For 10 år siden begyndte arkæologerne systematisk at indsamle genstande, som blev afdækket, i takt med at flere tusind år gamle islag i de norske gletsjere smeltede.
Alene i området Oppland har forskerne fundet over 2.000 genstande.
Mange ting er knyttet til jagt; måske har man mistet dem eller kastet dem fra sig, hvis de blev ødelagt.
\ Historien kort
- Gletsjer-arkæologien - et nyt fagområde inden for arkæologien - har travlt på de norske gletsjere.
- Klimaændringer og varmere somre betyder, at isen smelter væk, og forhistoriske genstande bliver afdækket.
- Arkæologerne arbejder hårdt på at få de utroligt velbevarede genstande i sikkerhed, så de kan afsløre mere om, hvordan menneskene levede dengang.
Arkæologerne har fundet pile, buer, klæder, hesteudstyr og hestepærer.
Nu har en gruppe forskere publiceret en forskningsartikel i tidsskriftet Royal Society Open Science, hvor de præsenterer en oversigt over lokationerne for de funde genstande, samt hvor gamle 153 af genstandene er.
Ved hjælp af en ny metode for datering af ældgamle ting, har forskerne produceret en slags tidslinje for genstandene, som strækker sig cirka 6.000 år tilbage i tiden.
På den måde har de tegnet et billede af, hvilke perioder i norsk historie mennesker har færdedes og gået meget på jagt i fjeldene, samt hvilke perioder der har været mindre menneskeaktivitet.
De fremsætter desuden sandsynlige forklaringer på årsagen til disse variationer. Det fortæller de mere om i videoen herunder, der lagt ud på Facebook-siden Secrets of the Ice, som forskerne kalder projektet.
Overraskende mange fund fra Fimbulvinteren
Forskerne har fået sig noget af en overraskelse i islagene fra en periode med kortvarige klimaforandringer fra 536 til cirka 660 e.v.t.
Klimaet var helt usædvanligt koldt i denne periode, som på engelsk kaldes Late Antique Little Ice Age og på dansk kendes under det mytiske navn Fimbulvinteren.
Forskere mener i dag, at der var tale om en virkelig hændelse - det har vi skrevet om i artiklen Fimbulvinteren er ikke en myte.
Man kan være fristet til at tro, at den ekstreme kulde ville være skyld i ganske få spor efter menneskeaktiviteter i islagene fra denne tid, for det har været tilfældet i andre områder i Norge fra denne periode.
Forskerne ser en generel nedgangstid samt en stærkt reduceret befolkning i Norge.
Men det bliver ikke genspejlet i den mængde genstande, som vidner om menneskers jagt og aktiviteter, som forskerne fandt i fjeldene i Oppland.
De ser derimod tegn på øget aktivitet.
Folk har tilpasset sig klimaet
Det overraskede en af forskerne bag, den danske arkæolog Lars Pilø - nu tituleret som gletsjer-arkæolog i Oppland fylkeskommune (regionskommune, red.) - som har været med i udgravningen helt fra det nye fagområdes opstart i Norge.
Siden 2007 har han i fællesskab med sine kollegaer brugt hver eneste sommer på feltarbejde på regionens gletsjere, hvor de har indsamlet de genstande, som vores forfædre har efterladt, og som isen har rystet ud af ærmet.
Lars Pilø mener, at fundene muligvis er et eksempel på, at folk tilpassede sig klimaet på bedst mulige vis.
»Dét, vi skal tænke på, er, at beboerne i Nord-Guldbrandssdalen dengang og frem til nyere tid ikke var enten bønder eller jægere. De var begge dele. Samtidig er det et område, som er ret marginalt for landbruget, så selv små klimaforandringer, kan mærkes her,« fortæller Lars Pilø.
