Hvad er der galt med Øresundsmodellen? Får Lynetteholm katastrofale konsekvenser for miljøet i Østersøen? Og har Danmark forbrudt sig mod FNs konventioner for grænseoverskridende miljøpåvirkninger?
Hvad er der galt med Øresundsmodellen? Får Lynetteholm katastrofale konsekvenser for miljøet i Østersøen? Og har Danmark forbrudt sig mod FNs konventioner for grænseoverskridende miljøpåvirkninger?
Den kunstige halvø Lynetteholm, som er ved at blive bygget i Øresund, blev udtænkt som en løsning på en række samfundsproblemer. Derfor blev projektet kaldt et kinderæg.
Men miljøkonsekvenserne af projektet kan vise sig at være store og muligvis katastrofale.
For som vi allerede har vist i første del af denne mini-serie, er Øresundsmodellen, der er blevet brugt til at undersøge miljøpåvirkningerne af projektet, upålidelig.
Modellen kan ikke bruges til at bestemme den blokering af gennemstrømningen i Øresund, som Lynetteholm vil medføre. Alligevel har en tredjepart, der skulle kigge modellen kritisk efter i sømmene, blåstemplet den.
I denne mini-serie fremsættes kritik af en række parter, der er involveret i anlæggelsen af Lynetteholm og i vurderingen af byggeriets effekt på havmiljøet i Øresund. Det drejer sig om rådgivningsfirmaet DHI A/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, det hollandske rådgivningsfirma Deltares samt Miljøstyrelsen.
Det kan man undre sig over.
Men forklaringen er nok, at bygherren på forhånd har oplyst, hvilket resultat de gerne ville have. Det kan du læse om i forrige artikel.
Lynetteholm er forbundet med en lang række store miljøproblemer, og det allerstørste miljøproblem kan vise sig at have med strømningsforholdene i Øresund at gøre.
Lynetteholm strækker sig nemlig langt ud i Øresund og risikerer at blokere for indstrømningen af salt- og iltrigt vand til Østersøen.
Dermed kan Lynetteholm få permanente konsekvenser for miljøet og økosystemet i hele Østersøen.
Ved hjælp af Øresundsmodellen, en computermodel som beskriver strømforhold og vandmasser i Øresund, er påvirkningerne af Lynetteholm ganske vist blevet undersøgt, men computermodeller af havmiljøet er ofte enormt komplicerede. Derfor er det meget svært at gennemskue, om en given model er pålidelig.
Det har jeg beskrevet tidligere her på Forskerne Formidler.
Den manglende gennemskuelighed har fået de bekymrede svenske myndigheder til at bede bygherren, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, om at få lavet en gennemgang af Øresundsmodellen.
Svenskerne havde nok forventet en uvildig gennemgang foretaget af en udenforstående og uafhængig tredjepart, men i stedet er gennemgangen blevet betalt af bygherren og er lavet med bygherrens klare ønske til resultat.
Men kan vi så bruge tredjepartens gennemgang til noget? Ja, for den påviser faktisk en lang række af de fejl, som Øresundsmodellen lider under, og som ikke fremgår af rådgiverens egen rapport.
Tredjepartens gennemgang dykker jeg ned i herunder. For hvis fejlene er alvorlige, kunne projektet medføre katastrofale påvirkninger på miljøet i Østersøen og være et brud på FN’s konventioner.
Som nævnt i resumeet er langt den største miljøpåvirkning af Lynetteholm forbundet med gennemstrømningen af vand og salt i Øresund.
Rådgiveren har ved hjælp af modellen selv beregnet denne gennemstrømning på følgende måde.
Den længste af de sorte linjer i figuren ovenfor viser det snit i modellen, som er blevet brugt til beregning af gennemstrømningen.
Først er strømhastigheder og saltholdigheder i alle de beregningspunkter, som befinder sig langs snittet vist i figuren, blevet trukket ud af modellen.
Disse data er trukket ud for hele modelperioden, altså 2018.
Dernæst er dels strømhastighederne, dels strømhastighederne gange saltholdighederne blevet summeret op både over dybden og langs det viste snit på tværs af Øresund.
Denne summering er foretaget for hvert beregningstidspunkt i hele modelperioden.
Endeligt er disse beregninger blevet akkumuleret over alle beregningstidspunkter i modelperioden begyndende den 1. januar 2018.
Resultaterne af disse beregninger ses i nedenstående figur. Den 31. december 2018 viser figuren, hvor meget vand og salt der samlet set er strømmet gennem Øresund i hele 2018.
