Kig op i september: ISS kan ses fra Danmark, og ny bog guider til stjernehimlen
Desuden hjælper Jupiter og Saturn dig med at spotte stjernebilleder, og kuglehoben Messier 30 kan ses med en god amatør-kikkert.
messier 30 stjernehob kuglehob mælkevejen Hubble NASA ESA

Messier 30 er en af Mælkevejens godt 160 kuglehobe, der indeholder nogle af Mælkevejens ældste stjerner med aldre på næsten 13 milliarder år. Kuglehobene, der som regel er tætpakkede, kan indeholde op mod en million stjerner. Det fortæller Henrik og Helle Stub, der er afbilledet i højre hjørne. (Foto: NASA / ESA)

Messier 30 er en af Mælkevejens godt 160 kuglehobe, der indeholder nogle af Mælkevejens ældste stjerner med aldre på næsten 13 milliarder år. Kuglehobene, der som regel er tætpakkede, kan indeholde op mod en million stjerner. Det fortæller Henrik og Helle Stub, der er afbilledet i højre hjørne. (Foto: NASA / ESA)

Med september træder vi ind i efteråret, og vi passerer jævndøgn 23. september, hvor dag og nat er lige lange.

Natten bliver i månedens løb cirka to timer længere, fra godt 10 timer ved månedens begyndelse til lidt over 12 timer sidst i september, og det giver jo gode betingelser for at kigge stjerner på en mørk himmel - hvis vejret ellers arter sig.

Vi kan desuden se frem til både planeter, en beskeden stjerneskudssværm og Den Internationale Rumstation, ISS, som igen er på himlen.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Se Den Internationale Rumstation

Efter en pause i august er ISS nu tilbage på himlen i næsten hele september - fra 1. til 10. september og igen fra 16. til 30. september.

I den første periode, 1. til 10. september, er ISS dog på himlen på nogle lidt ubekvemme tidspunkter - tidligt på morgenhimlen klokken 3 til 5. Fra 16. til 30. september kan vi opleve ISS på aftenhimlen i passager fra omkring klokken 20 til kort før klokken 22.

Et eksempel er 19. september i en passage fra sydvest til sydøst fra cirka 20.25 til 20.30 med en største højde på 22o. ISS forsvinder ind i Jordens skygge lidt under Jupiter efter at have passeret hen over Saturn.

En anden god dato er 22. september, hvor ISS når en største højde på 43o over horisonten i en passage fra sydvest til sydøst cirka fra 21.11 til 21.15 - igen med udsigt også til Saturn og Jupiter.

Du kan selv følge med på Heavens Above-hjemmesiden.

Månen og planeterne

Det er fuldmåne 10. september og nymåne 25. september, og planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn optræder stadig på nattehimlen.

Venus står dog for tiden ikke langt fra Solen, så den er ikke helt let at fange. Der skulle være en chance i begyndelsen af måneden, fra 1. til 3. september, inden solopgang omkring klokken 5.30, hvor Venus er kommet lidt opad på himlen i øst.

Om serien 'Kig op'


'Kig op' er en serie, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.

Følg også med i serien 'Rumfarten', der i starten af hver måned giver dig en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.

Her er sidste måneds installation i serien: Rumfarten i august: To vigtige raket-opsendelser, nye revolutionerende satellitter og udforskning af asteroider

Alternativt kan du prøve 25. september på morgenhimlen omkring klokken 6.30, hvor Venus, der netop er stået op, står tæt ved Månen lavt på himlen i øst. Det er dog ikke helt let, idet solopgangen lurer kort efter.

Med Mars er det lidt lettere. Mars står hele måneden op omkring klokken 22 og er på himlen hele natten, og den går først ned ud på eftermiddagen.

16. og 17. september omkring klokken 6 står Mars højt på himlen i syd, ganske tæt på både Månen og den klare stjerne Aldebaran i Tyren. Lidt længere nede på himlen finder vi stjernebilledet Orion med de to klare stjerner Betelgeuse og Rigel.

Jupiter er på nattehimlen hele september. Den står op omkring klokken 20, er højest på himlen et par timer efter midnat og går først ned efter Solen er stået op.

26. september er Jupiter i opposition til Solen, hvilket betyder, at planeten befinder sig i præcis den modsatte retning af Solen - og dermed lyser klarest. På selve dagen omkring klokken 23 finder vi Jupiter pænt over horisonten på himlen i sydøst. Den har selskab af Saturn, der ses lidt længere mod vest.