»Da menneskene oplevede, at udbyttet fra jordbrug svandt ind, var de tvunget til at opveje det ved at jage mere. Det er muligvis den omstilling, vi ser spor efter i genstandene, som vi finder fra denne periode i isen. Vi ser noget tilsvarende blandt den norrøne befolkning i Grønland. Hvis klimaet forværres, stiger jagtaktiviteten.«
Fandt et barns øve-pil
Blandt alle genstandene, som vidner om de voksnes liv i 500-tallets Norge, fandt arkæologerne spor efter det daværende samfunds yngste medlemmer.
I løbet af feltarbejdet fandt de en pil, der er så lille, at den kun kan være brugt af et barn. Måske var barnet med for at lære af de vokse, der jagtede rensdyr.
Pilen er blot 26 centimeter lang, og arkæologerne har talt med pil-og-bue-eksperter, som er overbeviste om, at det er en 'legepil'.
»Den er til at øve sig med, og det må havde været ekstra vigtigt at lære at jage i denne periode,« forklarer gletsjerarkæologen.
Han synes, at det er noget helt særligt at finde genstande, som har tilhørt et barn, eller som har med børn at gøre, for så kommer man lidt tættere på menneskerne.
»Det var en svær tid at overleve i. Der er måske tale om et barn, der har øvet sig og så har skudt pilen væk. Barnet var sikkert fortvivlet over, at pilen blev væk. Men den var ikke helt borte. Isen bevarede den i 1400 år,« fortæller Lars Pilø.
Mange fund på grund af store gletsjere?
Palæoøkolog ved Universitetet i Tromsø, Per Sjögren, er specialist i at lede efter fortidens liv. Han har fundet spor efter Fimbulvinteren i 500-tallet ved at granske ændringer i det norske fjelds kulturlandskab.
Han er også overrasket over, at Lars Pilø og de andre forskere bag det nye studie har fundet en stigning i antallet af genstande - et tegn på øget menneskelig aktivitet - i gletsjernes islag, som stammer fra perioden i 500- og 600-tallet, i de fjeldområder, som de har undersøgt.
»Vi ved, at den jordbrugsassocierede aktivitet falder i fjeldområderne, og da befolkningstallet generelt højst sandsynligt også daler, ville jeg nok havde antaget, at al aktivitet i fjeldområderne faldt,« skriver Per Sjögren i en email til forskning.no.
Han mener, at det er en udmærket hypotese, at folk tyede til jagt, da afgrøderne svandt ind som følge af det kolde klima.
Gletsjerne er vokset i perioden
Men Per Sjögren påpeger, at gletsjerne voksede i løbet af denne periode, og at det har en effekt på, hvor forskerne finder genstande, og hvor godt de er bevaret.
»Det er en naturlig tanke, som vi også har haft tidligere,« siger Lars Pilø.
Det er også noget, forskerne diskuterer i den ny-publicerede artikel i Royal Society Open Science.
»Vi ser ikke et mønster med flere fund, når gletsjerne vokser. Årsagen er muligvis til dels, at de fleste fund stammer fra isfonner - ikke gletsjere - og isfonnerne reagerer på klimavariationer på helt deres egen måde,« forklarer Lars Pilø.
Isfonner er ansamlinger af is, der ikke bevæger sig - læs mere i faktaboksen længere nede.
I den nye forskningsartikel har forskerne, der er fra Opplands fylkeskommune, Kulturhistorisk museum UiO og University of Cambridge, forsøgt at placere genstandene på en tidslinje.
Det kan du høre mere om i videoen herunder.
Bakke og dal på tidslinjen
Forskerne har fundet nogle rigtig gamle genstande, blandt andet dukkede en pil fra 3800-4000 f.v.t. op, da isen smeltede.
Efter dette fund er der en lang periode på næsten 1.600 år, hvor de ikke har fundet en eneste genstand bevaret af isen.
De ældgamle fund reflekterer, hvor gode omstændigheder det er for opbevaring, skriver forskerne i artiklen.
Før 4000 f.v.t. var klimaet varmere, og der var sandsynligvis kun en smule is i Oppland-fjeldene, og det betyder, at de ting, som menneskene på den tid forlagde eller mistede, ikke blev bevaret for eftertiden.
