Kinesere afviser skyld for jordskælv

Et kraftigt jordskælv ramte 12. maj 2008 Wenchuan-provinsen i det vestlige Kina og dræbte over 80.000 mennesker. Bagefter opstod en diskussion om, hvorvidt dæmningen Zipingpu og dens 900 millioner tons tunge reservoir var skyld i skælvet eller ej.

Ifølge Science News var kinesiske forskere dengang i høj grad tavse, mens diskussionen kørte i forskningsverdenen. Men nu har kinesiske ingeniører med struktur-ingeniøren Chen Houqun fra the China Institute of Water Resources and Hydropower Institute i spidsen endelig meldt ud: De tror ikke på, at Zipingpu-dæmningen satte gang i jordskælvet.

Ingeniørerne mener, at timingen var en tilfældighed. De argumenterer med et sammenlignende studie, hvor de har kigget på fire jordskælv, der er udløst af reservoir-påvirkning. Deres argumenter er publiceret i International Water Power and Dam Construction.

Reservoir kan udløse jordskælv

Det kan måske lyde underligt, at et reservoir overhovedet kan udløse jordskælv. Men det hænger sammen med, at det vand, der er i reservoiret, kan gøre en forkastning - en forskydning eller et brud i jorden - svag ved at modarbejde det pres, der holder forkastningen sammen.

Samtidig presser den ekstra belastning fra det tunge reservoir så meget på forkastningen, at det kan resultere i et jordskælv. Denne slags skælv har man været i stand til at registrere i mange år. De bliver kaldet for Reservoir-Triggered Seismicity (RTS).

Den kinesiske argumentation

De kinesiske ingeniører har fire hovedargumenter for, at dette ikke var tilfældet ved Wenchuan-jordskælvet. For det første er der styrken på jordskælvet. De fire RTS-udløste jordskælv, som forskerne sammenligner med i studiet, havde alle en styrke på omkring 6 på Richterskalaen, hvilket er betydeligt mindre end Wenchuan-jordskælvet, som målte 7,9 på Richterskalaen. Deres næste argument er, at Zipingpu-reservoiret ligger på en forkastningsform, der skabes, når kontinentplader trykkes sammen (se ill.). I en sådan forkastning trykkes jordskorpedelene sammen, og der skabes en hel del stress, indtil den ene del glider i forhold til den anden, og, i dette tilfælde, ind over den anden. Den underliggende del af forkastningszonen kan kaldes for fodvæggen, og er den mest stabile del af de to. Og det er på denne mere stabile del af forkastningen, Zipingpu reservoirets vægt hviler. Deres tredje argument er, at de ikke finder det realistisk, at reservoiret kan være årsagen til et skælv, der udløstes så dybt som 18,8 kilometer. Deres fjerde argument er, at en fællesnævner for de fire RTS-udløste skælv har vist sig at være en hel del små rystelser under vandpåfyldningen i reservoiret bag dæmningen lige inden selve jordskælvet. Denne slags små rystelser blev også registreret under Zipingpu-reservoirets vandpåfyldning, men registreringen af disse var blevet normal igen 13 måneder inden selve jordskælvet i Whenchuan.

Modargumentation fra seismologer

Men der er fagfolk, der ikke er overbevidste. Problemet er først og fremmest de fire jordskælv, som de kinesiske forskere har brugt i deres sammenlignende studie, hvor Whenchuan - ifølge forskerne selv - ikke passer ind i RTS-mønstret.

»Hvilket mønster taler vi om,« spørger seismolog Ross Stein fra U.S. Geological Survey i Menlo Park, California, i en pressemeddelelse fra Science News.

Han hævder, at resultaterne i stedet viser, hvor forskelligt seismisk aktivitet påvirkes af vandreservoirer, og hvor lidt man rent faktisk ved om processen.

»Selvom skælv efter RTS viser sig relativt tæt på jordskorpen, så er der også eksempler på RTS-udløste jordskælv i en dybde på 18 km, ligesom der også er eksempel på RTS-udløste skælv fra en region med samme slags forkastning som den i Whenchuan,« tilføjer seismolog Arthur McGarr fra U.S Geological Survey i Menlo Park, California.

Altså er diskussionen om, hvorvidt jordskælvet i Whenchuan skyldes Zipingpu-dæmningen, med stor sandsynlighed ikke færdig endnu.

Tektonisk aktivitet i Wenchuan-området

Wenchuan-området, hvor jordskælvet fandt sted 12. maj 2008, har ikke været ramt af jordskælv de sidste 1000-2000 år. Det kan sætte tanker i gang om, at det store og tunge reservoir kan have påvirket den i forvejen ustabile undergrund på en sådan måde, at det kan have udløst et skælv.

Selv om Wenchuan-området ligger langt fra Indien, er det måske alligevel dér, forklaringen til skælvet skal findes. Den indiske plade skubber sig nemlig nordover, og dette er blandt andet en forklaring på, hvorfor Himalaya-bjergkæden ligger, hvor den gør. Dette gør, at hele området er tektonisk aktivt, hvilket nogle gange resulterer i gnidninger og rørelser i forkastningen, der er skyld i jordskælv.

To kategorier af RTS-udløste skælv

RTS-udløste skælv kan deles i to kategorier. Den ene er dem, der ikke udløses af tektonisk aktivitet, men i stedet for har forbindelse med f.eks. karstdannede huler eller miner - med andre ord, underjordiske huler. Disse jordskælv er sjældent større end 3-4 på Richterskalaen.

Den anden kategori omfatter dem, der har en forbindelse til tektonik og kan udløses af f.eks. vandreservoirer som Zipingpu. Det stærkeste registrerede jordskælv af denne slags fandt sted i Koyna i Østindien og målte 6,3 på Richterskalaen. Det er denne kategori af RTS-udløste jordskælv der er den største udfordring for vandreservoir-ingeniører.