Kæmpesommerhuse og feriecentre skyder op: Forskere kalder på ny tankegang for at beskytte kystnaturen
Forskere mener, at fremtidens kystplanlægning har brug for klarere rammer, hvis såvel turisme, bebyggelse og naturbeskyttelse skal kunne forenes.

Forskere mener, at fremtidens kystplanlægning har brug for klarere rammer, hvis såvel turisme, bebyggelse og naturbeskyttelse skal kunne forenes.
Forskere mener, at fremtidens kystplanlægning har brug for klarere rammer, hvis såvel turisme, bebyggelse og naturbeskyttelse skal kunne forenes.
Politikerne på Christiansborg har de seneste par årtier givet grønt lys til tusindvis af nye sommerhusgrunde.
Folketinget har desuden støttet en række større projekter ved at ændre i landsplandirektivet, herunder ved at udstykke 500 nye sommerhusgrunde ved Lalandia Søndervig og etablere en 'forsøgsordning' for det nye Nordborg Resort ved Als.
Begrundelsen har været, at landdistrikterne og turismen på den måde bliver styrket.
1937: 100 meter strandbeskyttelseslinje indføres.
1977: Stop for nye sommerhusområder.
1994: Linjen udvides til 300 meter - dog stadig 100 meter for sommerhusområder.
2004: 8.000 nye sommerhusgrunde tillades.
2017: Forsøgsprojekter og yderligere 6.000 sommerhusgrunde tillades (dog under forudsætning af, at mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføres til landzone). Siden har regeringen ønsket at give tilladelse til opførelsen af endnu flere sommerhuse.
Det er udtryk for en bevægelse, fra at vi mest af alt lader vores kystarealer være i fred, til at vi ser dem som områder med udviklingspotentiale, mener Carsten Jahn Hansen, lektor i stedsudvikling og planlægning ved Aalborg Universitet.
Stadig større sommerhuse forandrer kystlandskabet, og naturforkæmpere er bekymrede for udviklingen. Men det behøver ikke at gå galt, hvis blot man tænker naturforbedring ind i udviklingen, påpeger Carsten Jahn Hansen.
»Udvikling ved kysterne har vi traditionelt set diskuteret som noget, der går imod naturbeskyttelse, men hvis man sætter nogle krav, der øger naturindholdet, så kan man i visse tilfælde også få mere natur ud af at udvikle kystnærhedszonen. En landbrugsmark tæt på vandet kan måske blive til et biodiversitetsrigt sommerhusområde i stedet,« siger han.
Kystnærhedszone er et begreb i vores planlov, som kort og godt betyder de første tre kilometer ind i landet fra kysterne, og som indebærer en begrænsning af byggeri og udlæg af nye sommerhusområder for at beskytte kystlandskaberne.
Ifølge Carsten Jahn Hansen viser lempelsen, at kystnærhedszonen i stigende grad ses som udviklingsområde.
Han understreger dog, at lempelserne skal ledsages af ambitiøse krav til naturforbedringer, for at det skal give mening.
Men ringer man til Andreas Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Sønderborg, og spørger, om naturen har fået det bedre på Als, efter at Nordborg Resort er opstået som et af regeringens 25 forsøgsprojekter langs vores kyster, får man et lidt vævende måske.
»Vi har haft det lidt svært med ordet ‘forsøg’ - hvad er det, de vil forsøge? Man kan jo ikke rive det ned igen, hvis man har gjort det dårligt. Det er et diktat fra regeringen,« lyder hans vurdering.
Forsøgsprojekterne skal ifølge loven indpasses arkitektonisk og tage særligt hensyn til natur og landskab.
Formålet er at skabe plads til nye ferieoplevelser og større turistfaciliteter, samtidig med at kystlandskabet, kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang til kysten bevares.
Hvorvidt det er lykkedes, er forskere uenige om.
Andreas Andersen forklarer, at der ikke er blevet foretaget en analyse af naturen og de arter, der var der, inden man er gået i gang med projektet. Man har heller ikke stillet krav om at undersøge biodiversiteten, efter at projektet er bygget færdigt. En saglig vurdering af naturens tilstand før og efter blæser derfor reelt i vinden.