\ Isfonner
Isfonner er et norsk udtryk og er et fænomen, der findes i en speciel type højfjeld.
Udtrykker dækker over ansamlinger af is, der ikke bevæger sig.
Den store forskel mellem gletsjere og isfonner er, at gletsjeren bevæger sig, og det gør isfonnerne ikke. Isfonnere kan dog blive til gletsjere over tid.
I et koldere klima, som i løbet af den lille istid (omkring 1550-1750), kunne isfonnerne vokse så meget i størrelse, at de nåede en tykkelse på 25-30 meter og begyndte at bevæge sig, det vil sige blev til en gletsjer. Alle gletsjere er startet som isfonnere.
(Kilde: Secrets of the ice)
Så der er et hul mellem 3800 og 2200 f.v.t. Oppe i højderne kan genstande fra denne periode stadig ligge trygt og godt i isens kolde favn, men genstandene længere nede er sandsynligvis forsvundet for længe siden, tror forskerne.
Men så begynder der er komme gevinst igen; forskerne finder flere genstande fra perioden efter år 300 e.v.t.
Og som tidligere nævnt også gennem den kolde periode i de efterfølgende århundrede. Mellem 700-900 - lige før og i løbet af vikingetiden - er en tid, som arkæologerne har fundet mange genstande fra.
»Det var som følge af øget handel,« forklarer Lars Pilø. Fangstprodukter, som skin og gevir, fandt et marked udenfor regionen.
Når vi når frem til middelalderen, skulle man tro, at fund af genstande til jagtbrug vil stige fra denne periode, men det sker ikke, fortæller Lars Pilø.
»Antallet af fund af genstande falder derimod. Vi tror, at det er fordi rensdyrbestanden næsten blev udryddet i middelalderen. Menneskene var begyndt at benytte anlæg til massefangst, og det var ikke bæredygtigt.«
Vi er kommet langt inden for gletsjerarkæologien«
Gletsjerarkæologi er et forholdsvist nyt fagområde. I 2014 blev det første tidsskrift - Journal of Glacial Archaeology - udelukkende dedikeret til fagområdet lanceret.
Også I Rocky Mountains, Andesbjergene og i Alperne har forskerne afdækket genstande fra fortidens bjergfolk.
Lars Pilø betragter den nye forskningsartikel i Royal Society Open Science som en slags opsummering af de seneste års arbejde, og han mener, at gletsjerarkæologien er nået langt.
»Vi er kommet meget langt. Vi er begyndt at få et godt overblik over, hvor der er fund, og vi forstår fundlokationerne bedre. I 2006 var arbejdet mere panisk. Vi forsøgte bare at redde så mange fund som muligt, i takt med at isen smeltede for at få dem i sikkerhed på museerne,« fortæller Lars Pilø.
»Nu kan vi se på kortet, at genstandene ligger bestemte steder, og at der er flere steder, vi kan finde mere end andre steder, og hvor gode isfonner ligger i nærheden af bebyggelse, er der fund. Siden 2011 modtager vi fast finansiering fra Klima- og miljøministeriet, så vi kan arbejde systematisk. Det betyder, at vi kan arbejde på at forstå mere.«
Blandede følelser for en gletsjerarkæolog
I en forskning.no-artikel fra 2014 fortæller Lars Pilø, at det er uhyre spændende at finde alt lige fra jagtredskaber til mere dagligdags ting som vanter og sko samt knoglerester fra heste, der er døde på vej hen over fjeldet i en fjern fortid.
Alligevel har fundene en ubehagelig bismag.
»Genstandene leverer ny viden om menneskene, som boede her i landet helt tilbage til stenalderen. Det er unægtelig spændende,« sagde Lars Pilø til forskning.no. i 2014.
»Men på samme tid smelter materiale frem så hurtigt, at arkæologerne er tvunget til at arbejde lynhurtigt for at redde dem og opbevare dem lige så godt, som naturen har gjort indtil nu.«
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
