,« fortæller en af forfatterne bag det nye studie, professor Matthew Collins.

Matthew Collins har i mange år været professor ved universitet i York, men flytter fra 1. oktober til Københavns Universitet.

Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Kollega: Fascinerende

Thomas Mailund er lektor på Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet slægtskaber mellem mennesker og aber. Han har også et indgående kendskab til neandertalere og den periode, hvor mennesker og vores nære slægtninge mødte hinanden, men han har ikke deltaget i det nye studie.

Han har dog læst det med stor interesse.

»Jeg bliver altid så imponeret over, hvad der teknologisk kan lade sig gøre. Man kan ud fra nogle små knoglestumper afgøre, om de kommer fra neandertalere eller moderne mennesker. Det er vildt fascinerende, og det slår nogle ting fast, som man ikke ville kunne afgøre uden denne teknologi,« siger Thomas Mailund om det nye studie.

Besvarer videnskabeligt spørgsmål

Inden for forskning i neandertalere har særligt to spørgsmål interesseret forskere i de seneste år.

For det første har forskere været interesserede i at finde ud af, om moderne mennesker havde sex med neandertalerne. Det havde vi, har DNA-forskere slået fast for ikke så mange år siden.

For det andet har forskere været interesseret i at finde ud af, i hvor høj grad vi interagerede og lærte af hinandens kulturer.

Det andet spørgsmål bliver til dels besvaret i det nye studie, hvor forskere og arkæologer har studeret knoglerester, perler og figurer fra Grotte du Renne i Arcy-sur-Cure, Frankrig.

Grotte du Renne er en sand guldmine af forhistoriske artefakter i forskellige historiske lag.

Forskere har blandt andet fundet en masse smykker, som afgjort er udformet af moderne mennesker, men under laget med disse smykker har arkæologer fundet et jordlag, der er 42.000 år gammelt og indeholder nogle mere primitive perler og figurer, som det ikke hidtil har været muligt at identificere håndværkeren bag

»Spørgsmålet har været, om disse smykker blev fremstillet af en primitiv kultur af moderne mennesker, eller om de rent faktisk blev fremstillet af neandertalerne. Hvis de blev fremstillet af neandertalere, blev de til på netop det tidspunkt, hvor moderne mennesker flyttede ind i Europa, og det peger på, hvor de kan have lært det fra,« forklarer Matthew Collins.

Knoglerester kom fra neandertalere

For at finde ud af om neandertalere kunne have udført perlerne og figurerne, undersøgte Matthew Collins med kollegaer 120 uidentificerede knoglestumper fra det 42.000 år gamle jordlag i Grotte du Renne.

Knoglestumperne var alle sammen så små og fragmenterede, at det ikke ud fra morfologiske træk var muligt for arkæologerne at identificere, hvilken art de var fra. De kunne lige så vel komme fra et vildsvin som fra et moderne menneske.

Ved at analysere proteinerne i knoglerne kunne forskerne derimod fastslå, at 28 af dem kom fra en eller anden form for mennesker.

Yderligere undersøgelser viste, at knoglerne indeholdt nogle proteiner, som var meget almindelige blandt neandertalere, men kun meget sjældent findes blandt moderne mennesker.

»På den måde kunne vi dokumentere, at neandertalere virkelig boede i hulen helt op til moderne menneskers ankomst til området, og i den periode hvor perlerne og figurerne blev fremstillet. I en kort periode har vores slægte altså formentlig sameksisteret og øjensynligt lært af hinanden, hvorefter neandertalerne meget hurtigt uddøde ikke bare fra Grotte du Renne, men fra næsten hele Europa,« siger Matthew Collins.

Knogler kommer måske fra hybrider

Thomas Mailund fra Aarhus Universitet synes også, at der i studiet bliver svaret på nogle interessante spørgsmål, men det åbner også for nogle nye.

Han fortæller, at vi ikke ved meget om, hvad der skete i denne periode, hvor moderne mennesker kom til Europa, og neandertalerne forsvandt.

Vi ved, at der var et kulturskifte, og ifølge Thomas Mailund er det interessant at se, at neandertalerne var en del af det kulturskifte.