I perioden fra 7. til 12. september vandrer Månen fra Saturn mod Jupiter på himlen i syd-sydøst.

fiskene pisces stjernetegn foto nattehimlen stjernebillede konstellation blotte øje astronomi

Sådan kan men med det blotte øje, et godt syn og en klar mørk nat se et udvalg af stjerner i Fiskene (på latin: Pisces). (Grafik: Till Credner - CC BY-SA 3.0)

7. september omkring klokken 22 er et godt tidspunkt - da ses Månen på himlen i syd lidt under Saturn. 8., 9. og 10. september rykker Månen gradvist nærmere Jupiter, og 11. september ses Månen på den anden side af Jupiter.

Planeterne leder til Fiskene og Stenbukken

Her i september ses Jupiter i stjernebilledet Fiskene, der har den latinske betegnelse Pisces, mens Saturn står i Stenbukken, eller Capricornus på latin. Begge er med i Dyrekredsen af stjernebilleder, som Solen bevæger sig rundt i i årets løb.

De befinder sig nær Ekliptika, som er Jordens baneplan.

Begge stjernebilleder er ikke lette at bemærke, fordi deres stjerner er ganske svage. Det betyder så, at man snarere henviser til planeten for at finde stjernebilledet end omvendt.

Fiskene befinder sig på himlen i syd lidt under Andromeda og Pegasus. Men det er nok lidt lettere at gå efter Jupiter for at kigge nærmere på Fiskene.

Det er næsten en slags synsprøve at se, om man kan lokalisere et par stjerner i Fiskene - det kræver som minimum en klar mørk nattehimmel fjernt fra byens lys.

En mindre kikkert kan måske hjælpe til at lokke et par stjerner frem. Hvis ikke det lykkes, kan man dog glæde sig over den klare Pegasus firkant lidt over fiskene.

I den græske mytologi er fortællingen bag stjernebilledet, at guderne Afrodite og Eros flygtede fra monstret Typhon ved at springe i Eufrat-floden og forvandle sig til et par fisk.

fiskene stenbukken pisces capricornus stjernetegn stjernekort astronomi

Stjernekort over henholdsvis Fiskene (venstre) og Stenbukken (højre). Stjernebilledet Fiskene findes på himlen i sydøst ikke langt fra den klare Pegasus-firkant. Stjernerne i Fiskene er dog ret svage for det blotte øje - en kikkert kan hjælpe lidt på det. Stjernebilledet Capricornus - på dansk Stenbukken - befinder sig på himlen mellem Vandmanden (Aquarius) og Skytten (Saggittarius) lavt på himlen i syd  - og lige nu nær planeten Saturn. (Grafik: IAU and Sky & Telescope magazine, Roger Sinnott & Rick Fienberg - CC BY 3.0)

Stenbukken gemmer på en kuglehob

Den latinske betegnelse for stjernebilledet er som sagt Capricornus, som egentlig betyder ’hornet ged’ - altså et udtryk for, at den har horn som en ged, hvilket vel også passer for Stenbukken.

stenbukken stjernetegn foto nattehimlen capricorn dyrekredsen astronomi

Med en klar mørk himmel og lidt god vilje kan man danne en trekant af Stenbukkens (på latin: Capricornus) svage stjerner. En mindre kikkert kan dog hjælpe lidt. (Grafik: Till Credner - CC BY-SA 3.0)

Stjernebilledet ligger nær Aquarius eller Vandmanden, men er som nævnt lige nu lettere at lokalisere ved hjælp af Saturn. Den klareste stjerne i Stenbukken er et flerdobbelt stjernesystem blot 39 lysår borte, ved navn Deneb Algedi, der betyder Gedens hale.

I Stenbukken finder vi dog også den kugleformede stjernehob Messier 30, der ligger knap 30.000 lysår borte.

Messier 30 blev opdaget i 1764 af kometjægeren Charles Messier, og den kan ses i en god amatør-kikkert.

I kuglehobene finder vi nogle af Mælkevejens ældste stjerner med aldre op på næsten 13 milliarder år.

Hobene indeholder typisk op mod en million stjerner, der er tætpakkede omkring centret med indbyrdes afstande helt ned til lysuger.