I praksis medfører beregningen af gennemstrømningen, at man udregner middelværdier af modelresultaterne hele tre gange.
Det betyder, at man kan komme til at skjule fejl i de data, som man kigger på. Det har jeg beskrevet i min forrige artikel om computermodeller af havmiljøet.
Udover de tydelige fejl i saltholdighederne, som fremgår af første del af denne mini-serie, vil beregningen af gennemstrømningen også skjule eventuelle fejl i de beregnede strømhastigheder.
Disse strømhastigheder kan være for store, for små eller i forkert retning. Men det ved vi næsten intet om, for beregningen skjuler det meste.
Inden man laver beregningen af gennemstrømningen, bør man altså sikre sig, at modelresultaterne for både saltholdighederne og strømhastighederne er pålidelige.
I rådgiverens egen dokumentation er der ikke foretaget en validering af Øresundsmodellens resultater, vist i figuren herover.
En validering af resultaterne spiller ellers en afgørende rolle for pålideligheden.
I sin gennemgang af modellen forsøger tredjeparten, det hollandske rådgivningsfirma Deltares, sig imidlertid med en validering. Denne validering foregår ved brug af andre data fra episoder i 2018, hvor der er sket indstrømning af vand og salt til Østersøen.
Disse data er baseret på observationer fra en række målestationer, jævnfør et studie af Volker Mohrholz, og er tilgængelige på hjemmesiden tilhørende Leibniz-Institut für Ostseeforschung Warnemünde.
I september og første halvdel af december 2018 foregår der to relativt store indstrømninger af vand og salt til Østersøen. Disse indstrømninger ses tydeligt i figuren ovenfor.
Tredjepartens sammenligning viser, at for de to indstrømninger er beregningerne foretaget med Øresundsmodellen henholdsvis godt 40 procent over og knap 5 procent mindre end Mohrholz’ data.
Dette tyder på, at der optræder betydelige fejl i Øresundsmodellen.
Dertil skal man huske, at beregningen af den samlede gennemstrømning i forvejen har skjult mange af de fejl, som optræder i modellen, så i realiteten er fejlene i Øresundsmodellen meget større, end den ovenstående sammenligning med Mohrholz' data indikerer.
Når blokeringen beregnes, skal man i øvrigt sørge for i mindst mulig grad at benytte middelværdier af modelresultaterne. Dette er meget vigtigt, da strømforholdene i Øresund hurtigt kan ændre sig, for eksempel på grund af tidevand eller vindforholdene over Østersøen og Kattegat.
Dette betyder, at fejlene i Øresundsmodellen kommer til at få stor indflydelse på hvor pålidelig, beregningen af blokeringen er.
Rådgiverens dokumentation indeholder intet om, hvordan Øresundsmodellen er kalibreret, altså hvordan man har ændret lidt på de justerbare parametre for at forbedre modellens resultater.
Tredjepartens gennemgang peger imidlertid på en vigtig ting. Randbetingelserne (se faktaboks herunder) til Øresundsmodellen stammer nemlig fra en stor model, som dækker de indre danske farvande, hele Østersøen, Kattegat og Skagerrak.
Når man kigger nærmere på dokumentationen for denne store model, som tredjeparten har haft adgang til, springer flere ting i øjnene.
Blandt andet er der meget stor forskel på friktionen langs bunden i Øresundsmodellen og i den store model, hvorfra man har hentet randbetingelserne til Øresundsmodellen. Friktionen langs bunden spiller en vigtig rolle for transporten af både vand og salt.
En forklaring på dette misforhold gives ikke. Misforholdet tyder kraftigt på, at der er noget galt med den ene og/eller den anden model.
Hvis en hydrografisk model dækker et havområde, som er forbundet med et eller flere andre havområder, siger man, at modellen har åbne rande.
For at modellen kan køre, skal man på de åbne rande angive eksempelvis vandstande, saltholdigheder og temperaturer. Disse data betegnes randbetingelser. Uden randbetingelser kan modellen ikke beregne, hvad der strømmer ind og ud af modelområdet.
Andre randbetingelser er tilførsel af ferskvand fra land samt vindhastighed og lufttryk ved overfladen af havområdet.
Randbetingelserne kan stamme fra observationer fra målestationer eller output fra andre, større modeller.
Randbetingelserne har afgørende indflydelse på de resultater, som en model leverer.
Tredjepartens gennemgang afslører en anden meget vigtig ting om Øresundsmodellens randbetingelser.
De beregnede vandstande i den store model på de steder, som udgør de åbne rande i Øresunds-modellen, afviger betydeligt fra observerede vandstande på de pågældende steder.
Disse steder er Gilleleje og Kullen i den nordlige ende og Stevns og Falsterbonæsset i den sydlige ende, jævnfør modelområdets udstrækning i første grafik her.
Det betyder, at der er et eller andet galt med den store model.
Afvigelserne er så store, at rådgiveren har valgt at benytte de observerede vandstande i stedet for de vandstande, som den store model har beregnet.
Hvad angår saltholdighed og temperatur langs de to åbne rande, må man formode, at rådgiveren har valgt at benytte de data, som den store model har beregnet, og som formentligt er fejlbehæftede.
Svaret på dette spørgsmål kan man ikke finde i hverken rådgiverens dokumentation eller tredjepartens gennemgang.
Tredjepartens gennemgang rummer endnu et par vigtige ting om den store model, der ligger til grund for Øresundsmodellens randbetingelser.
Dels er der for modelperioden, altså 2018, formentligt ikke foretaget nogen validering af den store model, det vil sige sammenligning mellem modelresultater og observationer.
Den eneste sammenligning med observationer er de ovennævnte vandstande på de åbne rande i Øresundsmodellen, som bestemt er fejlbehæftede.
Dels stammer randbetingelserne til den store models åbne rand, beliggende mellem Hanstholm og omtrent Kristiansand i Norge, fra en endnu større model.
Hvor randbetingelserne stammer fra i denne endnu større model, og om denne endnu større model er valideret for modelperioden, fortaber sig i det uvisse.
Et svar har vi ikke fundet i hverken rådgiverens dokumentation eller tredjepartens gennemgang.
Dermed må man konstatere, at alting tyder på, at ingen af de tre modeller er pålidelige.
På trods af de mange fejl og uforklarlige ting har tredjeparten i sin rapport overraskende konkluderet, at Øresunds-modellen er »realistisk«. Hvad der menes med »realistisk«, har tredjeparten dog ikke oplyst.
Men måske er tredjepartens konklusion ikke overraskende, når man husker på, at bygherren har betalt tredjeparten for gennemgangen (se forrige artikel her), og at bygherren i klare vendinger har oplyst, hvilket resultat de gerne ville have.
Virkeligt overraskende er til gengæld denne redegørelse fra Miljøstyrelsen, sendt til og behandlet i Folketingets Transportudvalg d. 9. januar 2023.
Her betegnes tredjepartens gennemgang af Øresundsmodellen som værende uvildig. Tredjeparten »har ikke påvist væsentlige fejl eller mangler ved beregningerne«, oplyses det i Miljøstyrelsens redegørelse.
Har de pågældende medarbejdere i Miljøstyrelsen ikke læst eller forstået tredjepartens gennemgang af Øresundsmodellen?
Har de pågældende medarbejdere kun læst bygherrens udtalelser til pressen, som udelukkende fremstiller Øresundsmodellen på en positiv måde?
Eller har de pågældende medarbejdere været underlagt politisk pres, hvilket i stigende grad er tilfældet for embedsmænd, som beskrevet i denne undersøgelse fra Dybvad-udvalget?
Rådgiverens egen dokumentation, som vi kiggede på i første del af denne mini-serie, er rigeligt til at konkludere, at Øresundsmodellen er upålidelig.
Tredjepartens gennemgang, som vi har set på i denne del af artiklen, har afdækket en lang række fejl, som blot understreger Øresundsmodellens upålidelighed.
Dermed kan modellen ikke bruges til at regne på hverken gennemstrømningen i Øresund eller blokeringen på grund af Lynetteholm.
Dermed må man også konkludere, at vi faktisk ikke ved, hvor stor en blokering af gennemstrømningen i Øresund Lynetteholm vil medføre.
På grund af størrelsen og placeringen af Lynetteholm på tværs af Kongedybet må man dog sige, at Lynetteholm med stor sandsynlighed vil få en betydelig indflydelse på miljøet og økosystemet i Østersøen.
I foråret 2022 bad Transportministeriet om en undersøgelse af mulige kompensationsafgravninger med henblik på at opnå en nul-løsning, altså den metode som man tog i brug i forbindelse med de store broprojekter over Storebælt og Øresund.
Den pågældende undersøgelse er blevet udført med netop Øresundsmodellen, som jeg har gennemgået kritisk her.
De mulige kompensationsafgravninger, som undersøgelsen har resulteret i, må man derfor også betegne som upålidelige og ubrugelige.