»Det interessante spørgsmål er selvfølgelig så, om det kun var kultur, eller om det også var gener, som blev delt mellem de to grupper. Ret beset kan vi ud fra knoglerne fra Grotte du Renne ikke afgøre, om de tilhørte rene neandertalere, eller om de tilhørte hybrider mellem vores to arter. Det ville være meget spændende, hvis man på et senere tidspunkt kunne afgøre, hvor meget neandertaler og hvor meget moderne mennesker knoglerne indeholdte. Det kunne kaste endnu mere lys over kulturskiftet og perioden,« siger Thomas Mailund.

Proteiner åbner for nye muligheder

Muligheden for at bruge proteiner til at identificere 42.000 år gamle knoglerester er ifølge Matthew Collins helt nyt og peger på en ny metode til at finde ud af mere om både neandertalerne og vores egne forfædre.

»Disse metoder åbner for nye veje til at studere denne periode, hvor knoglerester ofte er meget få, og DNA i knoglerne er forsvundet. Ved at studere proteinerne kan vi finde ud af, hvem knoglerne kommer fra og derved stykke puslespillet sammen,« siger Matthew Collins.

Frido Welker er ph.d.-studerende på Max Planck Institute og hovedforfatter til det nye studie.

Han er ligesom Matthew Collins begejstret over de nye muligheder, som studier af gamle proteiner åbner for.

»At være i stand til at skelne mellem moderne mennesker, neandertalere og denisovanere er en helt fantastisk mulighed for ikke bare at studere vores fortid, men også deres,« siger han i en pressemeddelelse.

Perler var gaver

At neandertalerne fremstillede perler er i sig selv interessant, for det kaster ifølge Matthew Collins et nyt lys over deres kultur.

Perler havde i fortiden en helt bestemt betydning, som også er bibeholdt blandt nogle afrikanske stammesamfund i dag.

Formålet med perlerne har ud over udsmykning også været at give dem som gaver til andre. Også til andre fra andre stammer.

»Det er en gestus. Jeg giver noget til dig for senere hen at få noget igen. For at gøre det skal man have et koncept af nutid og fremtid, og for at have det er det næsten bidende nødvendigt at have et komplekst sprog, hvilket vi traditionelt ikke tillægger neandertalerne at have,« forklarer Matthew Collins.

Neandertalere var sociale

Et andet aspekt er, at forskere har en idé om, at fortidens moderne mennesker var sociale på tværs af de forskellige grupper, mens neandertalerne i højere grad isolerede sig selv i små grupper.

Det har muligvis været årsagen til, at vi i sidste ende overlevede dem og ikke omvendt.

Fundet af perlerne tyder dog på, at de måske i langt højere grad har interageret med andre grupper i de områder, hvor de har levet. Det kan både være andre neandertalere og også moderne mennesker.

»Implikationerne af dette studie er, at det ser ud til, at neandertalerne mødtes ikke bare med andre neandertalergrupper, men også med moderne mennesker. De kopierede dem og udvekslede måske også gaver,« siger Matthew Collins.

Så tegn på kannibalisme

En sjov sidehistorie er, at forskerne foretog yderligere proteinstudier af knogleresterne fra Grotte du Renne.

Ved at udføre en analyse af forskellige isotoper (varianter) af grundstoffet nitrogen i knoglerne kunne de se, hvad der så ud, som om den ene neandertaler var kannibal.

Det er således, at jo højere op i fødekæden man kommer, desto højere er koncentrationen af givne nitrogen-isotoper i knoglerne.

Blandt knogleresterne i Grotte du Renne havde et af individerne meget høje niveauer af disse isotoper.

Dog fandt forskerne hurtigt ud af årsagen, og de havde ikke med kannibaler at gøre.

»Vi analyserede de forskellige proteiner, og i disse specifikke knogler fandt vi nogle proteiner, som kun findes i barneknogler, som stadig vokser. Knoglerne kom derfor formentlig ikke fra en kannibal, men derimod fra et spædbarn, der stadig fik bryst af sin mor. Det giver det samme udtryk i isotoperne,« forklarer Matthew Collins.