NB: Denne artikel er fra 2012 - i 2014 er forårsjævndøgn den 20. marts kl. 17:57:
I år er det forårsjævndøgn d. 20. marts. På denne dag kl. 06:14 dansk tid passerer Solen himlens ækvator og står således lodret over Jordens ækvator.
Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men cirka 365 og en kvart.
I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen.
Jævndøgn rykker 18 timer i skudår
Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder cirka seks timer senere hvert år, men så rykker cirka 18 timer baglæns igen, når det er skudår.
I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts.
Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi sidste år så igen var tilbage på den 21. marts. I år, der er skudår, falder forårsjævndøgn så atter d. 20. marts.
Solens lys bliver afbøjet
Ved jævndøgn er dag og nat lige lange: 12 timer hver.
Et kik i kalenderen viser dog, at natten mellem d. 19. og 20. marts kun er 11 timer og 53 minutter lang (i København solnedgang d. 19. marts kl. 18:20 og solopgang d. 20. marts kl. 06:13).
De manglende syv minutter skyldes, at Solens lys afbøjes af Jordens atmosfære, når Solen står ved og lige under horisonten. Det resulterer i, at Solen kan ses cirka fire minutter længere både før solopgang og efter solnedgang. Afbøjningen kaldes for atmosfærisk refraktion.
