Hvordan kan jeg være sikker på et forskningsresultat? Forklaret til en 8-årig
SERIE: I 'Forklaret til en 8-årig' fortæller forskeren Maja Thiele denne gang sin datter om tre ting, der viser, om man kan være sikker på resultatet af sin forskning.

Hvordan afgør man, om et forskningsresultat er gyldigt? Det forklarer Maja Thiele sin 8-årige datter Frida i videoen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvordan afgør man, om et forskningsresultat er gyldigt? Det forklarer Maja Thiele sin 8-årige datter Frida i videoen. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Du har lavet et forsøg, og resultatet viste sig at være enormt interessant.

Men inden du kan vise det til resten af verden, skal du først finde ud af, hvor sikker du kan være på gyldigheden af dit resultat.

Sagt med andre ord er det vigtigt at vide, om resultatet af forskningen afspejler virkeligheden. 

Men hvordan afgør man det?

I femte afsnit af videoserien 'Videnskab forklaret til en 8-årig' fortæller Maja Thiele sin datter om tre aspekter, som man kan bestemme sikkerheden af sit forskningsresultat ud fra.

Maja Thiele er leverforsker og lektor ved Syddansk Universitet og vært på radioprogrammet Sygt nok på P1. Hun har skrevet flere artikler til Videnskab.dk om sin forskning, eksempelvis artiklen: Hvad laver en lever?

Videoserien 'Forklaret til en 8-årig'

Over seks onsdage vil Maja Thiele i en række videoer forklare sin datter Frida, hvad videnskab og forskning er.

Med videoserien vil Maja Thiele formidle den videnskabelige praksis, på et niveau hvor de fleste kan følge med.

Se alle videoer i serien her: 

Er resultatet blot en tilfældighed?

Ét af de tre aspekter, som kan vise, hvor sikker man kan være på sit forskningsresultat, er noget, der kaldes 'p-værdien', som måler, om resultatet er statistisk signifikant - altså, om det er tilfældigt eller ej.

Man kan med andre ord udfra p-værdien bestemme, hvor stor risikoen er for, at ens resultat blot var en tilfældighed, eller om det samme resultat vil vise sig igen og igen, når man - eller andre forskere - gentager forsøget.

Bliv klogere på p-værdien i videoen ovenfor, og hvad der ellers skal til for, at man kan stole på sit forskningsresultat.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk