Med september træder vi ind i efteråret, og vi passerer jævndøgn 23. september, hvor dag og nat er lige lange.
Natten bliver i månedens løb cirka to timer længere, fra godt 10 timer ved månedens begyndelse til lidt over 12 timer sidst i september, og det giver jo gode betingelser for at kigge stjerner på en mørk himmel - hvis vejret ellers arter sig.
Vi kan desuden se frem til både planeter, en beskeden stjerneskudssværm og Den Internationale Rumstation, ISS, som igen er på himlen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I mere end 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Se Den Internationale Rumstation
Efter en pause i august er ISS nu tilbage på himlen i næsten hele september - fra 1. til 10. september og igen fra 16. til 30. september.
I den første periode, 1. til 10. september, er ISS dog på himlen på nogle lidt ubekvemme tidspunkter - tidligt på morgenhimlen klokken 3 til 5. Fra 16. til 30. september kan vi opleve ISS på aftenhimlen i passager fra omkring klokken 20 til kort før klokken 22.
Et eksempel er 19. september i en passage fra sydvest til sydøst fra cirka 20.25 til 20.30 med en største højde på 22o. ISS forsvinder ind i Jordens skygge lidt under Jupiter efter at have passeret hen over Saturn.
En anden god dato er 22. september, hvor ISS når en største højde på 43o over horisonten i en passage fra sydvest til sydøst cirka fra 21.11 til 21.15 - igen med udsigt også til Saturn og Jupiter.
Du kan selv følge med på Heavens Above-hjemmesiden.
Månen og planeterne
Det er fuldmåne 10. september og nymåne 25. september, og planeterne Venus, Mars, Jupiter og Saturn optræder stadig på nattehimlen.
Venus står dog for tiden ikke langt fra Solen, så den er ikke helt let at fange. Der skulle være en chance i begyndelsen af måneden, fra 1. til 3. september, inden solopgang omkring klokken 5.30, hvor Venus er kommet lidt opad på himlen i øst.
\ Om serien 'Kig op'
'Kig op' er en serie, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Følg også med i serien 'Rumfarten', der i starten af hver måned giver dig en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Her er sidste måneds installation i serien: Rumfarten i august: To vigtige raket-opsendelser, nye revolutionerende satellitter og udforskning af asteroider
Alternativt kan du prøve 25. september på morgenhimlen omkring klokken 6.30, hvor Venus, der netop er stået op, står tæt ved Månen lavt på himlen i øst. Det er dog ikke helt let, idet solopgangen lurer kort efter.
Med Mars er det lidt lettere. Mars står hele måneden op omkring klokken 22 og er på himlen hele natten, og den går først ned ud på eftermiddagen.
16. og 17. september omkring klokken 6 står Mars højt på himlen i syd, ganske tæt på både Månen og den klare stjerne Aldebaran i Tyren. Lidt længere nede på himlen finder vi stjernebilledet Orion med de to klare stjerner Betelgeuse og Rigel.
Jupiter er på nattehimlen hele september. Den står op omkring klokken 20, er højest på himlen et par timer efter midnat og går først ned efter Solen er stået op.
26. september er Jupiter i opposition til Solen, hvilket betyder, at planeten befinder sig i præcis den modsatte retning af Solen - og dermed lyser klarest. På selve dagen omkring klokken 23 finder vi Jupiter pænt over horisonten på himlen i sydøst. Den har selskab af Saturn, der ses lidt længere mod vest.
I perioden fra 7. til 12. september vandrer Månen fra Saturn mod Jupiter på himlen i syd-sydøst.
7. september omkring klokken 22 er et godt tidspunkt - da ses Månen på himlen i syd lidt under Saturn. 8., 9. og 10. september rykker Månen gradvist nærmere Jupiter, og 11. september ses Månen på den anden side af Jupiter.
Planeterne leder til Fiskene og Stenbukken
Her i september ses Jupiter i stjernebilledet Fiskene, der har den latinske betegnelse Pisces, mens Saturn står i Stenbukken, eller Capricornus på latin. Begge er med i Dyrekredsen af stjernebilleder, som Solen bevæger sig rundt i i årets løb.
De befinder sig nær Ekliptika, som er Jordens baneplan.
Begge stjernebilleder er ikke lette at bemærke, fordi deres stjerner er ganske svage. Det betyder så, at man snarere henviser til planeten for at finde stjernebilledet end omvendt.
Fiskene befinder sig på himlen i syd lidt under Andromeda og Pegasus. Men det er nok lidt lettere at gå efter Jupiter for at kigge nærmere på Fiskene.
Det er næsten en slags synsprøve at se, om man kan lokalisere et par stjerner i Fiskene - det kræver som minimum en klar mørk nattehimmel fjernt fra byens lys.
En mindre kikkert kan måske hjælpe til at lokke et par stjerner frem. Hvis ikke det lykkes, kan man dog glæde sig over den klare Pegasus firkant lidt over fiskene.
I den græske mytologi er fortællingen bag stjernebilledet, at guderne Afrodite og Eros flygtede fra monstret Typhon ved at springe i Eufrat-floden og forvandle sig til et par fisk.