Han frygter, at ophævningen af fredningen i området åbner for yderligere byggeri i fremtiden.



Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft ansvaret for både udvikling og naturbeskyttelse. Nogle har prioriteret natur, andre nye sommerhusområder.
Men mange kommuner har de seneste tyve år, i takt med den generelle affolkning af landområder, presset på for at få lov til at bygge nye sommerhusområder. Sommerhusområder giver nemlig indtægter fra turister og investeringer fra ejerne af sommerhusene.
Siden 2007 har kommunerne haft alt ansvaret for at planlægge deres egne arealer.
Grunden til, at kommunerne de sidste tyve år har lempet på naturbeskyttelsen, skal findes i kommunalreformen fra 2007, hvor man lagde kommuner sammen og kom ned på 98. Samtidig nedlagde man nemlig amterne.
Med nedlægningen af amterne fik kommunerne overdraget det meste af de tidligere amters planlægning, herunder for naturbeskyttelsen.
Tidligere kunne en kommune have en udviklingsinteresse, mens amterne havde en naturbeskyttelsesinteresse. Amtet kunne således forhindre de dårligste idéer. I dag foretages begge vurderinger samme sted.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets orientering om Kommunalreformen i 2007.
Michael Tophøj Sørensen, der er lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet, forklarer, at det i vid udstrækning er ældgamle lokalplaner, der regulerer eksisterende sommerhusområder.
Mange af lokalplanerne er så gamle, at de tillader næsten ubegrænsede byggemuligheder gennem nybyggeri og ombygning uden hensyn til biodiversitet, terræn eller klima.
Han peger på, at det er her, problemerne med de store huse sniger sig ind:
»Udviklere og privatpersoner kan købe et gammelt sommerhus, rive det ned og bygge et, der er meget større. Det kan lyde som en småting, men der kommer flere og flere storsommerhuse, og de deler altså vandene, for de ændrer områders karakter.«
Konsekvenserne er mærkbare: mere trafik, større affaldsmængder og fjernelse af beplantning og natur. Forskning fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet beskriver, hvordan især store, nye sommerhuse forandrer områders karakter fra naturdominerede fristeder til helårsturistzoner.
7 procent af danskerne ejer et sommerhus. Det er ifølge Danmarks Statistik i langt overvejende grad topledere og folk i den øverste del af samfundet, der har dem.
Der er 220.000 sommerhuse i Danmark, men de er langtfra jævnt fordelt i landet.
Fanø Kommune topper procentuelt på landsplan. Her er hele 74 procent af alle huse sommerhuse. Herefter følger tre sjællandske kommuner: Odsherred med 70 procent og Gribskov og Halsnæs med 56 og 51 procent.
I Vest- og Sydsjælland fylder sommerhusene også meget. Her udgør de knap 27 procent af alle huse. Til sammenligning ligger andelen i Vestjylland på 14 procent, mens Nordsjælland følger tæt efter med 26 procent, altså mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland samlet, er hver femte bolig et sommerhus.
De klassiske sommerhuse på 50-70 kvadratmeter, der mestendels blev bygget i 1970’erne, bliver i stigende grad afløst af huse på 150-200 kvadratmeter, der er blevet bygget de seneste tyve år.
Et nyt fænomen, storsommerhuset, der er huse på over 250 kvadratmeter, er også kommet til. De helt store huse bygges ofte direkte til udlejning og bidrager dermed til en helt anden lokal kultur og trafik af mennesker i de områder, hvor de bygges.
Planloven er den vigtigste ramme, når der skal udlægges nye sommerhusområder, mens naturbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven også spiller en rolle.
Ifølge planloven er Danmark opdelt i tre zoner: landzone, byzone og sommerhusområder. Nye sommerhuse skal som udgangspunkt placeres i en sommerhuszone, der er reserveret til kortvarige ferieophold.

Fortsætter udviklingen af især storsommerhuse ureguleret, risikerer vi at slide på netop de landskaber og naboskaber, der gør sommerhuslivet attraktivt, pointerer Michael Tophøj Sørensen.