Hvis man opholdt sig på en planet midt i en kuglehob, kunne man læse en avis alene ved stjernernes lys.

messier 30 placering kuglehob mælkevejen stjernekort

Her finder man kuglehoben Messier 30 i stjernebilledet Capricornus - på dansk Stenbukken. (Grafik: Roberto MuraCC BY 3.0)

Vi har kendskab til omkring 160 kuglehobe, der fordeler sig i haloen omkring Mælkevejen.

Stjerneskud i september

Vi har kun udsigt til en beskeden meteorsværm her i september, så man må ikke forvente for meget. 

Sværmen ved navn de sydlige Taurider optræder fra 10. september, men varer ved et par måneder indtil omkring 20. november.

Radianten - eller udspringet - ligger i stjernebilledet Cetus, på dansk Hvalfisken, og det er først lidt ud på aftenen, at Cetus og radianeten kommer godt op over horisonten i øst.

Der kan kun ventes ganske få meteorer i timen. Til gengæld er sværmen kendt for at kunne levere få, men ganske klare ildkugler, der trækker spor hen over himlen. Bedste chancer er nok de mørkeste nattetimer efter midnat, hvor radianten er højest på himlen.

Ny bog om stjernehimlen

Anja C. Andersen har sammen med Sune Hermit skrevet en nyttig bog for dem, der ønsker at gå lidt mere i dybden med studiet af stjernehimlen. Bogen hedder kort og godt ’Stjernehimlen’, med undertitlen ’50+ ting du kan se på himlen med en almindelig kikkert’.

Forfatternes udgangspunkt er simpelthen, at man kan have meget glæde både af en almindelig håndholdt 7x50 kikkert eller en lidt større fuglekikkert på stativ.

Medmindre man er en meget seriøs amatør-astronom, behøver man ikke meget mere for at kunne tilbringe mange gode timer under nattehimlen.

stjernehimlen bog

Bogen 'Stjernehimlen - 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert' er skrevet af professor i astrofysik Anja C. Andersen og astronom Sune Hermit. (Lindhardt og Ringhof)

Bogen indledes med en gennemgang af kikkerter og gode råd om, hvilken type kikkert man skal købe, hvis det, man ønsker, simpelthen er at nyde stjernehimlen.

Så følger en gennemgang af, hvad man kan se på stjernehimlen sommer, efterår, vinter og forår.

Det minder lidt om, hvad vi gør her i ’Kig op’-serien, med den forskel at bogen går lidt mere i dybden med at omtale stjerner og tåger, der kræver en mindre kikkert for at kunne ses.

Der er en meget fin præsentation af Solsystemet, og her får Månen en grundig omtale. Anja C. Andersen har sagt, at det er hendes yndlingsobjekt på himlen, og det forstår man godt.

Selv med en meget lille kikkert kan man se virkelig meget på Månen og herunder de største kratere som Copernicus og Tycho.

Et andet taknemmeligt objekt er Jupiter og dens fire store måner, mens det til gengæld kræver en forholdsvis stor kikkert at se ringene om Saturn.

Både Anja og Sune fortæller om, da de første gang så Saturn i en kikkert og det indtryk, det gjorde. Sådanne personlige beretninger - samt indslag om blandt andet kometjægeren Charles Messier og kikkertbyggeren William Herschel - er med til at gøre bogen levende og ikke blot er en håndbog.

Der er også gode råd til, hvordan man kigger stjerner sammen med børn, så det er alt i alt en god og nyttig bog. Vi bemærker, at forfatterne i høj grad har brugt det gratis program Stellarium til at vise, hvad man kan se på himlen.

Så vi kan kun anbefale treenigheden: Bogen, en lille kikkert og Stellarium – for så kan man for alvor gå på opdagelse i universet.

 
Gratis program for stjernekiggere

Planetarieprogrammet Stellarium er et ikke særligt stort eller voldsomt kompliceret program, men hvis man er interesseret i at kunne følge med på himlen, er det værd at bruge lidt tid på at lære programmet at kende.

Med Stellarium er det muligt at planlægge sine egne observationer i god tid. Billedet højere oppe i artiklen er et skærmbillede fra programmet, som i øvrigt også anbefales af planetariet i København.

Når man downloader programmet, følger en omfattende instruktionsbog med. Den findes som en PDF-fil i den mappe, hvor programmet er blevet lagret på computeren.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk