Historien begyndte i september 1991, hvor et par tyske turister opdagede liget af en mand, der var frosset fast i isen i Ötztal-alperne på grænsen mellem Østrig og Italien.
Manden skulle vise sig at være omkring 5.300 år gammel, og hans krop var helt usædvanligt velbevaret.
Fundet af en pilespids og blod på venstre skulder samt et dybt snit i håndfladen indikerede, at manden, der senere blev kendt som Ötzi eller bare ismanden, var blevet myrdet. Hans udstyr var ifølge arkæologer også blevet beskadiget som følge af kampen.
Den østrigske arkæolog Konrad Spindlers teori om Ötzi var, at han døde, hvor han blev fundet, om efteråret i en lavning i landskabet ved Tisenjoch-passet.
Blod på skulderen
Kroppen blev derefter frysetørret, inden den blev dækket af is - formentlig som følge af en pludselig og hurtig nedkøling af klimaet på netop denne tid. Her lå kroppen uberørt som i en slags tidskapsel i over 5.000 år.
Fordi Ötzi lå i en lavning, blev kroppen ikke forstyrret af gletsjeren ovenover, som konstant bevægede sig. Hele processen var en slags mirakel.
Ja, indtil en meget varm sommer i 1991 smeltede ham frem for første gang og gjorde ham til en verdenssensation.
Hvis historien ikke allerede er spektakulær nok, er der også en historie om en forbandelse over Ötzi, da en række mennesker i tæt forbindelse med mumien døde i løbet af en 15-årig periode, heriblandt arkæologen Konrad Spindler.
Hvis han blev fundet i dag
Men historien er for god til at være sand, ifølge et nyt studie publiceret november 2022 i tidsskriftet Holocene.
Den erfarne gletsjerarkæolog Lars Pilø er én af forskerne bag en ny gennemgang af Ötzi-fundet. Han er også en af hovedpersonerne bag det velkendte norske gletsjerarkæologiske sikringsprogram Secrets of the Ice.
Jo mere bevandret Lars Pilø selv blev på dette felt, desto flere ting kunne han ikke få til at hænge sammen. Under verdenskongressen for frossen arkæologi i Innsbruck i 2016 besøgte han Ötzi-museet på Sydtyrols Arkæologiske Museum i Bolsano, Italien.
»Vi fik en rundvisning med en guide, der fortalte historien om, hvordan Ötzi var blevet bevaret, og han beskrev en række mirakler,« fortæller Lars Pilø.
Det stemte ikke overens med, hvad Lars Pilø selv havde erfaret som arkæolog på isen.
»Den store lakmusprøve er, at hvis vi forestiller os, at Ötzi var blevet fundet i dag - med alt dét, vi nu ved om gletsjerarkæologi - ville nogen så være landet på Spindlers forklaring? Svaret på det er nej,« siger Lars Pilø til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»Det er ikke nødvendigt med alle disse mirakler. Ötzi blev bevaret ved helt normale processer.«
Frigivet fra isen flere gange
Lars Pilø har i det nye studie sammen med kolleger gennemgået al forskningen om Ötzi frem til i dag. Det er ikke første gang, at man har studset over Konrad Spindlers konklusioner.
Studier af alt fra, hvad der var i Ötzis mave, til hvad han havde på, har blandt andet slået fast, at han ikke døde om efteråret – han døde om foråret eller sommeren.
Det nye studie har også gennemgået hele fundet ved hjælp af aktuel viden og metoder inden for gletsjerarkæologi. Derefter sammenlignede eksperter i is og gletsjere gamle og nyere kort samt højdekurver for at se, hvor tyk isen over Ötzi faktisk var.
Forskerne konkluderer, at Ötzi ikke lå i en tidskapsel.
»Vores grundige gennemgang viser, at han i perioder er smeltet ud af isen, i hvert fald i løbet af de første 1.500 år, han lå der,« siger Lars Pilø.
Til tider har kroppen været helt dækket af vand.
At genstande smelter ud af isen, for så at blive indlemmet i den igen, er godt kendt fra de norske fjelde, hvor Lars Pilø normalt er ude at sikre genstande.
Ind og ud af isen
Det forklarer også, hvorfor ismandens redskaber blev beskadiget.
»Pilekoggeret og posen samt den ene pil blev ikke beskadiget i en konflikt. De blev beskadiget af naturlige processer på stedet,« fortæller Lars Pilø.
Det betyder ikke, at Ötzi ikke døde på grund af en konflikt.
»Den teori er nok rigtig, han havde pilespidsen i skulderen, der har åbenbart været kamp. Men det kan genstandene ikke bruges som bevis for,« præciserer Lars Pilø.
\ Isfonner
Isfonner, som er et norsk udtryk, er et fænomen, der findes i en speciel type højfjeld.
Udtrykket dækker over ansamlinger af is, der ikke bevæger sig.
Den store forskel mellem gletsjere og isfonner er, at gletsjeren bevæger sig, og det gør isfonnerne ikke. Isfonnere kan dog blive til gletsjere over tid.
I et koldere klima, som i løbet af den lille istid (omkring 1550-1750), kunne isfonnerne vokse så meget i størrelse, at de nåede en tykkelse på 25-30 meter og begyndte at bevæge sig - og dermed blev til gletsjer.
Alle gletsjere er startet som isfonner.
