Klimaet får dyrearter til at holde skiftedag

Helt nye klimaregimer - dvs. nye kombinationer af den gennemsnitlige nedbørsmængde og temperatur - er opstået på 3,4 procent af Jordens landoverflade i løbet af de seneste 100 år, viser et nyt studie publiceret i Nature Climate Change.

I mellemtiden oplever 67 procent af Jordens landmasser hurtige og divergerende ændringer, hvor eksempelvis temperaturerne er stigende, men regnmængden er faldende.

Det betyder, at dyrelivet lever under et stigende pres for enten at tilpasse sig de forskellige betingelser eller flytte videre til et mere egnet levested.

LÆS OGSÅ: Menneskeskabt global opvarmning begyndte for 180 år siden

Dyrelivet tvinges til at vælge mellem klimaforhold

Det kan føre til en udbredt miljømæssig omrokering og fremkomsten af helt nye dyrearter.

»I dele af Californien, Nordeuropa og det sydlige Australien ser vi, at temperatur- og nedbørsregimerne bevæger sig meget hurtigt og i nogle tilfælde i helt forskellige retninger,« fortæller studiets hovedforfatter, Alejandro Ordonez, postdoc på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Han fortsætter:

»Dyrearterne er nødt til at tage beslutningen om, hvad der er mest afgørende for dem; de følger enten temperaturforholdene eller nedbørsmængden.«

Studiet konkluderer, at nye artsblandinger måske allerede er ved at bryde frem på tværs af The Great Plains (et stort område med prærie og steppe som ligger øst for Rocky Mountains i USA og Canada, red.) og de tempererede skovområder i Nordamerika, Amazonskoven, græsgange i Sydamerika, Australien, Asien og tropisk Afrika.

LÆS OGSÅ: Iszlybjørnen er kommet til Canada for at blive

På vej mod en omfattende miljømæssig omrokering

De nye resultater bekræfter, at vi er på vej mod en omfattende omrokering af både klimaforhold og økosystemer, der blev forudsagt i et studie publiceret i 2007.

Det tidligere studie forudsagde, at op til 39 procent af Jordens overflade kan komme til at opleve nye klimaforhold, når vi når frem til år 2100.

Forudsigelserne er baseret på den fjerde IPCC-rapports forudsigelser om fremtidige klimascenarier.

Den nye undersøgelse leverer nu evidens for, at processen allerede er i gang.

»Hvis denne udvikling fortsætter og sammenkobles med den høje lokale fortrængning og divergens af klimaregimerne, som vores studie viser, kan det føre til fremkosten af nye artsblandinger rundtomkring i verden samt uventede økologiske reaktioner,« forklarer Alejandro Ordonez.

Professor Jonathan Overpeck udarbejder klimamodeller og er medleder af Institute of the Environment, University of Arizona, USA. Han var ikke involveret i den nye forskning, men er imponeret over forskernes tilgang og resultater.

»Måden, som forfatterne har reduceret klimaændringerne til en innovativ målevidenskab, der driver fremkomsten af ikke-eksisterende artsblandinger, er rigtig smart. Vi ved, at det kan ske - og det er faktisk sket før i Jordens historie - men nu har vi fået nye metoder, der hjælper os med at forudsige, hvor, hvornår og hvilken ny klimaeffekt kan finde sted,« skriver Jonathan Overpeck i en e-mail til ScienceNordic.

LÆS OGSÅ: Tang spiller overset stor rolle for det globale klima

Hidtil usete klimakombinationer

Før de kunne drage deres konklusioner, sammenlignede Alejandro Ordonez og hans kollegaer kortlæggelser af den gennemsnitlige årlige temperatur og nedbørsmængde fra forskellige steder i verden for at se, hvor de fandt nye temperatur- og nedbørskombinationer, der er opstået siden det tidlige 20. århunderede.

»Det er to lokationer, der er hotspot: ét i troperne og ét over Grønland,« fortæller Alejandro Ordonez.

Han lægger dog ikke stor vægt på forandringerne i Grønland.

Her er det nemlig svært at relatere fremkosten af nye klimaregimer til arterne, fordi forandringerne finder sted på den stort set ubeboede grønlandske indlandsis.

