Midt på græssletterne i Namibia i Afrika finder man pludselig tusindvis af små cirkler, hvor intet gror.
‘Fe-cirklerne’ har fået deres navn, da det ifølge en lokal myte er feer, der danser i cirklerne om natten. Andre igen mener, at det er fodspor efterladt af Gud.
Forklaringerne er mange, og forskerne kom da også med flere bud tilbage i 1970‘erne, da de første gang blev interesserede i cirklerne. De tre mest populære teorier var:
- Giftig kulilte-gas stiger op fra undergrunden og dræber planterne.
- Insekter, hovedsageligt myrer og termitter spiser græsrødderne i cirklerne
- Græsset organiserer sig i et mønster, fordi vandet er knapt.
Men efter at en international forskergruppe har fundet lignende cirkler i Australien, er de endelig kommet frem til, at den sidste teori må være den rigtige forklaring. Du kan se, hvordan cirklerne ser ud i videoen øverst i artiklen.
Computermodel lavede samme cirkler i græsset
Når man ser cirklerne fra himlen, former de et sekskantet mønster, som man kender fra bikuber.
Samme mønster har man nu fundet i det vestlige Australien, selvom planter og dyr her er meget forskellige fra dem, man finder i Namibia.
Og i et nyt studie har forskere lavet en computermodel af økosystemet på baggrund af information om nedbør og græssets biomasse på de to områder. I modellen opstod de samme mønstre, og det peger på, at mekanismen bag mønstret er den samme i både Afrika og Australien.
Ud over computersimulationen tog holdet også prøver af jorden, målte temperaturen, samt målte hvordan vandet blev opslugt af jorden.
Græsset former sig rundt om vandet
Det viste sig, at de australske cirkler formede sig på sandet jord med en hård skorpe, som regnvandet ikke kan gennemtrænge.
Derfor løber vandet i stedet ud mod de nærmeste planter, og her er det en fordel for de planter, som har bosat sig på kanten af cirklerne.
Midten af cirklerne er derimod for varme til, at græsset kan slå rod her. Forskerne mener, at det er nogenlunde det samme, der sker i Namibia, selvom jorden her er lidt bedre til at tage mod regnvand. Her mener forskerne til gengæld, at mønstret formes, når vandet er kommet igennem det alleryderste lag af jord.
Ifølge økolog Stephan Getzin, der står bag studiet, kan mønstrene derfor også godt findes andre steder i verden, hvis omstændighederne er til stede.
»De er begrænsede til et snævert klima. De opstår ikke nemt over store område, men under de rette omstændigheder, kunne de godt findes andre steder,« siger han til LiveScience.
Studiet er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift PNAS.