Stenbukken gemmer på en kuglehob
Den latinske betegnelse for stjernebilledet er som sagt Capricornus, som egentlig betyder ’hornet ged’ - altså et udtryk for, at den har horn som en ged, hvilket vel også passer for Stenbukken.
Stjernebilledet ligger nær Aquarius eller Vandmanden, men er som nævnt lige nu lettere at lokalisere ved hjælp af Saturn. Den klareste stjerne i Stenbukken er et flerdobbelt stjernesystem blot 39 lysår borte, ved navn Deneb Algedi, der betyder Gedens hale.
I Stenbukken finder vi dog også den kugleformede stjernehob Messier 30, der ligger knap 30.000 lysår borte.
Messier 30 blev opdaget i 1764 af kometjægeren Charles Messier, og den kan ses i en god amatør-kikkert.
I kuglehobene finder vi nogle af Mælkevejens ældste stjerner med aldre op på næsten 13 milliarder år.
Hobene indeholder typisk op mod en million stjerner, der er tætpakkede omkring centret med indbyrdes afstande helt ned til lysuger.
Hvis man opholdt sig på en planet midt i en kuglehob, kunne man læse en avis alene ved stjernernes lys.
Vi har kendskab til omkring 160 kuglehobe, der fordeler sig i haloen omkring Mælkevejen.
Stjerneskud i september
Vi har kun udsigt til en beskeden meteorsværm her i september, så man må ikke forvente for meget.
Sværmen ved navn de sydlige Taurider optræder fra 10. september, men varer ved et par måneder indtil omkring 20. november.
Radianten - eller udspringet - ligger i stjernebilledet Cetus, på dansk Hvalfisken, og det er først lidt ud på aftenen, at Cetus og radianeten kommer godt op over horisonten i øst.
Der kan kun ventes ganske få meteorer i timen. Til gengæld er sværmen kendt for at kunne levere få, men ganske klare ildkugler, der trækker spor hen over himlen. Bedste chancer er nok de mørkeste nattetimer efter midnat, hvor radianten er højest på himlen.
Ny bog om stjernehimlen
Anja C. Andersen har sammen med Sune Hermit skrevet en nyttig bog for dem, der ønsker at gå lidt mere i dybden med studiet af stjernehimlen. Bogen hedder kort og godt ’Stjernehimlen’, med undertitlen ’50+ ting du kan se på himlen med en almindelig kikkert’.
Forfatternes udgangspunkt er simpelthen, at man kan have meget glæde både af en almindelig håndholdt 7x50 kikkert eller en lidt større fuglekikkert på stativ.
Medmindre man er en meget seriøs amatør-astronom, behøver man ikke meget mere for at kunne tilbringe mange gode timer under nattehimlen.
Bogen indledes med en gennemgang af kikkerter og gode råd om, hvilken type kikkert man skal købe, hvis det, man ønsker, simpelthen er at nyde stjernehimlen.
Så følger en gennemgang af, hvad man kan se på stjernehimlen sommer, efterår, vinter og forår.
Det minder lidt om, hvad vi gør her i ’Kig op’-serien, med den forskel at bogen går lidt mere i dybden med at omtale stjerner og tåger, der kræver en mindre kikkert for at kunne ses.
Der er en meget fin præsentation af Solsystemet, og her får Månen en grundig omtale. Anja C. Andersen har sagt, at det er hendes yndlingsobjekt på himlen, og det forstår man godt.
Selv med en meget lille kikkert kan man se virkelig meget på Månen og herunder de største kratere som Copernicus og Tycho.
Et andet taknemmeligt objekt er Jupiter og dens fire store måner, mens det til gengæld kræver en forholdsvis stor kikkert at se ringene om Saturn.
Både Anja og Sune fortæller om, da de første gang så Saturn i en kikkert og det indtryk, det gjorde. Sådanne personlige beretninger - samt indslag om blandt andet kometjægeren Charles Messier og kikkertbyggeren William Herschel - er med til at gøre bogen levende og ikke blot er en håndbog.
Der er også gode råd til, hvordan man kigger stjerner sammen med børn, så det er alt i alt en god og nyttig bog. Vi bemærker, at forfatterne i høj grad har brugt det gratis program Stellarium til at vise, hvad man kan se på himlen.
Så vi kan kun anbefale treenigheden: Bogen, en lille kikkert og Stellarium – for så kan man for alvor gå på opdagelse i universet.
\ Gratis program for stjernekiggere
Planetarieprogrammet Stellarium er et ikke særligt stort eller voldsomt kompliceret program, men hvis man er interesseret i at kunne følge med på himlen, er det værd at bruge lidt tid på at lære programmet at kende.
Med Stellarium er det muligt at planlægge sine egne observationer i god tid. Billedet højere oppe i artiklen er et skærmbillede fra programmet, som i øvrigt også anbefales af planetariet i København.
Når man downloader programmet, følger en omfattende instruktionsbog med. Den findes som en PDF-fil i den mappe, hvor programmet er blevet lagret på computeren.
Læs også: Mystisk lyskugle forbavsede danske stjernekiggere: Nu er årsagen fundet