Kilde: Secrets of the ice
Hverken Ötzi eller genstandene var oprindeligt placeret i lavningen i landskabet, ifølge det nye studie. De er havnet der, da isen er smeltet.
Det er især opdagelser fra isfonnene i Lendbreen i Breheimen og Langfonne i Jotunheimen, der har afdækket ny viden.
Artefakter, som mennesker har mistet gennem tusinder af år, er blevet fordrevet og beskadiget af naturlige processer omkring isen.
På Lendbreen har arkæologer fundet tekstiler, sko, rester af slæder og heste og ski fra bronzealderen. Jo dybere ned i lavningen, desto bedre bevaret er genstandene. Her har arkæologer endda fundet hestepærer fra vikingetiden.
I områderne omkring lavningen er der derimod ikke meget at finde.
Men selvom de er velbevarede, er genstandene ofte ødelagte, og stykker af samme genstand kan ligge langt fra hinanden. Det er resultatet af, at isen har trukket sig tilbage og vokset sig større i løbet af en sæson og over årene. Isen smelter og blotlægger genstandende, der bliver beskadiget, bliver flyttet og fryses ind igen.
Ligger der flere ismumier på lur?
Og så lige til sidst: Der var ikke nogen gletsjer, der bevægede sig over Ötzi.
Der var heller ingen pludselig kuldeperiode, der fik ham til at fryse til is så hurtigt.
Store gletsjere, der bevæger sig, ligger længere nede af bjerget, forklarer Lars Pilø.
Ved bunden af disse gletsjere er temperaturen ved frysepunktet. Der dannes vand, og gletsjeren glider ned. Cyklussen for en sådan gletsjer er cirka 500 år, så fund derfra kan ikke være ældre end 500 år.
Højere oppe i bjergene er isen frosset fast på permafrost. Den skal være meget tyk for, at den begynder at glide.
Isen over Ötzi har aldrig været så tyk. Andrea Fischer, glaciolog og bjergforsker ved det østrigske Austrian Academy of Sciences, er ansvarlig for undersøgelserne af is i det nye studie. Analyserne konkluderer, at isen ikke var så tyk, at den ville glide ned - og at tykkelsen ikke har ændret sig meget over tid.
Ötzi har ligget i det, som glaciologer kalder 'cold ice' - kold is, som ofte er flere tusinde år gammel - ligesom de små gletsjere og isfonner, som Secrets of the Ice undersøger i de norske fjelde.
»Ötzi har længe været betragtet som et ekstraordinært fund, og det er han for så vidt også,« siger Lars Pilø.
»Men bevaringsforholdene i bjerget er ikke usædvanlige. Så hvis vi har ret, burde der være en vis chance for at finde flere ismumier i bjergene i fremtiden.«
»Konrad Spindlers teori fra 1993 er jo så god en historie. Det, vi kommer frem til, er noget rod til sammenligning. Masser af processer og styring, ingen gletsjere i bevægelse, og ikke noget om klima. Vores historie er meget mere uklar og vanskelig,« siger den erfarne gletsjerarkæolog.
Ikke al is er en gletsjer
Arkæologen Martin Callanan ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) har også en lang karriere inden for gletsjer-arkæologien bag sig. Han har læst det nye studie om Ötzi-fundet.
»Der er nye data her, som var meget interessante at læse, især karakteriseringen af isen på findestedet,« siger Martin Callanan til forskning.no.
»I 90'erne blev alt betegnet som en gletsjer, men nu forstår vi mere om ting, der er i isen, og om isfonner, end vi gjorde dengang.«
Efter flere årtier med megen ny viden og mange observationer i norske fjelde, er det naturligt, at man begynder at se på fund andre steder og vurdere dem i et nyt lys, siger Martin Callanan.
»Folk som Lars Pilø og mig, vi arbejder med steder, der producerer fund hele tiden, og vi kommer til at genbesøge de samme steder de næste 10 år. Ismanden blev fundet som en enkeltstående begivenhed i 1991, de havde allerede opbrugt det videnskabelige guld et par år senere,« siger han.
Det kan ske når som helst
Selvom detaljer, såsom hvorvidt Ötzi blev blotlagt af smeltende is fflere gange eller ej, er interessante, rokker de ikke ved historien om Ötzi, ifølge NTNU-arkæologen.
»Ismanden er helt unik og vil altid være unik inden for arkæologi og videnshistorien,« siger Martin Callanan.
Han mener, at Konrad Spindler var en yderst vidende og dygtig arkæolog.
»Det tolkede han ud fra den bedste viden, der var til rådighed på det tidspunkt. Han har også meget af æren for, at Ötzi blev formidlet, og det i en tid uden Facebook og Twitter. Han kørte på kryds og tværs af hele Europa og holdt foredrag,« fortæller Martin Callanan.
»Jeg tror, han ville have nydt alle de nye istidsarkæologiske opdagelser og nye perspektiver.«
Martin Callanen er helt enig i, at der kan dukke flere ismumier op i isen i fremtiden.
»Ötzi er unik, men det betyder ikke, at der ikke kan komme en ny én. Her i Skandinavien har vi høje alpine bjerge, gammel is og kulturer, der har været knyttet til disse områder. Det er ikke sådan, at jeg har en taske stående parat, men jeg har en idé om, hvad vi gør, hvis det sker. Jeg er lidt spændt hvert efterår - måske kommer der et telefonopkald om, at der stikker en finger op af isen!«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
