Solen har meldt sin ankomst, og sommeren står for døren.
Snart vil de danske strande blive fyldt op med mennesker fra nær og fjern, når de blege kroppe skal brunes, sandslotte skal bygges, og bølgerne skal brydes, hvis temperaturen ellers motiverer til det.
Men sandstrandene har også fået vores læser Teddi til at undre sig over, hvorfor der – groft sagt – er jord på Jordens overflade, mens der er sand på havbunden.
Derfor har han skrevet ind til Videnskab.dk’s læserbrevkasse Spørg Videnskaben med sit spørgsmål.
Til at besvare Teddis spørgsmål har vi på Videnskab.dk allieret os med professor i naturgeografi ved Københavns Universitet Thorbjørn Joest Andersen samt professor Marit-Solveig Seidenkrantz fra Institut fra Geoscience ved Aarhus Universitet.
»Havbundens beskaffenhed afhænger primært af størrelsen af bølgerne på stedet. På eksponerede kyster som nordkysten af Sjælland er der betydelig bølgepåvirkning, og så vil sand, grus eller sten dominere,« forklarer Thorbjørn Joest Andersen og tilføjer:
»I beskyttede havområder som ved Roskilde Fjord er påvirkningen meget mindre, og så vil der i stedet kunne aflejres ler, silt (jordtype med meget små korn på mellem 0,002 og 0,063 millimeter, red.) og organisk materiale. Det, man populært sagt kalder ‘mudder’.«
Det er professor Marit-Solveig Seidenkrantz enig i:
»Når bølger og strøm er kraftige, vil vandet flytte silt og ler væk fra kysten, hvorfor sand og sten er det eneste, som man finder ved kyster med bølger og strøm.«
»Bølgerne kan dog også være så kraftige, at end ikke sand kan aflejres – som ved klippekyster. Længere væk fra kysten finder vi så det finere sediment med silt og ler.«
Så næste gang du er på stranden, og du kan se, at der er mange sten og meget grus, er det formentligt, fordi du bader på en strand, hvor bølgerne kan blive store og strømmen stærk.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Jorden på Jorden
Bevæger vi os over havoverfladen og forbi sandstrandene, er det ikke længere størrelsen på havets bølger, der bestemmer, hvordan jordbunden ser ud.
I stedet skal vi rette vores blik på en større geologisk begivenhed, der fandt sted for flere tusinde år siden: istiden.
For selvom der findes mange forskellige jordtyper, har istiden haft en afgørende rolle i, hvordan den danske jord i dag er sammensat.
\ Hvad er forskellen på sand og jord?
Den geologiske definition på sand er korn med en diameter på mellem 0,063 og 2 millimeter.
Ler har kornstørrelse, der er mindre end 0,002 millimeter.
Og det med en kornstørrelsen mellem 0,002 og 0,063 millimeter kalder man for silt.
»De fleste ikke-fagfolk ville nok slå den lave ende af spektret under 0,01 millimeter sammen med ler, og alt over 0,01 millimeter sammen med sand,« forklarer professor Marit-Solveig Seidenkrantz og tilføjer:
»Så sand, silt og ler er basalt set et spørgsmål om kornstørrelsen. De fleste aflejringer indeholder en blanding af sand, silt og ler.«
Jord er derimod ikke så klart formuleret, fortæller professoren. For det er nemlig ikke en videnskabelig term.
»Vi kalder det 'jordbund', som er en videnskabelig term for et lag, hvor der har vokset planter,« fortæller hun og forklarer, at hvis man graver under toplaget af jordbunden, kommer man ned til almindelige sedimenter af sand, silt og ler.
»Kigger vi på Danmark, er den domineret af aflejringer (geologiske materialer, der er afsat efter transport fra vind, vand eller moræne, red.) fra den seneste istid. Noget er aflejret under isen og vil så være en blanding af alt fra ler til meget store sten. Og noget er aflejret foran isen i et smeltevandslandskab, hvor sand og grus typisk dominerer,« fortæller professor Thorbjørn Joest Andersen og tilføjer:
»Når vi taler om det øverste jordlag, vil der typisk også være et højt indhold af organisk materiale på grund af vegetation på stedet.«
Det er også årsagen til, at vi ikke har en jordbund, som vi kender den fra skove og landskaber under vandet.
»Man har ikke en jordbund i havet, fordi der ikke vokser mange planter, og det organiske materiale, der bundfældes, bliver blandet mere sammen og i øvrigt spist af mikroorganismer,« fortæller professoren.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
»Der er også mikroorganismer på land, som nedbryder det organisk materiale, men fordi der er så meget organisk materiale på land, er der stadig mere tilbage.«
Så næste gang du graver i haven og undrer dig over, hvorfor jorden er, som den er, har du hermed svaret:
For tusinder af år siden var Danmark dækket af mægtige og kilometertykke gletsjere af is. Og de mange isfremstød rev ler og kalk op fra undergrunden, blandt andet fra hvor Østersøen i dag ligger.
Samtidig indeholdt isens smeltevand meget sand, som har været med til at skabe den jord, vi har i Danmark i dag.
Vi takker professor Thorbjørn Joest Andersen og professor Marit-Solveig Seidenkrantz for at gøre os klogere på, hvorfor havbunden typisk er sandet, og jordoverfladen typisk består af ler, sten og organisk materiale i Danmark.
Og tak til Teddi for spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej til dig.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