Bemærkelsesværdigt er det, at undersøgelsen anbefaler kompensationsafgravninger et langt stykke mod syd, hvor strømninger og vandmasser er anderledes end ved Lynetteholm.
Denne løsning kan på forhånd afvises, da den vil medføre en uforholdsmæssig kompensation for vand på den ene side og salt på den anden side.
Svenskernes kritik af Lynetteholm tager udgangspunkt i en FN-konvention, som er opkaldt efter den finske by Espoo, hvor aftalen blev indgået i 1991.
Ifølge Espoo-konventionen er landene, herunder Danmark, forpligtede til at konsultere de berørte lande, hvis man ønsker at gennemføre et projekt med selv den mindste sandsynlighed for grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Endvidere siger Espoo-konventionen, at denne konsultation skal ske tidligt i projektets planlægningsfase.
Alligevel er arbejdet med at anlægge Lynetteholm for længst gået i gang.
I skrivende stund er den første del af Lynetteholms ydre afgrænsning, den såkaldte perimeter, allerede bygget færdigt. Du kan se den i fotoet herover.
Perimeteren når så langt ud i Øresund, at den er begyndt at blokere for Kongedybet og indstrømningen af salt og ilt til Østersøen.
Permanente konsekvenser for miljøet i hele Østersøen og et brud på FN's Espoo-konvention ser dermed ud til at blive en grim overraskelse, som kinderægget Lynetteholm gemmer på.
Morten Holtegaard Nielsen er selvstændig havforsker og rådgiver i Marine Science & Consulting ApS. Morten Holtegaard Nielsen forsker i de hydrografiske forhold i de danske farvande, særligt Øresund, Storebælt og Lillebælt. Samtidigt udfører Marine Science and Consulting ApS rådgivningsopgaver vedrørende havmiljø, primært med udgangspunkt i observationer. Morten Holtegaard Nielsens firma udvikler ikke computermodeller på linje med dem, som DHI har lavet for By og Havn. De to firmaer er derfor konkurrenter i bred forstand, men ikke i den heromtalte sag.
Kritikken, der fremsættes af DHI, er blevet forelagt virksomheden. Herunder kan du læse det skriftlige genmæle fra chefhydrauliker Bo Brahtz Christensen fra DHI.
»DHI afviser den af Morten Holtegaard Nielsen rejste kritik af modelgrundlaget for Lynetteholms virkning på vandudvekslingen med Østersøen. DHI har flere gange tidligere begrundet afvisningen af forskellige dele af kritikken, og både By & Havn samt Trafiksstyrelsen har fastholdt deres vurdering af, at DHIs arbejde er fagligt solidt og retvisende.«
»Det anvendte modelsystem er et højteknologisk state-of-the-art marint modelværktøj, anvendt af både DHI og andre konsulenter over det meste af verden. Den specifikke modelopsætning for Øresund er et 3. generationsværktøj, først kalibreret i forbindelse med Øresundsforbindelsen i slutningen af 1990’erne og efterfølgende justeret i forbindelse med andre marine projekter i området. Den konkrete modelversion anvendt til Lynetteholm projektet bygger således på et meget større sæt af målinger end de foreliggende i modelåret 2018 i Lynetteholm modelleringen.«
»Randbetingelserne til modellen omfatter bl.a. vandstandsinformation på den nordlige rand. Disse data stammer fra en mere regional model dækkende Østersøen og de indre danske farvande. Den regionale model har en veldokumenteret høj kvalitet. Det er almindelig praksis at tjekke om randbetingelserne passer med nærliggende målinger, og at justere randbetingelserne, hvis der er delperioder med afvigelser. Herved sikres at lokalmodellen for Øresund har de bedst mulige randbetingelser.«
»Vi anerkender, at modellens salt i den dybeste del af profilet i hullet syd for Ven kunne være bedre, men det er vigtigt at forstå, at den del af vandvolumenet kun udgør en meget lille andel af det vand, som fx strømmer igennem Kongedybet, hvorfor det er resultaterne i de øverste omkring 15 m, der skal vurderes.«
»Det skal bemærkes, at de nævnte Mohrholz data for indstrømningshændelser til Østersøen også er modeldata, endda fra en simpel model, og at afvigelsen mellem Øresundsmodellen og Mohrholz data (henholdsvis positive og negative) mere repræsenterer usikkerhedsspændet, og ikke modelfejl.«
»DHI er i øvrigt enige i man skal ”sørge for i mindst mulig grad at benytte middelværdier af modelresultaterne” til beregningen af blokeringen. De udførte analyser angiver således ændringen i de øjeblikkelige vandføringer.«
»DHI finder således ikke, at der er hold i noget af den rejste kritik og fastholder den beregnede blokering på 0,25% for vandføringen i Øresund, hvilket er meget mindre end år-til-år variationerne i vandføringen i Øresund.«
Kritikken der fremsættes af By og Havn er blevet forelagt selskabet, og de er blevet stillet en række opfølgende spørgsmål af Videnskab.dk. Herunder kan du læse deres skriftlige genmæle - spørgsmålene er her blevet forkortet.
