Vores landbrug, samfund og genetik bærer tydelige præg af, at nogle få afgrøder har magten. Danske forskere ser stort behov for at satse på flere afgrøder i landbruget.
\ Automatisk oplæsning
Vores landbrug, samfund og genetik bærer tydelige præg af, at nogle få afgrøder har magten. Danske forskere ser stort behov for at satse på flere afgrøder i landbruget.
»Kornet skabte det danske landbrug.«
Sådan udlægger Kim Hebelstrup, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, det danske landbrugs spæde begyndelse.
De færreste vil formentlig være uenige. Da landbruget blev opfundet og senere indført i Danmark, var kornsorter netop fra begyndelsen de mest dominerende afgrøder. Intet kontroversielt ved det.
Men det er ikke sådan, udsagnet skal forstås. Ordene skal forstås helt ordret, forklarer lektoren:
»Kornet skabte landbruget – lige så meget som mennesker gjorde.«
Landbruget var ikke en opfindelse i traditionel forstand. Kornet valgte mennesket, lige så meget som mennesket valgte kornet som sin evolutionære partner. En form for evolutionært samspil, der varede mindst 10.000 år, længe før man havde et egentligt landbrug.
»Det er lidt et filosofisk spørgsmål i tråd med, om landbruget er natur eller kultur. Men hvis man ser udviklingen fra planternes synspunkt, var det en ekstremt stor succes at slå sig sammen med mennesket,« siger Kim Hebelstrup til Videnskab.dk.
Kornet blev udbredt til store dele af planeten. Menneskene gjorde arbejdet med at fjerne dens konkurrenter, ukrudt. Og overalt, hvor vi kigger i verden, har nogle få afgrøder fra vidt forskellige egne af verden, såsom ris, majs og korn fuldstændig global dominans.
En stor udfordring nu og endnu større i fremtiden, mener Kim Hebelstrup. Når der kun satses på få arter af afgrøder, har sygdom og klimaforandringer enorme konsekvenser. Landbruget skal have flere forskellige plantearter i hænderne.
Overgangen til landbrug skete flere steder på kloden uafhængigt af hinanden. I Danmark fik vi først landbrug ret sent, forklarer Kim Hebelstrup.
»Landbruget kommer sammen med de første indvandrende bønder til datidens Danmark for omkring 6.000 år siden, og fortrænger jæger-samlere,« siger han.
Græsarter som byg og hvede havde på det tidspunkt allerede gjort sit indtog i Mellemøsten og Sydeuropa. Men vores nordlige klima gjorde, at det tog længere tid for kornet at tilpasse sig og senere overtage.
Vild planteart: En planteart, der vokser naturligt uden at være domesticeret eller fremavlet af mennesker. Den formerer sig i naturen og er en del af den naturlige biodiversitet.
Afgrøde: En plante, der dyrkes af mennesker med henblik på høst til brug som mad, foder eller i industrien.
Sort: En udvalgt undergruppe af en afgrøde, som er fremavlet eller udvalgt for bestemte karaktertræk. Det kunne være udbytte, smag eller modstandsdygtighed.
Udover at kornet og andre afgrøder fysisk gjorde sit indtog i verden, ændrede det også menneskets liv og kultur. Vi stoppede med at vandre rundt på Jorden i samme høje grad. Og vores kroppe begyndte genetisk at ændre sig til en ny kost.
»Ligesom arterne i landbruget gennemgik en ændring for at blive til afgrøde, skete der også nogle ændringer i det menneskelige DNA, da mennesket blev bønder,« siger Kim Hebelstrup.
Kim Hebelstrup mener, at de genetiske ændringer i afgrøder og mennesker er et af de tydeligste eksempler på, at vi bør opfatte landbrugets og afgrødernes oprindelse som en evolutionær begivenhed.
Tusinder af år efter kornets indtog i det, vi i dag kalder Danmark, har landbruget ændret sig flere gange. Det til trods dominerer kornet, der oprindeligt kom fra Mellemøsten, stadig, forklarer Kim Hebelstrup.
Vi ser på landbruget som kultur. I dag opfattes landbruget bredt som en teknologisk opfindelse, der skal sørge for at give landmændene den bedst mulige høst med det største afkast.
»Vi ved ikke meget om de første bønder, men de har sikkert haft en helt anden tilgang til landbruget. Jeg gætter på en mere spirituel tilgang,« siger Kim Hebelstrup og fortsætter:
»I historisk tid, og særligt med den moderne videnskabs gennembrud, får vi en større bevidsthed om landbruget. Vi adskiller os fra det spirituelle. Her opstår idéen om landbruget som unaturligt.«
Men det syn på landbruget deler Kim Hebelstrup ikke. Han mener, at landbrugets oprindelse i lige så høj grad er natur og evolution. At dyrke jorden er ikke en teknologisk opfindelse, som da mennesket skabte ploven eller traktoren.
Jordbruget opstod i Mellemøsten kun meget langsomt, og ikke som én enkeltstående idé fra den ene dag til den anden. Man bevægede sig over tusinder af år fra landskabspleje til egentlig dyrkning, forklarer han.
Jacob Weiner, der forsker i planteøkologi, kan godt lide idéen om at vende det hele på hovedet og se landbrugets udvikling fra planternes perspektiv.
Han anerkender, at mennesket som kornet og kartoflen har gennemgået store forandringer for at tilpasse sig hinanden.
Men han mener ikke, at der kan være tale om en domesticering fra planternes side. Og professoren er helt uenig i opfattelsen af landbrug som natur:
»Landbruget er en teknologi, og det er den vigtigste teknologi, vi har,« siger Jacob Weiner, der er professor emeritus på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Selvom der er naturlige processer i landbruget, som mennesket ikke har opfundet, er landbruget ikke naturligt. Vores forarbejdning af Jorden er unaturlig. Det er ikke noget, man ser ske i naturen.
De to forskere er derimod helt enige, når det handler om landbrugets udfordringer. De ønsker begge langt flere sorter og afgrøder i det danske landbrug.
Lige nu lægger man alle sine æg i én og samme kurv, forklarer Jacob Weiner.
»Det er et kæmpe problem. Der bliver færre og færre sorter i landbruget, fordi vi kun tænker på produktion,« siger Jacob Weiner.
Hvis en landmand kan få bedre afkast ved at plante én bestemt kartoffelsort, planter landmanden kun den sort. Der er ikke noget økonomisk incitament til at plante flere forskellige sorter, og derfor er valget åbenlyst for de hårdt pressede landmænd, forklarer han.
»Der tænkes kun på den kortsigtede indtægt. Men hvis en sygdom spreder sig, kan den manglende biodiversitet få store konsekvenser,« siger Jacob Weiner.
Kim Hebelstrup bakker det op og forklarer, at varmere, vildere og mere uforudsigeligt vejr også giver udfordringer. Han forsker derfor selv i den proces, der foregik på de første landbrugsmarker, hvor vilde planter overgik til at være afgrøde.
For med bedre viden om den proces kan landmændene få flere afgrøder at vælge imellem, som passer til nye klimaforhold eller er resistente over for udbredte sygdomme.
Hver anden fredag åbner arkæologer og historikere vinduet til fortiden.
