Den seneste tid er vi flere gange blevet chokeret af både store og små jordskælv verden over. Også her i vores eget, ellers så rolige område, har vi oplevet en del mærkbare skælv de seneste år.
Og det har fået en af vores læsere, Lis Lysgaard-Larsen, til at fundere over, hvordan i alverden de meget brede og uendeligt dybe revner, der må skabes i jorden efter et sådant skælv, gendannes bagefter?
For at få svar på det, har vi fået hjælp af Trine Dahl-Jensen, geofysiker fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), og vi spørger hende, om der kan opstå dybe revner der fortætter ind i jordens indre?
Det enkle svar er nej!
\ Fakta
VIDSTE DU
Gletcher-is har også en sprød-plastisk overgangszone, derligger i 60 meters dydbe.
»Revner i jorden efter jordskælv er ikke uendeligt dybe. Der er tryk på jordlagene, så revnerne kan ikke forsætte ret langt ind i jorden. Et par eksempler er dybder på nogle meter til 13-15 m. Det er nogle af de største tal jeg har set,« siger Trine Dahl-Jensen.
Jordens opbygning
Jorden er opdelt i fire lag. Det yderste lag er selve jordskorpen, som faktisk er relativ tynd. Den varierer mellem 7-10 kilometer under havene, og mellem 25-70 kilometer under kontinenternes overflade.
Derunder følger jordens kappe som er næsten 3.000 kilometer tyk, og sidst kommer jordens kerne, som bestå r ud af to dele, den indre og den ydre kerne (se illustration nederst).
Da både temperatur og tryk bliver højere længere inde i jorden, har geologer fundet ud af, at lithosfæren opfører sig sprødt, det vil sige kan ‘gå i stykker’ eller knække, mens jorden derunder opfører sig mere plastisk, det vil sige mere som kagedej. Jordskælv, der opstår efter et brud i jordskorpen, sker derfor i den sprøde del af jorden – i lithosfæren.
Jordens indre har ingen revner

Men i forhold til revner efter jordskælv skal vi altså slet ikke så langt ned.
»Langt nede i jorden er der ikke store åbne revner. Det omgivende tryk holder dem lukkede,« siger Trine Dahl-Jensen.
»Revnerne kan derimod være meget lange. De kan blive helt op til ti kilometer lange langs med et jordskælvs forkastningszone,« fortsætter hun.
Men efter at revnen er opstået, sker det faktisk ikke så meget. Der er sket en forandring i jordens udseende, og for de revner, der ikke aktivt vil blive udfyldt, vil tidens tand nu tage over.
\ Fakta
VIDSTE DU
At man af og til kan se gamle sprækker, som er sandfyldte og derfor en kontrast til de omgivende lag. Det er en geologisk jordskælvsindikator for at se, geologisk set, meget gamle jordskælv.
Sagte, men sikkert, bliver revnen fyldt ud med vand og vindbåret sediment – revnen vil simpelthen fyge til.
Vi takker for svaret, og kan konstatere at vi kan være ganske rolige: der opstår ikke revner eller gabende hul i jordens indre, der bare venter på at brage sammen.
Og som tak for spørgsmålet sender vi en rød videnskab.dk-t-shirt til Lis Lysgaard-Larsen.
Hvis du har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på redaktionen@videnskab.dk.