Om tilliden til DHI's miljøvurdering og det fortsatte samarbejde:
»Det er Folketinget, der ved lov har vedtaget anlægsloven for Lynetteholm og det er de danske og svenske myndigheder, der i den såkaldte espoo-proces har besluttet, at der skal være en tredjepartsvurdering af strømforholdene. By & Havn er alene bygherre og er sat til at anlægge Lynetteholm ud fra den anlægslov, som er vedtaget af Folketinget. Her samarbejder vi selvfølgelig med både myndigheder og relevante rådgivere, som er eksperter på deres felt. Både Trafikstyrelsen, DHI og B&H har flere gange før svaret på kritikken fra Morten Holtegaard Nielsen, bl.a. i forbindelse med forberedelse af anlægsloven i 2021. Ligeledes har Trafiksstyrelsen fastholdt deres vurdering af, at DHIs arbejde er fagligt solid og retvisende.«
Om uvildigheden af Deltares arbejde og aftaleteksten i det underskrevne tilbud:
»I den såkaldte Espoo-proces mellem de danske og svenske myndigheder blev det besluttet, at der skulle afholdes en tredjepartsvurdering af DHIs resultater. Deltares blev, blandt flere forslag, udvalgt som rådgiver til at gennemføre tredjepartsvurderingen af de danske og svenske myndigheder i fællesskab. By & Havn var ikke med til at træffe beslutningen. Deltares er et internationalt anerkendt rådgivningsfirma, og de konkluderede netop i deres rapport, at DHI’s model og DHI’s analyser var fagligt korrekte og retvisende.«
Om henstillingen til Deltares om at al kommunikation med de svenske myndigheder går via By og Havn:
»Det er helt normalt, at en opdragsgiver og en leverandør aftaler og koordinerer, hvilken part som udtaler sig i forbindelse med pressehenvendelser. Den direkte dialog med svenske myndigheder er, efter aftale med myndighederne, gået via de danske og svenske espoo-koordinatorer i hhv. Miljøstyrelsen, Trafikstyrelsen og det svenske Naturvärdsverket (Den svenske Miljøstyrelse).«
Hvorfor er der ikke valgt en nul-løsning for Lynetteholm?
»Rammerne for anlæg af Lynetteholm er fastsat af Folketinget og er i overensstemmelse med både Espoo-konventionen og FN-konventioner. Lynetteholms blokeringseffekt på gennemstrømningen er så begrænset at påvirkningen på Øresund og Østersøen er ubetydelig. Det er dokumenteret i miljøundersøgelserne, som blev forelagt Folketinget forud for vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm.«
Om mulige kompensationsafgravninger omkring Drogden i Øresund fremsat på baggrund af Øresundsmodellen:
»DHI er et anerkendt internationalt rådgivningsfirma og deres modeller og vurderinger er fuld ud pålidelige. DHI anbefalede ikke udgravninger, men vurderede forskellige scenarier efter ønske fra Transportministeriet.«
Kritikken der fremsættes af Deltares er blevet forelagt virksomheden. Herunder kan du læse deres skriftlige genmæle. Deltares er hollandsk, og svaret er oversat fra engelsk til dansk.
»Deltares står ved den undersøgelse, som det har foretaget. For yderligere kommentarer, kontakt venligst de projektansvarlige hos DHI og By & Havn.«
Kritikken der fremsættes af Miljøstyrelsen er blevet forelagt styrelsen. Herunder kan du læse deres skriftlige genmæle.
»Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig til det faglige indhold i Deltares rapporten, da ansvaret for den faglige vurdering ligger hos miljøvurderingsmyndigheden, som i dette tilfælde er Trafikstyrelsen. Den redegørelse der henvises til, er udarbejdet af Espoo myndigheden og er udelukkende en opsummering af Espoo-processen. Redegørelsen genfortæller processen, samt de konklusioner der er draget af miljøvurderingsmyndigheden, her Trafikstyrelsen.«
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