Michael Tophøj Sørensen mener derfor, at de gamle lokalplaner bør revideres, eller at man kunne indføre en form for forældelsesfrist for de gamle lokalplaner.
»Jeg har set eksempler på planer fra 1953, og det var altså en anden tid dengang. Man havde da ikke forestillet sig de muligheder, som man ser realiseret i dag. I Sverige har man et krav om at genbesøge lokalplaner løbende. Det kunne man også overveje i Danmark,« siger han.
Han understreger dog, at han ikke forudser uhæmmet udbygning af sommerhusområder langs Danmarks kyster:
»Vores kyster er vores arvesølv, og det tror jeg, man vil blive ved med at passe rigtigt godt på,« afslutter han.
På Syddjurs er der for nylig udstykket og planlagt nye områder. I Fjellerup blev der i november 2024 givet tilladelse projekt 'Fjellerup Udvikling', der går ud på at bebygge en 2,5 kilometer lang strandlinje med flere byggeprojekter.
Lokalpolitikere og by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin har omtalt projektet som en vigtig brik i at sikre lokal turisme og udvikling, mens den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening har været kritisk. Tidligere projekter i Fjellerup har ligeledes ved hjælp af dispensation ført til byggeri af store sommerhusområder tæt på kysten.



Ønskerne til vores kystarealer bliver ikke mindre de kommende år.
Men med planer om udtagning af landbrugsarealer og ønsker om styrkelse af biodiversiteten, åbner der sig nye muligheder, lyder vurderingen fra lektor Carsten Jahn Hansen fra Aalborg Universitet.
Han mener, at vi efter to årtier med opblødning i krav, udstykninger, forsøgsordninger og kreative renoveringer, der har ført til nye feriecentre og store sommerhuse, er nået til et punkt, hvor tiden er inde til en samtænkning:
»Naturforbedring og udvikling kan godt foregå samtidigt, hvis man vil, og parterne kan blive enige. Der er muligheder for at få mere natur ud af det og faktisk give mere tilbage til naturen, end man tager, hvis krav og aftaler mellem investorer, lokalsamfund og myndigheder laves på den rigtige måde.«
En stor rapport fra 2023 om bæredygtig sommerhusudvikling fra Syddansk Universitet slår fast, at fremtidens kystplanlægning bør fokusere på smartere arealudnyttelse:
Danmarks Naturfredningsforening foreslog i 2019 at oprette 'klimabufferzoner' på indersiden af kysterne inde i landet - områder, som skal kunne udvikle sig til kystnatur, i takt med at vandstandsstigninger spiser af den yderste del af kystnaturen.
Gode idéer er der nok af.
De kommende årtiers arealanvendelse langs vores kyster vil vise, om vi formår at forene vores ønsker for mere natur med vores ønsker for fortsat økonomisk udvikling.
Denne artikel er den anden om kyster i serien 'Kampen om Danmarks areal'. Den første artikel fokuserer på den stigende vandstand, der truer lokalsamfund. Følg med her, og læs mere om Danmarks kyster.
Danmark er under stor forandring i denne tid:
Kyster bygges til, marker lægges om, skove får lov at gro vildt, og byerne breder sig på bekostning af det åbne land, alt imens vi forsøger at finde balancen mellem natur, klima og vækst.
I denne artikelserie dykker vi ned i de virkeligheder og dilemmaer, der former fremtidens Danmark – gennem forskningen, politiske beslutninger og menneskene, der lever midt i forandringen.
Du kan navigere mellem seriens artikler ved at trykke på prikkerne i nedenstående danmarkskort.
Artiklerne udkommer løbende i begyndelsen af 2026. Tilmeld dig Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev, og modtag de næste artikler direkte i din indbakke.
Tekst og foto: Jens Renner Christensen og Marius Renner Christensen
Redigering: Ditte Holst Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jon Mathorne
Serien er støttet økonomisk af Carlsbergfondet. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Fotografier og fortællinger fra serien udgør også den omrejsende fotoudstilling 'Det formede land', der indtil videre har besøgt Middelfart, Thisted, Aarhus og København.