Frøer, salamander, flagermus, fisk og pattedyr kommer i vidt forskellige størrelser. Nogle af arterne er mikroskopisk små i forhold til deres slægtninge.
Disse miniaturearter har fundet en evolutionær gevinst ved at skrumpe i stedet for at vokse. Uden at deres basale fysiske egenskaber også er svundet ind.
Et lignende billede har man set i tech-verdenen, hvor en stor computer pludselig passer ned i en lomme i stedet for at fylde halvdelen af skrivebordet.
Det skal Mark D. Scherz fra Statens Naturhistoriske Museum undersøge de næste fem år, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
»I flere uafhængige undersøgelser, der har set på genomet hos formindskede dyr, ser man, at der sker en form for oprydning og innovation, hvor genomet bliver mindre. Meget af det sker i det, vi plejede at kalde junk-DNA, men noget af det sker også i andre gener, og det skal vi blive klogere på,« siger Mark D. Scherz, der er adjunkt og står bag det nye forskningsprojekt GEMINI.
Projektet fokuserer på hvirveldyr, der genetisk over mange år er skrumpet ind. Indtil videre kan forskeren ikke sige, hvad årsagen er. Men det er i hvert fald sikkert, at den gamle antagelse (Copes regel) om, at arter evolutionært altid vil vokse sig større, er forkert.
Spørgsmålet for projektet er nu at finde ud af, hvorfor nogle hvirveldyr er skrumpet i forhold til deres nære slægtninge? Og om der er en grænse for, hvor små de kan blive?
Statens Naturhistoriske Museum har modtaget en bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd på 11 millioner kroner til projektet som led i en større uddeling, hvor 14 andre unge forskere fra Danmark også modtager støtte.