»Men når vi ser på områder som grænsen mellem Colombia, Brasilien og Venezuela, Centralafrika, Subsaharisk Afrika og dele af Himalaya, er det hér - baseret på vores vurdering - at vi allerede kan se nye klimaforhold bryde frem,« forklarer Alejandro Ordonez.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer kan sætte økosystemerne over styr

Fremtidige hotspot i Nordeuropa, Rusland og USA

Forskerne kortlagde efterfølgende, med hvilken hastighed og i hvilken retning regnmængderne og temperaturregimerne flyttede fra en lokation til den næste - på en såkaldt divergerende (fjerner sig fra hinanden, red.) måde - for at afsløre, hvordan og hvor dyrelivet kan blive udsat for konstant pres.

For eksempel kan temperaturen og nedbørsmængden divergere i bjergregioner, hvor klimaforandringerne får de varmere temperaturer til at bevæge sig op ad bjergsiderne med retning mod tinderne, i takt med at nedbørsmængden bevæger sig i den modsatte retning, ned ad bjergskråningerne.

I takt med at temperaturregimerne rykker i retning af polerne, kan nedbørsmønstrene rykke sig i retning af ækvator.

De divergerende forhold skaber stadigt sværere og mere uforudsigelige forhold for dyrearterne.

»Det er her, at økosystemerne og dyrearterne vil være under det største pres for at reagere. Og hvis man oven i dét oplever mange forandringer, er det opskriften på, at helt nye arter begynder at dukke op,« forklarer Alejandro Ordonez.

Alejandro Ordonez forventer, at disse hotspot vil opstå i Australien, Nordeuropa, Nordamerika og i store bælter i Rusland og Østasien. Bevaringslederne i disse regioner bør planlægge i forhold til hastige og divergerende klimaforandringer.

LÆS OGSÅ: Afsmeltning fra Indlandsisen har ikke hæmmet havcirkulationen

Dyrelivets svære valg: Vand eller vejrforhold

På et eller andet tidspunkt bliver dyrearterne i disse hotspot nødsaget til at vælge, hvordan de vil reagere på de nye, divergerende

miljøforhold, påpeger Alejandro Ordonez.

Fugle, som lever på bjergskråningerne, bliver måske tvunget til at flytte længere op ad bjergsiden for at kunne følge med de varmere vejrforhold.

Eller måske bliver de tvunget til at migrere længere ned ad bjerget for at få nok vand, selvom det betyder mindre gunstige temperaturforhold.

»Det er allerede blevet påvist af flere studier,« udtaler Alejandro Ordonez.

Et studie af flere end 400 forskellige fuglearter i Australien har afsløret, at de migrerer i mange forskellige retninger, i takt med at trægrænsen (den klimatisk betingede grænse for trævækst ved overgangen til tundra, alpin vegetation eller steppe) i Sierra Nevada (skovklædt bjergkæde i det østlige Californien) bevæger sig i alle mulige retninger som reaktion på klimaforandringerne, fortæller Alejandro Ordonez.

LÆS OGSÅ: Forsker: Ingen evidens for ekstrem tørke og oversvømmelser i det 20. århundrede

Kollega: Imponerende evaluering af det 20. århundredes klima

Lektor Gregoire Mariethoz fra Fakultetet for Geosciences og Miljøvidenskab på universitetet i Lausanne var ikke selv involveret i den nye forskning, men har læst artiklen.

Gregoire Mariethoz leder en forskningsgruppe, der studerer geostatistik og hydrologi, så han har kendskab til mange af de metoder, som forskerne benyttede i forbindelse med studiet.

Han omtaler resultaterne i særdeles positive toner.

»Konklusionerne er klare og understøttede. Dette studie leverer en betydningsfuld kvantitativ evaluering af klimaets evolution i løbet af den medvirkende periode,« udtaler Gregoire Mariethoz.

»Et meget interessant aspekt ved forskningen er, at den udelukkende er baseret på data; resultaterne er baseret på observatorisk evidens, som generelt er mere solidt end studier, der er baseret på klimamodeller,« tilføjer Gregoire Mariethoz.

Professor Jonathan Overpeck mener, at resultaterne leverer en fornemmelse af, hvad vi har i vente og flere hypoteser, som andre forskere nu kan teste.

»Det er et glimrende stykke arbejde. Klimaforandringerne er kun lige begyndt, og alligevel hober effekterne sig allerede op. De seneste forandringer - som dette hold har påvist - leverer en fornemmelse af, hvor klimaet er på vej hen og de endnu større forandringer, som ligger forude,« slutter Jonathan Overpeck.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark